Marinemaleri: Forskelle mellem versioner

Marinemaleriet har udskilt sig som selvstændigt fag fra landskabskunsten. Efter sagens natur er der en så lempelig overgang mellem disse to fag (som fx også mellem landskabs- og kvægstykket), at en afgrænsning altid vil blive tilfældig og vilkårlig.

Selv om der spredtvis og andetsteds ([[Claude Lorrain]]s smukke marinebilleder fra [[Rhinen]], [[Diego Velázquez]]) kan påvises tilløb til et sømaleri , tør man dog sige, at dettes vugge har stået i 17. århundrede. Medens [[Salvator Rosa]], i fortsættelse af [[det heroiske landskab]], giver elementernes rasen, de frådende søer mellem vildt forrevne klipper, blev kunsten i [[Holland]] sømaleriets egentlige skaber. Vandets element måtte nu engang spille en stor rolle i dette lands på en gang kommercielt og malerisk anlagte befolkning. En af dets første dyrkere er [[Cornelis Vroom]]; [[Abraham Willaerts]] (der dyrker enkeltheden: skibene, fiskerne, vandfladen etc.) og [[Jan Porcellis]] viser betydelige fremskridt. [[Simon de Vlieger]], [[Jan van de Cappelle]] og [[Willem van de Velde den yngre]] betegner højdepunktet ved den fine gennemførelse af lufttonerne og den skønne maleriske helhed.

Andre fremragende sømalere er brødrene [[Bonaventura Peeters]], [[Jan Peeters I]] og [[Gillis Peeters]] deres søster, [[Catharina Peeters]], var også marinemaler, [[Ludolf Bakhuizen]], [[Hendrick Dubbels]], [[Abraham Storck]], [[Jan Porcellis]] og [[Reinier Nooms]] (Zeeman) med videre. Fra Italien kan anføres [[Giuseppe Canale]]s og [[Bernardo Bellotto]]s venetianske prospekter; Frankrig bliver dog i 18. århundrede førende: [[Claude Joseph Vernet]]s havnestykker med de stærke effekter. I 19. århundrede fandt sømaleriet mange dygtige dyrkere i Frankrig, især fra den romantiske skole: [[Jean Antoine Théodore de Gudin]], [[Eugène Isabey]], [[Camille Roqueplan]], [[Félix Ziem]] (havneprospekter), fra nyere tid bl.a. [[Claude Monet]] (Belle-Isle-serien); ligeledes hører marinerne til ny-impressionisterne [[Georges Seurat]]s og [[Paul Signac]]s bedste ydelser.

I England har [[J.M.W. Turner]] virket banebrydende; dygtige sømalere var bl.a. [[Augustus Wall Callcott]] og [[Clarkson Frederick Stanfield]], senere [[Henry Moore (maler død 1895)|Henry Moore]], hollænderne er i 19. århundrede forblevet tro mod de gamle traditioner: [[Johannes Christiaan Schotel]], [[Johannes Hermanus Barend Koekkoek]], [[Hendrik Willem Mesdag]], [[Carel Nicolaas Storm van 's-Gravesande]],[[Willem Maris]] etc.

I Tyskland kan blandt ældre nævnes [[Caspar David Friedrich]], [[Carl Becker]], endvidere [[Andreas Achenbach]], ([[Eduard Hildebrandt]], [[Oscar Eschke]] og [[Richard Eschke]]) et cetera. [[Hans von Petersen]], [[Hans von Bartels]], [[Hans Bohrdt]] og [[Carl Saltzmann]].