Misvækst: Forskelle mellem versioner

Ved '''misvækst''' (fra tysk: ''misswuchs'') forstås ødelæggelse af [[afgrøde]]n i forhold til dens forventede udbytte på grund af naturbegivenheder så som [[tørke]], [[oversvømmelse]], [[insektangreb]] og lignende.<ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=misv%C3%A6kst Ordbog over Det danske Sprog, opslag: misvækst]</ref> Misvækst er en af årsagerne til [[hungersnød]]: mangel på de til menneskenes ophold et vist givet sted nødvendige næringsmidler, i sidste instans mangel på ernæringsplanter, kornsorterne og så fremdeles. Afgrænsningen af egentlig hungersnød og dyrtid (knaphed på fødemidler) er selvfølgelig flydende. Foruden misvækst kan andre naturbegivenheder, fx [[græshoppe]]sværme, der ødelægger en i og for sig god høst, [[krig]], belejring, en uforholdsmæssig tilvækst af befolkningen, religiøse fordomme (frygt, af ritushensyn, for at nyde visse spiser med mere) være årsag til hungersnød. Misvækst kan efter dens udstrækning betegnes snart som lokal, begrænset til snævrere områder, enkelte provinser og lignende, snart som almindelig, bredende sig over et helt land eller landekomplekser.

Hungersnøden er ikke blot et historisk fænomen tilhørende fortiden eller knyttet til egne uden for verdensøkonomiens område. Et vendepunkt i så henseende kan dog for den civiliserede verden først sættes ved midten af 19. århundrede. Fra den tid indtrådte et omsving i landenes indbyrdes forbindelse. Samfærdselsmidlerne brød de stedlige skranker, bidrog til udligning af mangel og overflod, så en lokal misvækst tabte sin afgørende indflydelse på kornsorternes prisdannelse, og kornmarkedet blev verdensmarked. Skellet mellem fortidens hungersnød og de nuværende af misvækst og andre flydende vanskeligheder i forsyningen med fødemidler sættes dog ikke alene af handelens og samfærdslens nye former; disse har vel gjort meget, men ikke alt til befolkningens større bevægelighed, evne til at flytte fra sted til sted og [[udvandring|udvandre]]. Som en selvstændig faktor til hindring af hungersnød må nævnes den bedre og mere modstandsdygtige kultivering af jorden og større tilpasning i frembringelse og forbrug. Jord i god, gødningskraftig kultur er mere modstandsdygtig over for fx tørke end ekstensivt dyrket jord. Høstudbyttet er derfor nu i lande med intensivt landbrug ret konstant fra år til år, mens det tidligere påvirkedes stærkt af vejrliget.