Vendeltiden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Help needed: Kongshøj |
Madglad (diskussion | bidrag) Svar til Bruger:Villy Fink Isaksen |
||
Linje 9:
Gravfundene afspejler, at under vendeltiden opbyggedes anseelige rigdomme i området omkring [[Gamla Uppsala]] formodentlig fra bjergværksvirksomhed og handel. [[Skib]]ene blev stadig vigtigere, og [[hest]]ene fra vendeltidens [[Sverige]] er omtalte som særligt gode. 16-tegns[[runer|futharken]], som de fleste [[runesten]] er blevet skrevne med, erstatter den tidligere 24-tegns futhark i hele [[Skandinavien]], hvilket antyder, at stærke herskere med nære indbyrdes kontakter regerede.
Under den tidlige vendeltid regerede, ifølge sagaerne, de sidste konger af den gamle [[Ynglingeætten|Ynglingeæt]]. En magtkoncentration kan formodes at afspejle sig i de store [[Gravhøj|kongehøj]]e og de senere talrige [[bådgrav]]e i [[Svealand]]. Vedrørende Ynglingeættens to sidste kongers, [[Bröt-Anund]]s og [[Ingjald Illråde]]s, formodede gravhøje, [[Anundshøjen]] i [[Västmanland]]s og tillige [[Sverige]]s største [[
Efterhånden blev højene betydeligt mindre, og i [[vikingetid]]en er de blot nogle få meter i diameter, dog gerne placerede i nærheden af de gamle høje i [[Gamla Uppsala]]. En anden [[gravskik]], som kom frem under vendeltiden, var [[bådgrav]]ene. Disse findes flere steder i [[Svealand]], men de mest kendte er formentlig dem i [[Valsgärde]] nogle kilometer nord for Gamla Uppsala og dem i [[Vendels socken|Vendel]], som har givet epoken dens navn. Bådgravene viser lige som [[bronzealder]]ens [[skibssætning]]er, at søvejene var vigtige. Bådgravene fra vendeltiden er rige på gravfund, og at kontakterne med udlandet var vigtige viser sig blandt andet ved, at man i bådgraven i [[Sutton Hoo]] i [[England]] har gjort fund, som udviser et nært slægtskab med fx dem, man har gjort i Valsgärde.
|