Louis-Sébastien Mercier: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ |
PalnaBot (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
[[Fil:Louis-Sébastien Mercier.jpg|thumb|Louis-Sébastien Mercier.]]
'''Louis-Sébastien Mercier''' ([[6. juni]] [[1740]] – [[25. april]] [[1814]]) var en fransk forfatter, født i en lejlighed på Quai de l'Ecole mellem [[Louvre]] og Pont-Neuf i [[Paris]]. Hans far var våbensmed, og sønnen fik nok skolegang til at blive en ivrig skribent.
Mercier var stærkt påvirket af [[Rousseau]]; hans reformatoriske hidsighed gav sig især udslag i paradokser, og han kaldtes i den litterære debat for "Rousseaus abekat". Men hvor Rousseau fordømte storbylivet, var Mercier en urbanist, der så storbyens skønhed og dens muligheder netop i mangfoldet.
Hans vers gjorde ingen lykke, hvorefter han fattede afsky for den bundne form. Under påvirkning af engelske og tyske dramaer forfattede han en del [[skuespil]] (''L’habitant de la Guadeloupe'' ([[1791]]), ''Le déserteur'' ([[1793]]), ''L’indigent'' og flere), der samledes i ''Théâtre complet'' (4 bind, [[Amsterdam]] [[1778]]—[[1784]]). Da Théâtre francais forhalede opførelsen af et af dem, anlagde han proces, og blev selv [[advokat]] for at føre sin sag; på Comédie italienne gjorde flere af stykkerne lykke.
I [[1767]] udgav han romanen ''L’homme sauvage'', der blev et slags forbillede for [[Chateaubriand]]s ''Atala''.
I [[1770]] skrev han en [[utopi]]sk [[science fiction]]-roman ''L’an 2440, réve s’il en fut jamais'', hvori de sociale fornuftidéer tænktes gennemførte. Bogen blev en af de mest populære "filosofiske" bøger i tiden før [[den Franske Revolution]],
I [[1773]] angreb han i ''Essai sur l'art dramatique'' det franske teater og dets æstetiske tradition.
Stor opsigt vakte hans folke- og gadelivsbilleder ''Tableau de Paris'' (12 bind, Amsterdam [[1781]]—[[1789|89]]), hvis krasse og rammende skildringer forargede og tvang ham til nogen tids flugt. Dette værk var sandsynligvis et af de store forbilleder for den danske forfatter [[Niels Ditlev Riegels]] ''Kiøbenhavns Skilderie'', der igen var inspirationen til [[Peter Andreas Heiberg]]s ''Rigsdalerseddelens Hændelser''.<ref>Morten Petersen, ''Oplysningens gale hund'', Aschehoug, 2003, s. 164.</ref><ref>H. Schwanenflügel, ''Peter Andreas Heiberg'', I.H. Schubothe, 1891, s. 137.</ref> I ''Tableau''-bøgerne fortæller Mercier blandt andet fra sit venskab med Rousseau, om engang de gik tur langsmed [[Seinen]], og fik øje på en neger, der bar på en sæk [[kul]]. Rousseau brast i latter og erklærede: "Den mand har fundet det rigtige job, han vil ikke behøve at vaske sig! Hvis bare alle var ligeså heldige som han!" <ref>Mercier: ''Tablå over Paris'' (s. 141)</ref> Udvalgte kapitler af bogen udkom i dansk oversættelse udgivet i [[Kiel]] af professor [[Holger de Fine Olivarius]] i [[1786]] med titlen ''Nogle Stykker af Tableau de Paris'', og de fleste kapitler udkom i dansk oversættelse i tidsskriftet ''[[Morgen-Posten]]''.
Under revolutionen var han medlem af [[Nationalkonventet]] og stemte imod [[Ludvig 16. af Frankrig]]s henrettelse. Mercier blev derfor arresteret og fængslet, men sat fri den 9. thermidor, efter [[Robespierre]]s fald. Han arbejdede så som journalist, underviste ved det nyoprettede Institut de France, samt påtog sig at være leder af det nationale lotteri, som han selv gentagne gange havde fordømt. Her kunne man nok efterlyse en sammenhæng mellem liv og lære.
Senere trådte han ind i de 500s råd og blev professor i historie ved Centralskolen. I ''Le nouveau Paris'' (6 bind, [[1797]], oversat til dansk i [[1800]] af [[Odin Wolff]] og udgivet i 4 bind under titlen ''Nyeste Malerie af Paris'') gav han hensynsløse og træffende kulturhistoriske billeder fra revolutionstiden.
Mercier udfoldede i hele sit liv en skarp og bizar originalitet. Han blev kaldt fanatiker, [[provokatør]] og kværulant, symboliseret ved navnet Mercier, der på fransk betyder "forhandler af herretøj".
I [[1801]] kom ''Néologie'', en liste over nye ord, revolutionen havde bragt ind i det franske sprog. Mercier var selv ophavsmand til en række sproglige nydannelser, deriblandt ordet "[[bureaukrat]]",
== Henvisninger ==
|