Kalø Slotsruin: Forskelle mellem versioner

I [[1343]] indløste kong [[Valdemar 4. Atterdag|Valdemar]] Kalø-området, men Claus Limbek blev siddende som pantherre på borgen i al fald til efter [[1348]].

Herefter sad der skiftende kongelige [[Høvedsmand|høvedsmænd]] på borgen, men mod slutningen af sin regeringstid pantsatte kong Valdemar Kalø igen, nu som dækning for et lån hos [[Aarhus]]' [[biskop]] [[Bo Mogensen]]. Herefter tilfaldt lenets indtægter bispens kasse indtil 1407, da dronning [[Margrete 1.|Margrethe]] indløste pantet.

== Lensslot og statsfængsel ==

Fra [[1407]] til [[1661]] blev borgen og dens gods styret af forskellige [[adel]]ige [[lensmand|lensmænd]]. Lenet var regnet for at være et af de vigtigste i landet, og det var oftest rigets mægtigste mænd, der sad inde med [[Kalø Len]]. Blandt dem må nævnes [[rigshofmester]]en [[Otte Nielsen Rosenkrantz]] (død [[1477]]) og dennes tipoldebarn [[rigsråd]]en [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz]]. Under [[Erik Eriksen Banner]], der var lensmand 1514-1554, fik borgens fangehul en prominent beboer. Kong [[Christian 2.]] havde taget seks svenske gidsler med til Danmark. De var stillet som sikkerhed forud for et møde med den svenske rigsforstander [[Sten Sture den yngre]].