Versionen fra 27. okt. 2016, 08:59 redigér Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.029 edits m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 195.215.232.155 (diskussion \| bidrag) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 9. nov. 2016, 14:30 redigér fjern redigering Henrik Hansen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 36.808 edits Kemisk formel for ilt rettet Gå til næste forskel →
Linje 6: == Måling af kondition == Konditionen måles ved at undersøge hvor mange ml ilt kroppen kan optage pr. minut. Ved at dividere med personens vægt fås konditallet som antal ml O²<sub>2</sub>/kg pr. minut. Der er to grundlæggende forskellige måder at måle kondition på: Direkte og indirekte test. Linje 17: Konditallet har stor betydning for både sundhed og idræt. Alle elitesportsudøvere har høje kondital, men et højt kondital gør det ikke alene. Konditallet er et udtryk for den maksimale mængde ilt der kan forbrændes, og selv om alle gode [[maratonløb]]ere har høje kondital, løber de ikke en maraton ved maksimal intensitet. Det afgørende for en maratonløber er, hvor meget ilt han kan forbrænde i den tid, det tager ham at løbe en maraton. Hvis man forestiller sig to maratonløbere, hvor den ene har et maksimal iltoptagelse på 70 ml O²<sub>2</sub>/kg/min, men kan kun holde en gennemsnitlig iltoptagelse på 50 ml O²<sub>2</sub>/kg/min, mens den anden maratonløber har en lavere maksimal iltoptagelse på 65 ml O²<sub>2</sub>/kg/min, men i gennemsnit kan holde en iltoptagelse på 55 ml O²<sub>2</sub>/kg/min gennem et maraton. Selv om den anden løber har et lavere kondital, vil han på grund af, at han er i stand til at holde en højere iltoptagelse over længere tid, højst sandsynlig være en hurtigere maratonløber. Ved 1500 m løb er der en direkte sammenhæng mellem kondital og tempo <ref>John Hawley: ''Running'', Blackwell Science Ltd., 2000</ref>.

Kondition: Forskelle mellem versioner