Forskel mellem versioner af "Ludvig Helveg"

172 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
m
der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
m (der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB)
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
'''Nicolaus Ludvig [[Helweg|Helveg]]''' ([[26. april]] [[1818]] i [[Odense]] – [[5. september]] [[1883]] sammesteds) var en dansk præst og kirkehistoriker, broder til [[Frederik Helveg]] og far til [[Leopold Helweg|Leopold]] og [[Regner Helweg]].
 
== Opvækst og uddannelse ==
Ludvig Nicolaus blev født i Odense og kom så tidlig i [[Odense Katedralskole|sin fødebys skole]], at han allerede [[1834]] var moden til [[dimission]], men af økonomiske grunde blev han holdt tilbage i skolen endnu et år. Dette sidste skoleår fik stor betydning for ham i religiøs henseende. Dr. [[Christian Andreas Hermann Kalkar]]s religionstimer, [[Jacob Peter Mynster]]s og især [[N.F.S. Grundtvig]]s skrifter gjorde et dybt indtryk på ham, og da han som student kom til hovedstaden, var han allerede klar over, at han "hellere vilde staa imod den hele Verden som Grundtvigs Væbner end sværge til nogen anden Fane". [[1840]] tog han [[teologisk attestats]], og samme år fik han et hæderligt [[accessit]] for besvarelsen af en [[prisopgave]] fra den [[det Gamle Testamente|gammeltestamentlige]] teologis enemærker.
 
Det var hans ønske at vie sit liv til videnskabelige studier, men for udkommets skyld måtte han foreløbig i tre år overtage en huslærerplads på [[Margård]] ved Odense. Under opholdet der skrev han en afhandling om tro og viden, som han oplæste i [[Fyens Stift]]s litterære selskab og senere ([[1843]]) lod trykke i selskabets tidsskrift ''For Litteratur og Kritik''. Omtrent samtidig blev han valgt til udgiver af dette tidsskrift, og det hverv røgtede han indtil dets ophør ([[1848]]). Som redaktør skrev han forskellige afhandlinger, der røbre retningen af hans studier, blandt andre en undersøgelse om ''Christian VI og den Tids religiøse Bevægelser'', et forarbejde til hans livs hovedværk,
og en sammenligning imellem Grundtvig og [[Friedrich Schleiermacher]] i kirkelig og teologisk henseende, der viser, hvor han havde taget sit åndelige stade.
 
Da han i foråret [[1844]] var vendt tilbage til [[København]], overtog han, i begyndelsen i forbindelse med [[Anton Carl Emil Christiani]], ledelsen af de gudelige forsamlinger, som [[Jacob Christian Lindberg]], der netop da gik ud som præst, havde holdt hver søndag aften, navnlig for at modarbejde [[baptisme]]n. Københavns konvents arbejde på sSamlingen af en ny salmebog vakte hans opmærksomhed for vore gamle salmer, og sammen med sin ven [[Carl Joakim Brandt]] udgav han ''Den danske Salmedigtning'' ([[1846]]-[[1847|47]]), hvis 2 bind ikke alene indeholder en salmeanthologi, men desuden biografiske oplysninger om forfatterne. Kort efter afslutningen af dette arbejde gjorde han et forgæves forsøg på at vinde den teologiske [[licentiatgrad]] ved en [[eksegisme|eksegetisk]] undersøgelse: ''Om Troen og Guds Ord'' (trykt i [[P.C. Kierkegaard]]s ''Fortsættelser fra Pedersborg'' II), og i flere år afløste den ene skuffelse den anden.
 
Et håb om at opnå et teologisk lektorat ved [[Universitetet i Oslo|Christiania Universitet]] brast (1847), da [[C.P. Caspari]] trådte frem som medbejler til pladsen. Da han søgte embedet som diaconus i [[Aabenraa]] (1850), blev [[Andreas Leth]] foretrukket ved valget, og da han ([[1852]]) konkurrerede om en professorpost i kirkehistorie ved Universitetet, gik [[Johan Frederik Hagen]] af med sejren. Efter konkurrencen om professoratet rejste han ved en artikel i ''[[Berlingske Tidende]]'' (1852, Nr. 232) Spørgsmålet om hovedstadens forsyning med flere kirker og præster, og da der siden blev nedsat et udvalg til opførelse af en ny kirke på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] ([[Sankt Johannes Kirke (Københavns Kommune)|Johanneskirken]]), var han i begyndelsen medlem af dette, men han trak sig snart tilbage, "fordi han ikke vilde have Skin af selv at ville skabe sig en Præstestilling".
 
Hans ønske om en præstegerning i København blev dog ikke opfyldt hverken før eller efter Johanneskirkens opførelse. [[1857]] blev han kaldet til residerende kapellan ved [[Sankt Knuds Kirke (Odense)|St. Knuds Kirke]] i Odense samt præst ved hospitalet—en tid også ved tugthuset --, og i denne stilling virkede han til [[1883]].
 
== Kirkehistoriker ==
Da [[Selskabet for Danmarks Kirkehistorie]] [[1849]] blev dannet, var han en af stifterne; han blev den første redaktør af selskabets tidsskrift: ''Kirkehistoriske Samlinger'' (1849-52), og et omrids af Danmarks Kirkehistorie efter [[Reformationen]] fra hans hånd var et af de arbejder, det nye selskab straks stillede i udsigt. Det 1. hæfte af det bebudede omrids udkom 1850, og [[1855]] var de 2 bind af ''Den danske Kirkes Historie efter Reformationen'' færdige (2. udg. 1857-83).
 
I [[1859]] blev han medlem af [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]].
 
== Præst ==
Helveg var dog først og fremmest præst. Som prædikant savnede han i høj grad ydre gaver. Hans stemme var hæs, hans foredrag tungt og slæbende, og han forsmåede alle former af legemlig veltalenhed. Men der var en ejendommelig inderlighed og pålidelighed over hans i god forstand enfoldige forkyndelse, som sikrede hans ord indgang hos dem, der længtes efter et evangelisk vidnesbyrd, og i [[Graabrødre Klosterkirke|Gråbrødrekirken]] samledes der efterhånden en talrig menighed, der i mange måder var et sidestykke til den frie menighed i [[Vartov]]. Langvejs fra søgte fynboerne til Odense om søndagen for at styrkes og oplives ved det fællesskab, der trådte dem i møde i den lille Hospitalskirke, og på vennemøder, på [[Folkehøjskole|højskoler]] og [[friskole]]r var Helveg en nidkær talsmand for Grundtvigs kirkelige og folkelige frihedskrav og for hans skoletanker.
 
[[1864]] fremtrådte han med [[flyveskrift]]et ''Om Grundtvigs sære Indfald'' som et svar til [[Hans Lassen Martensen]], og ved artikler i ''Dansk Kirketidende'', af hvilken han 1855-57 var medudgiver, og i ''Nordisk Maanedsskrift for kristelig og folkelig Oplysning'', som også bar hans navn på titelbladet, fik han ofte lejlighed til at udvikle sit syn på kirkens og borgersamfundets anliggender, på mytologien og kirkehistorien. Han var et ivrigt medlem af den [[1861]] stiftede ''Danevirkeforening'' og en trofast ven af sønderjyderne; af kærlighed til dem tog han [[1874]] del i ordinationen på [[Askov Højskole]], der påførte ham en retssag, som for hans vedkommende endte med idømmelsen af en bøde. For at skaffe landsmænd i [[Amerika]] gudstjeneste på modersmaalet dannede han 1871 [[Udvalget for dansk-amerikansk Mission]], og han var i flere år udvalgets formand.
188.448

redigeringer