Mogens Friis: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Moeng (diskussion | bidrag) m linkfix |
PalnaBot (diskussion | bidrag) m der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
{{harflertydig3|Mogens Friis|Mogens Frijs}}
[[Fil:Mogens Frijs.jpg|thumb|250px|right|Mogens greve Friis til Frijsenborg]]
'''Mogens Friis''' ([[7. september]] [[1623]] på Skumstrup – [[9. juli]] [[1675]] i [[København]]), [[Gehejmeråd]] og [[Greve (rang)|Greve]].
Han var var søn af [[Niels Friis]] til [[Favrskov (hovedgård)|Favrskov]] og ''Skumstrup'' ([[Vilhelmsborg]]) (af den gamle [[adelsslægt]] med et rødt egern i [[adelsvåben|våbenet]]) og dennes første hustru, Dorthe Mogensdatter Gyldenstjerne til [[Restrup]].
== Ungdom og uddannelse ==
Line 12 ⟶ 14:
De følgende år tilbragte Friis hjemme, stadig beskæftiget i kancelliet og dertil formodentlig optaget af at styre de landejendomme, der vare tilfaldet ham efter hans mor, deriblandt,
som det synes, Skumstrup, indtil han [[1650]] blev udset til at ledsage grev [[Christian Rantzau (1614-1663)|Christian Rantzau]] på dennes diplomatiske rejse til [[kejserhof]]fet i [[Wien]] og forskellige tyske [[fyrste]]r. Da han kom tilbage, holdt han [[5. september]] [[1652]] bryllup med [[kansler]] [[Christian Thomesen Sehested]]s datter Anne (f. [[29. april]] [[1631]]). Kort før sit bryllup var Friis blevet [[Len|forlenet]] med [[Helgeland]] i [[Norge]], hvortil [[1656]] endnu føjedes det såkaldte [[Tønsberg]] [[Provsti]]. Samme år blev han sendt til [[Jylland]] som [[landkommissarius]], for hvilken tjeneste han belønnedes med et [[prælatur]] i [[Viborg]]. Snart skulle imidlertid et større felt for hans virksomhed åbnes: [[1657]] blev han kongelig [[rentemester]], og de påfølgende vanskelige år havde han nok at se til, især da han fungerede som [[generalkommissarius]] ved de allieredes hære, et arbejde han udførte med stor dygtighed. Han var i disse år næsten aldrig hjemme, og mens han var i [[Malmø]], hvortil han var blevet sendt som medlem af den [[kommission (politik)|kommission]], der forhandlede med [[svensker]]ne om ordningen af
[[Bornholm]]s forhold, døde hans hustru i København [[30. august]] [[1661]].
Året efter, [[12. november]] indgik Friis nyt ægteskab, med [[Anna Maria v. Offenberg]], datter af [[Christoffer v. Offenberg]] til [[Lykkesholm]] og [[Marie Lützow]]. Som rentemester blev han [[kammerråd]] og medlem af [[Skatkammerkollegiet]], i hvilket han havde sæde til [[1672]]. [[1664]] fik han [[Lister Amt|Lister]] og [[Mandals Amt]]er i stedet for Helgeland; [[1668]] var
Line 18 ⟶ 20:
== Godsejer og greve ==
I den årrække, der var forløbet, siden Friis vendte hjem fra sin store rejse, havde han været meget virksom i offentlige anliggender, men ikke mindre i sine private. Til de ejendomme, han arvede efter sine forældre, Skumstrup og Favrskov, føjede han i årenes Løb ved en række køb og [[mageskifte]]r et betydeligt antal [[herregård]]e og meget gods, til hvis erhvervelse hans første hustrus vistnok betydelige [[arv]] hjalp godt. Da Bornholm efter [[Freden i København|freden]] [[1660]] skulle løskøbes fra [[Sverige]] med 8000 tønder [[Hartkorn]] i [[Skåne]], var Friis blandt dem, der afstod deres derværende ejendomme mod vederlag i Danmark. Herved fik han udlagt en mængde gods i [[Jylland]] med ret til af de gamle nedlagte [[hovedgård]]e [[Torup]] og [[Ormstrup (Sahl Sogn)|Ormstrup]] (Friisholt) at indrette frie [[sædegård]]e. [[1662]] erhvervede han [[Hagsholm]], [[1664]] [[Boller]], [[1665]] [[Jernit (avlsgård)|Jernit]], [[Lyngballegård]] og [[Tulstrup (Sall Sogn)|Tulstrup]] mm., [[1673]] [[Møgelkjær]]; i en periode ejede han desuden [[Mosgård]], [[Østergård]], [[Palstrup]] og [[Løjstrup]].
Som ejer af dette uhyre godskompleks var han selvskreven til at være blandt de første, [[Christian 5.]] ophøjede i [[Greve (rang)|grevestanden]] [[1671]]. I stedet for Jernit, Tulstrup, Lyngballegaard, Hagsholm og Østergård godser oprettede han det følgende år [[Grevskabet Frijsenborg]] og af Torup [[baroni]]et [[Frijsenvold]], hvorimod de andre godser forblev uden for [[len]]ene. Med berettiget stolthed kunde Friis i et brev, hvori han beder [[Griffenfeld]] negotiere sine affærer hos Kongen og sender [[jordebog|jordebøgerne]] over begge lenene (3001 og 1012 tønder hartkorn), kalde det ''«et anselig Stykke Gods og saa vel samlet, at ingen af alle Greverne her i Riget mig det enten før heller efter haver gjort, heller muligt skal gjøre»''. Som Griffenfeld her stod ham bi, således også ved andre lejligheder; i sit testamente ([[1675]]) takker Friis ham for beviste tjenester.
| |||