Åbn hovedmenuen

Ændringer

9.401 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
Fjerner version 8768827 af 185.15.127.186 (diskussion) fjerner hærværk
{{kernevåben}}
Diller
'''Kernevåben''', også kaldet '''atomvåben''', er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats. Man skelner mellem
 
* ''Atombomben'', som virker ved [[fission]] (spaltning) af [[atomkerne]]r af tunge [[grundstof]]fer, f.eks. af [[uran]] eller [[plutonium]].
* ''[[Termonukleare våben|Brintbomben]]'', som virker ved [[fusion]] (sammensmeltning) af atomkerner af lette grundstoffer, typisk [[isotop]]er af [[brint]].
 
De såkaldt "[[beskidt bombe|beskidte bomber]]" indeholder kemisk [[sprængstof]] pakket med ekstremt [[gift]]igt, [[radioaktivitet|radioaktivt]] materiale, som ved detonationen spredes ud over et stort område og gør det ubeboeligt. Beskidte bomber er altså ikke kernevåben i snæver forstand.
 
== Atombomben ==
[[Fil:Nagasakibomb.jpg|thumb|Atombombe over den Japanske by Nagasaki i 1945.]]
 
Atombomben blev "opfundet" af [[Leó Szilárd]], der ansøgte om patent d. [[4. juli]] [[1934]]. Bomben blev udviklet i [[USA]] under [[2. verdenskrig]] i et gigantisk projekt med kodenavnet [[Manhattan-projektet]] under ledelse af fysikeren [[J. Robert Oppenheimer]] og testet ved en prøvesprængning ([[Trinitytesten]]) d. [[16. juli]] [[1945]] i [[Jornada del Muerto]]-ørkenen i [[New Mexico]].
 
I en atombombe spaltes [[uran]] (eller [[plutonium]]) til lettere [[Atomkerne|kerner]] og [[neutron]]er, der medvirker ved spaltningen af nye kerner osv. i en [[Nuklear kædereaktion|kædereaktion]] under frigivelse af store [[energi]]mængder. For at kædereaktionen kan løbe løbsk og udvikle sig til en [[eksplosion]], skal enten massen eller tætheden af fissionsmaterialet være større end en vis kritisk værdi. Atombomben kan derfor konstrueres efter to forskellige principper. I det ene tilfælde sammenføjes to klumper uran, hvorved massen bliver overkritisk. I det andet tilfælde sammenpresses en klump uran, hvorved tætheden bliver overkritisk.
 
Ved angivelsen af en atombombes [[TNT-ækvivalent|sprængkraft]] sættes den frisatte energi i relation til [[brændværdi]]en af det kemiske sprængstof [[trotyl|trotyl, trinitrotoluen (TNT)]]. Sprængkraften af en atombombe ækvivalerer typisk 21 [[kiloton]] TNT-ækvivalent. Den største konventionelle bombe, der er konstrueret, har en sprængkraft af størrelsesorden 10 ton TNT, hvilket betyder, at atombomben er cirka tusind gange mere slagkraftig end noget våben, verden hidtil havde kendt.
 
Ved sprængning af atombomber i [[Jordens atmosfære|atmosfæren]], slippes adskillige radioaktive stoffer ud i atmosfæren. Disse radioaktive stoffer spredes og falder senere til jorden som [[radioaktivt nedfald]], hvilket skaber store sundhedsmæssige og miljømæssige problemer.
 
