Louis-Sébastien Mercier: Forskelle mellem versioner

'''Louis-Sébastien Mercier''' ([[6. juni]] [[1740]] – [[25. april]] [[1814]]) var en fransk forfatter, født i en lejlighed på Quai de l'Ecole mellem [[Louvre]] og Pont-Neuf i [[Paris]]. Hans far var våbensmed, og sønnen fik nok skolegang til at blive en ivrig skribent.

Mercier var stærkt påvirket af [[Rousseau]]; hans reformatoriske hidsighed gav sig især udslag i paradokser, og han kaldtes i den litterære debat for "Rousseaus abekat". Men hvor Rousseau fordømte storbylivet, var Mercier en urbanist, der så storbyens skønhed og dens muligheder netop i mangfoldet.

Hans vers gjorde ingen lykke, hvorefter han fattede afsky for den bundne form. Under påvirkning af engelske og tyske dramaer forfattede han en del [[skuespil]] (''L’habitant de la Guadeloupe'' ([[1791]]), ''Le déserteur'' ([[1793]]), ''L’indigent'' og flere), der samledes i ''Théâtre complet'' (4 bind, [[Amsterdam]] [[1778]]—[[1784]]). Da Théâtre francais forhalede opførelsen af et af dem, anlagde han proces, og blev selv [[advokat]] for at føre sin sag; på Comédie italienne gjorde flere af stykkerne lykke.

I [[1767]] udgav han romanen ''L’homme sauvage'', der blev et slags forbillede for [[Chateaubriand]]s ''Atala''.

I [[1770]] skrev han en [[utopi]]sk [[science fiction]]-roman ''L’an 2440, réve s’il en fut jamais'', hvori de sociale fornuftidéer tænktes gennemførte. Bogen blev en af de mest populære "filosofiske" bøger i tiden før [[den Franske Revolution]], <ref>Robert Darnton, ''The Forbidden Best-Sellers of pre-revolutionary France'', W.W. Norton, 1996, s. 115ff. Indeholder desuden en længere gennemgang, samt et længere uddrag oversat til engelsk af Merciers roman.</ref> og gjorde Mercier viden kendt i læsende kredse i [[Europa]]. I romanen vågner hovedpersonen op i fremtidens Paris, hvor [[Bastillen]] er fjernet, og de overbefolkende smøger erstattet af brede boulevarder. [[Katolicisme]]ns [[overtro]] er fortrængt af en oplyst fornuftsreligion, og kongen opdrages som en almindelig borger efter Rousseaus [[pædagogik]]. En så tydelig kritik af regimet blev naturligvis ikke tålt, og for at omgå [[censur]]en, fik Mercier de fleste af sine bøger trykket i [[Neuchâtel]] i [[Schweiz]]. Derfra blev de smuglet ind i [[Frankrig]]. Censuren virkede positivt på salget, da en forfatters succes på den tid nærmest afhang af, at hans værker var forbudt. <ref>Mercier: ''Tablå over Paris'' (s. 10), forlaget Unipub, 2010, ISBN 978-82-7477-336-3</ref> Udvalgte stykker af romanen blev oversat til dansk og bragt i tidsskriftet ''Samleren'' i [[1795]].<ref>''Samleren'', Januar 1795, s. 38-57, samt maj 1795, s. 279-83. Kan læses på [http://books.google.dk/books?id=LBoXAAAAYAAJ&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false Google Books].</ref>

I [[1773]] angreb han i ''Essai sur l'art dramatique'' det franske teater og dets æstetiske tradition. <ref>[http://ebooks.ebookmall.com/title/du-thC3A9C3A2tre-ou-nouvel-essai-sur-l'art-dramatique-mercier-ebooks.htm Du théâtre, ou Nouvel essai sur l'art dramatique ~ French ~ eBookMall ~ eBook<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Under revolutionen var han medlem af [[Nationalkonventet]] og stemte imod [[Ludvig 16. af Frankrig]]s henrettelse. Mercier blev derfor arresteret og fængslet, men sat fri den 9. thermidor, efter [[Robespierre]]s fald. Han arbejdede så som journalist, underviste ved det nyoprettede Institut de France, samt påtog sig at være leder af det nationale lotteri, som han selv gentagne gange havde fordømt. Her kunne man nok efterlyse en sammenhæng mellem liv og lære. <ref>Mercier: ''Tablå over Paris'' (s. 13)</ref>

Senere trådte han ind i de 500s råd og blev professor i historie ved Centralskolen. I ''Le nouveau Paris'' (6 bind, [[1797]], oversat til dansk i [[1800]] af [[Odin Wolff]] og udgivet i 4 bind under titlen ''Nyeste Malerie af Paris'') gav han hensynsløse og træffende kulturhistoriske billeder fra revolutionstiden.

Mercier udfoldede i hele sit liv en skarp og bizar originalitet. Han blev kaldt fanatiker, [[provokatør]] og kværulant, symboliseret ved navnet Mercier, der på fransk betyder "forhandler af herretøj". <ref>[http://translate.google.no/?hl=no&tab=wT#fr|da|mercier%0D%0A Google Oversetter<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Med Brizade og de L’Aulnaye udgav han [[1778]]—93 Rousseaus værker i 38 bind. Han oversatte i [[1802]] for første gang [[Friedrich Schiller]]s ''Jomfruen fra Orléans'' til fransk. Sin opposition mod den klassiske æstetik fortsatte han med ''Mon honnet de nuit'' og ''Mon bonnel de matin''.

I [[1801]] kom ''Néologie'', en liste over nye ord, revolutionen havde bragt ind i det franske sprog. Mercier var selv ophavsmand til en række sproglige nydannelser, deriblandt ordet "[[bureaukrat]]", <ref>Mercier: ''Tablå over Paris'' (s. 14)</ref> der måske er hans varigste mindesmærke i moderne sprog.