Johann Adolph Hasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robotassisteret flertydig: Koncert - Ændrede link(s) til Koncert (komposition) |
PalnaBot (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
[[Fil:Johann Adolf Hasse.jpg|thumb|Johann Adolph Hasse.]]
'''Johann Adolph Hasse''' ([[25. februar]] [[1699]] ved [[Hamburg]] – [[16. december]] [[1783]] i [[Venedig]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[opera]][[komponist]].
Hasse var først ansat som [[sanger]] ved den da så berømte komponist [[Reinhard Keiser|Keisers]] [[operahus|opera]] i [[Hamburg]], senere i [[Braunschweig]], hvor han komponerede sin første opera, ''Antiochus'' (til [[tysk (sprog)|tysk]] [[libretto|tekst]]).
Fra [[1722]] gjorde Hasse i [[Italien]] alvorlige studier dels hos [[Porpora]], dels hos [[Alessandro Scarlatti|Scarlatti]], og
da han derefter optrådte som operakomponist, vandt han hurtig italienernes yndest i den grad, at teatrene kappedes om at få ham til at skrive for dem.
Navnlig i Venedig var Hasse, også på grund af sit smukke [[klaver]]spil, i høj grad afholdt — han kaldtes ''il caro sassone'' —; og i denne by lærte han den berømte sangerinde [[Faustina Bordoni]] at kende, der [[1730]] blev hans hustru, og for hvem han siden hen skrev hovedpartierne i sine operaer.
I [[1731]] engagerede [[August 2. af Polen|August II]] Hasse til [[kapelmester]] og Faustina til [[primadonna]] ved operaen i [[Dresden]]; men da Hasse følte sig utilfreds med forholdene, begav han sig på ny på kunstrejser, besøgte dels Italiens
musikbyer, hvor han hævdede sit gamle ry, dels [[London]], hvor han derimod ikke kunde gøre sig gældende over for [[Händel]].
I [[1734]] vendte han tilbage til Dresden og virkede nu her sammen med sin hustru til [[1763]], men begge drog i de følgende år ofte med orlov til de italienske skuepladser for deres berømmelse; [[1750]] fejrede Hasse også triumfer i [[Paris]]. Efter [[Syvårskrigen (1756–1763)|Syvårskrigens]] afslutning blev de af sparsommelighedshensyn pensionerede fra Dresdener operaen.
En række år havde Hasse nu ophold i [[Wien]]; trods sin høje alder komponerede han endnu fra tid til anden, og det var, da en ny opera af ham (hans sidste), ''Ruggiero'', opførtes ved en festlighed i [[Milano]] [[1771]], at han udtalte de profetiske ord om [[Mozart]], hvis ''Ascanio in Alba'' fremførtes samtidig: "Denne dreng vil bringe os alle i forglemmelse".
Hasse antages at have komponeret over 100 operaer, men kun forholdsvis få foreligger (helt eller delvis) trykte. Lige så
berømt og yndet Hasse var i sin levetid, lige så fuldstændig glemte er hans værker nemlig nu. De omfatter også [[oratorier]] og anden [[kirkemusik]] samt [[kantate]]r, [[duet]]ter, [[Koncert (komposition)|koncerter]] og [[kammermusik]]; men det var som operakomponist, Hasse frem for alt fejredes af samtiden.
Hasse havde ganske tilegnet sig den italienske ([[Neapel|neapolitanske]]) operas stil; han frembragte med stor lethed, besad megen melodiøs opfindsomhed og ikke ringe karakteriseringsevne, vidste at skrive udmærket for sangerne og at underordne [[orkester]]et under sangen og imødekom på de fleste punkter tidens smag, hvilket allerede forklarer den lykke, hans operaer gjorde.
| |||