== Atombombemagter ==
[[Fil:Nuclear proliferation.svg|lang=da|thumb|Statistik der sammenligner [[Sovjetunionen]]/[[Rusland]] og USA's atomvåbenarsenal. ]]
 
Alle tal er estimater {{kilde mangler|dato=Uge 2, 2014}}
{| class="wikitable plainrowheaders sortable" style="text-align: left;"
|-
! scope="col" | Atombombe-magter
! scope="col" | Antal
! scope="col" | Produktionsstatus
! scope="col" | [[Ikke-spredningsaftalen]]
|-
! scope="row" | {{flagland|Rusland}}
| 16.000
| Nedruster
| Medlem
|-
! scope="row" | {{flagland|USA}}
| 5.113
| Nedruster
| Medlem
|-
! scope="row" | {{flagland|Frankrig}}
| 350
| Nedruster
| Medlem
|-
! scope="row" | {{flagland|Kina}}
| 130
| Opruster
| Medlem
|-
! scope="row" | {{flagland|Storbritannien}}
| 200
| Nedruster
| Medlem
|-
! scope="row" | {{flagland|Israel}}
| 75 - 200
| Opruster
| Ikke medlem
|-
! scope="row" | {{flagland|Indien}}
| 70 - 120
| Ukendt
| Ikke medlem
|-
! scope="row" | {{flagland|Pakistan}}
| 70 - 120
| Ukendt
| Ikke medlem
|-
! scope="row" | {{flagland|Nordkorea}}
| 10-20
| Opruster
| Ikke medlem
|}
 
== Brintbomben ==
{{hovedartikel|Termonukleare våben}}
[[Fil:IvyMike2.jpg|thumb|150px|Testsprængning af brintbombe i 1952]]
[[Fil:"Ivy Mike" atmospheric nuclear test - November 1952 - Flickr - The Official CTBTO Photostream.jpg|thumb|150px|Testsprængning af brintbombe i 1952]]
 
Brintbomben blev opfundet af [[Edward Teller]] og testet ved en prøvesprængning i [[1952]] på øen Elugelab i Ewinetok-atollen, som er en af [[Marshall-øerne]] i [[Stillehavet]].
 
I en brintbombe sammensmeltes [[isotop]]er af [[brint]] til [[helium]] ved en termonuklear reaktion under frigivelse af enorme energimængder. I brintbomben eftergøres de processer, som forløber i [[Solen]]s indre under høj [[temperatur]] og stort [[Tryk (fysik)|tryk]]. For at muliggøre kernesammensmeltningen er man nødt til at anvende en atombombe som [[tændsats]], og detoneringen af den bidrager væsentligt til energiudviklingen.
 
Det stod hurtigt klart at brintbomben var et endnu mere frygtindgydende våben end atombomben, eftersom sprængkraften er af størrelsesorden tusind gange så stor, altså af størrelsesorden 5-50 [[SI-præfiks|megaton]] TNT. Den kraftigste brintbombe, der hidtil er detoneret er bomben [[Tsar Bomba]], der blev sprængt af [[Sovjetunionen]] den [[30. oktober]] [[1961]].
 
Brintbomben har ikke været anvendt i væbnede konflikter.
 
=== Tsar Bomba ===
{{uddybende|Tsar Bomba}}
Tsar Bomba er historiens hidtil største og kraftigeste prøvesprængning af et kernevåben og fandt sted i [[Novaya Zemlya]] i [[Rusland]] den [[30. oktober]] [[1961]]. Bombens sprængkraft var, til at starte med på 100 megaton TNT, men man valgte at halvere kraften til ca. 50 megaton TNT (10 gange så meget sprængstof som blev anvendt under hele [[2. verdenskrig]]).
 
Ildkuglen nåede en diameter på 8 [[SI-præfiks|k]][[Meter|m]], hvormed den rørte jorden og kom næsten lige så højt op som flyet, der smed den, og den kunne tydeligt ses og mærkes op til 1.000 km væk, hvor den smadrede ruder i [[Finland]] og forvoldte mindre strukturelle skader andre steder. Den intense varmestråling ville have forårsaget [[Brandsår|tredjegradsforbrændinger]] indtil 100 km fra [[ground zero]]. Paddehatteskyen nåede en højde af 62 km (7 gange [[Mount Everest]]), før den forsvandt ud af atmosfæren og var et sted mellem 30-40 km i diameter. Den [[Seismisk bølge|seismiske chokbølge]] kunne stadig måles på dens tredje jordomrejse. Den målte et sted mellem 5-5,25 på [[Richterskalaen]].
 
