Kvindebevægelsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved EmausBot, fjerner ændringer fra 87.54.52.166 (diskussion | bidrag)
m der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
{{danske forhold}}
[[Fil:Womanpower logo.svg|thumb|Kvindekampens logo]]
'''Kvindebevægelsen''' er en samlet betegnelse for grupper af [[kvinder]], som arbejder for kvindernes [[rettighed]]er og [[ligestilling]]. Kvindebevægelsens kamp er langtfra overstået og nye fronter for kampen opstår hele tiden.
 
== Historisk ==
Den danske kvindebevægelse opstod i [[1871]] med oprettelsen af [[Dansk Kvindesamfund]], men bygger i øvrigt på de lighedstanker, der opstod som følge af den [[franske revolution]] i [[1789]]. Det første store slag for kvindebevægelsen stod med indførelsen af kvindernes [[valgret]], som blev indført i [[Danmark]] i [[1915]]. En af de mere markante perioder i den danske kvindekamp opstod i [[1970'erne]], hvor en gruppe [[københavn]]ske kvinder i foråret [[1970]], inspireret af [[amerika]]nske initiativer, gennemførte nogle [[happening]]s. Blandt andet nægtede de at betale fuld [[billet]]pris for benyttelse af offentlig bus med den begrundelse, at kvinder ikke havde [[Ligeløn|samme løn]] som mænd. Aktionerne gav stor medieomtale. Snart fulgte kvindegruppen, der kaldte sig for [[Rødstrømpe]]rne, aktionen op med flere lige så spektakulære der også satte fokus på kvinders funktioner som [[sexobjekt]]er og lignende. En ny kvindebevægelse med ideer om kvinders frigørelse født. Et andet slag i bevægelsen opstod, da kvindesagsgrupperne begyndte at kæmpe for kvindens ret til sin egen krop. I århundrede har mænd behersket kvindens krop, med deres mulighed for at gøre kvinder [[gravid]]e. Denne ret blev kraftigt indskrænket med indførelsen af [[p-pille]]r og retten til [[fri abort]].
 
Med samfundets lighedsideologi vandt kvindebevægelsen de moralske holdningsdiskussioner. I [[1970'erne]] udviklede dele af kvindebevægelsen sig i retning af isolerede, mandefjendske enklaver, men den brede strøm ledte i retning af formaliseret og reel ligestilling. Efter Rødstrømpernes første aktioner blev der afholdt [[ølejr]]e, hvor kvinderne diskuterede undertrykkelsens spørgsmål samt særlig kvindefestivaler med kvindlige musikere, kvindetalere samt 'kvindemad'.
 
Kvindebevægelsen der eksisterede inden Rødstrømperne bestod grundlæggende af deltagere med forskellig politisk observans, hvor de talte deres sag og fik indlagt særlige kvindevinkler på emnerne. For eksempel fik flere [[fagforening|faglige forbund]] deres særlige kvindeudvalg, ligesom politiske partiers kvinder ofte tenderede mod at tage udgangspunkt i deres identitet som kvinder, nok så meget som i deres partis idégrundlag.
 
Kvindebevægelsens synspunkter om ligestilling sejrede i lovgivningen som i den offentlig mening, hvilke var medvirkende til at kvindebevægelsen omkring [[1980]] mistede 'pusten' og sygnede hen. Hvad Rødstrømperne havde sat i gang fik derimod sin egen dynamik. For eksempel blev der siden oprettet specifikke kønsforskningscentre på landets [[universitet]]er.
 
Allerede i [[1970'erne]] var unge kvinders [[uddannelsesfrekvens|uddannelses]]- og [[erhvervsfrekvens]] på lige fod med unge mænds. Stigningen herefter i kvinders [[erhvervsfrekvens]] til vore dages niveau skyldes at 'husmodergenerationerne' efterhånden gled ind i [[pension]]salderen og dermed ud af erhversstatistikken, mens de nye kvindeårgange som noget selvfølgeligt blev tilknyttet [[arbejdsmarked]]et.
 
Alligevel blev kønnenes ligestilling med hensyn til [[løn (arbejde)|løn]], erhverv og placering i arbejdsmarkedets [[hierarki]]er vanskelig at gennemføre i praksis. Kvinder er forsat stærkt overrepræsenterede i fag med relation til de traditionelle 'kvindedyder': omsorg, pleje og opdragelse. Dette er et problem, fordi i disse såkaldte'[[kvindefag]]' er lønnen typisk lavere end de traditionelle '[[mandefag]]' med samme uddannelsesniveau. Når kvinder 'trænger' sig ind på nye fagområder, er der oven i købet en tendens til at lønnen falder. Ledelse, der er karakteriseret ved [[Social status|højere status]], højere løn og flere frihedsgrader i arbejdet, vedbliver at være et arbejde lettere tilgængeligt for mænd, ligesom forskningsstillinger ved universiteterne er det.