William Holman Hunt: Forskelle mellem versioner

}}

'''William Holman Hunt''' ([[2. april]] [[1827]] i [[London]] – [[7. september]] [[1910]] sammesteds) var en engelsk maler.

Han gik på akademiet, fik i den jævnaldrende [[John Everett Millais]] en varig ven, der blev ham en støtte i hans ungdoms svære kunstnerkamp, og blev så betaget af [[John Ruskin]]s ''Modern painters'', at hans kunstnerbane dermed var givet. Han var således med til at grunde [[Prærafaelitter|det prærafaelitiske broderskab]] og forfægtede også med pennen (i [[The Times]] og [[The Contemporary Review]]), men frem for alt gennem sin kunst broderskabets uforfalskede lære. hader af det konventionelle i kunsten dyrkede han med næsten religiøs optagethed virkeligheden ved en enestående minutiøs gengivelse af alle billedets enkeltheder og lagde derved også skolens svagheder med hensyn til helhedsindtryk med videre blot; med den uendelige omhu, der kunne virke trættende umalerisk, forbandt Hunt prærafaelitternes religiøse ånd, en mystik og tankedybde, der ofte talte i gåder til beskueren. Efter at have malet ''The Eve of St Agnes'' (1848, efter [[John Keats]]) og ''Rienzi'' (1849, hovedfiguren har [[Dante Gabriel Rossetti]]s træk) samlede han 1850 et kritikkens uvejr om sig med ''Kristus forfølges af Druiderne''. Derefter fulgte ''Valentin befrier Sylvia'' (efter Shakespeare, Birmingham Museum), det betydelige ''Hyrden som Lejesvend'', ''Claudio og Isabella'', ''Samvittigheden vågner'' og 1854 det værk, der gav ham berømmelsen, ''Kristus som Verdens Lys'' (fremstillet med en lygte og bankende på døren til et hus), elsket og æret i England (i [[National Gallery]], det oprindelige eksemplar i Keble College, Oxford). 1854 begyndte hans Orientrejser; længe dvælede han i [[Østen]], især i [[Jerusalem]]. De vigtigste resultater af rejserne var ''Syndebukken'' (1856), ''Kristus findes i Templet'' (1860, bygget på årelange etnografiske og arkæologiske studier), ''De Uskyldiges Triumf'' efter Ruskin, det i [[Palæstina]] malede ''Dødens Skygge'' (1873) (Kristus som ung i forældrehjemmet, strækkende armene ud, hvorved billedet af et kors fremstår på væggen, ''Efter Solnedgang i Ægypten'' (1867), ''Det hellige Guds Under i Jerusalems Gravkirke'' (med ca. 500 figurer) osv. Endvidere ''Majdag på Magdalene-Taarnet'', et af Hunts koloristisk set smukkeste arbejder, ''Amaryllis'', ''Skibet'', ''The Lady of Shalott'', mange smukke [[akvarel]]ler og tegninger fra Orienten, portrætter ([[Richard Owen]], 1881<ref>[http://www.nhm.ac.uk/nature-online/collections-at-the-museum/museum-treasures/richard-owen-painting/index.htmlRichard Owen painting | Natural History Museum]</ref><ref>[http://www.nature.com/nature/journal/v135/n3415/abs/135577a0.html Portrait of Owen at the Natural History Museum : Abstract : Nature]</ref>), illustrationer til ''The Pilgrims Progress'', [[Alfred Tennyson]]s digte (Lady Godiva etc.) og mange andre. Hunt udgav sine memoirer, der gav anledning til strid om, hvem der havde været den egentlige grundlægger af broderskabet ''Pre-Raphaelitism and the pre-Raphaelite brotherhood''<ref>[http://www.worldcat.org/title/pre-raphaelitism-and-the-pre-raphaelite-brotherhood/oclc/8048610 Pre-Raphaelitism and the pre-Raphaelite brotherhood, (Book, 1905) [&#91;WorldCat.org]&#93;]</ref> (2 bind 1905).