50 megaton er omtrent 2,1*10<sup>17</sup> [[joule]], processen varede 39 [[Nano-|nano]][[sekund]]er, producerende 5,4*10<sup>24</sup> [[Watt]] (5,4 [[SI-præfiks|yottawatt]]). Det svarer til at man i dette korte tidsrum producerede ca. 1,4 % af den energi, Solen udleder i samme tidsrum. USA's største brintbombe, B41, kunne teoretisk nå 25 megaton TNT – halvt så meget kraft som Tsar Bomba, selvom den største, de nogensinde har testet, "kun" var på 15 megaton TNT.
 
== Brintbombemagter ==
# [[Rusland]]
# [[USA]]
# [[Storbritannien]]
# [[Frankrig]]
# [[Kina]]
# [[Indien]]
# [[Nordkorea]]
 
== Historisk betydning ==
{{kilder|dato=Uge 5, 2008}}
For at undgå en blodig invasion af de [[japan]]ske hovedøer, som ville koste noget nær 1 million amerikanske soldater livet, valgte den amerikanske regering at bruge atombomben for at tvinge Japan til at overgive sig betingelsesløst. Den første atombombe ([[Little Boy]]) blev kastet over [[Hiroshima]] den [[6. august]] [[1945]], og tre dage efter fulgte endnu en ([[Fat Man]]) over [[Nagasaki]]. Herefter kapitulerede Japan.
 
[[Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki]] forandrede efter manges mening verden for altid. Bl.a. havde [[naturvidenskab]]en i manges øjne endegyldigt mistet sin uskyld, fordi naturvidenskabsfolk på afgørende vis havde medvirket ved udviklingen af atombomben.
 
Siden 2. verdenskrig har kernevåben spillet en central rolle i det politiske spil mellem nationerne, især under [[Den kolde krig]]. Sovjetunionen fik sin første atombombe i [[1949]] og sin første brintbombe i [[1953]].
 
Den udbredte frygt for de katastrofale følger af en atomkrig har afstedkommet [[traktaten om ikke-spredning af kernevåben]], hvis formål er at fastholde antallet af nationer, som disponerer over kernevåben (p.t. USA, Rusland, Indien, [[Pakistan]], Kina, Storbritannien, Frankrig og [[Israel]]) og samtidig nedsætte antallet af sprænghoveder.
I nutiden er en af de alvorligste trusler, at terrororganisationer vil gøre brug af miniatombomber eller beskidte bomber. Mistanken om at [[Irak]] var ved at udvikle kernevåben var f.eks. den officielle forklaring på USA's invasion af landet under [[Irakkrigen]].
 
[[Nordkorea]] gennemførte en [[prøvesprængning]] af et kernevåben i oktober 2006. [[FN's sikkerhedsråd]] blev nogle dage senere enige om en resolution, der indførte sanktioner mod Nordkorea. Der vil dog sandsynligvis gå lang tid, før landet selv kan udvikle et kernevåben, som det er praktisk muligt at anvende – medmindre landet får assistance fra udlandet. Det er endda blevet foreslået, at det ikke var en prøvesprængning, da de målte rystelser fra sprængningen kan være forårsaget af almindeligt sprængstof i stor mængde.
 
Nordkorea nedlagde i slutningen af 2007 sit atomprogram mod løfter om [[olie]] og [[naturgas]] til at dække det energibehov, som [[Kim Jong-il]] hævdede hans atomprogram skulle bruges til. Man foretog dog en ny prøvesprængning d. 25. maj 2009. Den nye test nåede ifølge russiske seismologer op på ca. 20 kiloton, hvilket svarer meget godt til andre landes førstegangstester.
 
== Se også ==
* [[TNT-ækvivalent]]
 
== Eksterne henvisninger ==
48.129

redigeringer