Forskel mellem versioner af "Håkon jarl"

20 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
jarl er en titel ikke et navn, ex flertydig oa ret
(tilføjelse til stamtavle)
(jarl er en titel ikke et navn, ex flertydig oa ret)
[[Fil:Håkon jarl.jpg|thumb|250px|Håkon Jarljarl, som maleren [[Christian Krohg]] (1852 – 1925) forestillede sig ham]]
'''Håkon Sigurdsson Jarljarl''' eller '''Håkon Ladejarl''', ''Hákon jarl hinn ríki'' (født ca. år [[935]] og, død [[995]]), regerede Norge fra ca. [[970]] til [[995]].
 
I [[962]] havde [[Harald Gråfeld]] og hans brødre myrdet [[Sigurd Håkonsson Ladejarl]], ven og rådgiver for [[Håkon den Gode]]. Dette førte til, at forholdet mellem trønderne og eriksønnerne blev stærkt forværret. Håkons søn, Sigurd, tog så kampen op mod kong Harald. De var nogenlunde lige stærke og kæmpede i flere år uden at nå frem til et afgørende slag. Sigurd blev nogle gange tvunget til at forlade landet, men hver gang kom han tilbage og forhindrede, at Harald fik stærkere fodfæste i [[Trøndelag]].
 
Samtidig underlagde Harald Gråfeld sig [[Viken (Norge)|Viken]], (området omkring [[Oslofjorden]]), og dette førte til, at danekongen [[Harald Blåtand]] begyndte at bekymre sig for, om Harald Gråfeld fik for meget magt, og han fik ham narret til [[Danmark]], hvor han blev snigmyrdet.
 
Håkon Jarljarl fik så magten i [[Norge]] af danskekongen, selv om han havde beholdt den gamle [[asetro]] og ovenikøbet givet den en vis fornyelse.
 
Omkring [[973]]-[[974]] drog han til Danmark for at hjælpe Harald Blåtand med at forsvare Danmark mod den [[Tysk-romerske rige|tysk-romerske]] kejser [[Otto 2.]] De tabte slaget, og Harald Blåtand forpligtede sig til at kristne Norge. Håkon Jarljarl blev tvunget til at lade sig døbe, men frasagde sig senere både kristendommen og danskekongens styre i Norge. Derefter betalte han ingen skatter til Danmark og gav heller ikke yderligere hjælp.
 
Harald Blåtand sendte en straffeekspedition til [[Viken (Norge)|Viken]] og begyndte at lade folk døbe og underlagde sig området. I [[980'erne]] sendte Blåtand en styrke til Norge for at knække jarlen sammen med [[jomsvikingerne]]. De fik imidlertid en kraftig haglbyge imod sig, hvilket bidrog til at angrebet mislykkedes, og Håkon Jarljarl sejrede. Danskerne opgav derefter for en tid at herske i Norge.
 
Håkon blev efterhånden meget upopulær blandt stormændene i Trøndelag, så da [[Olav Tryggvason]] kom til [[Trøndelag]] med en hær i [[995]], sluttede bønderne op om Olav. Dette førte til, at Håkon måtte flygte og gemme sig på gården Rimol i [[Melhus]]. Dér blev han dræbt af sin gode ven og træl, [[Tormod Kark]].
|boxstyle_5=background-color: #9fe;
|boxstyle_6=background-color: #fcc;
|1= 1. '''Håkon Jarljarl'''
|2= 2. [[Sigurd Håkonsson Ladejarl]]
|3= 3. Bergljot Thoresdatter
}}
 
== Håkon Jarljarl i litteraturen ==
Håkon Jarlsjarls sidste dage og kristendommens sejr over asetroen i Norge danner rammerne for [[Adam Oehlenschläger]]s første historiske drama, "''Hakon Jarl''". Et af hans kendteste digte er "''Hakon Jarls død''".
 
== Eksterne henvisninger ==
 
{{Arvefølge|[[Norges regenter]]|[[Harald Gråfeld]]<br />ca. [[960]]–ca. [[970]]|[[Olav Tryggvason]]<br />[[995]]–[[1000]]}}
{{FD|Ukendt|995|Jarljarl, Håkon}}
{{autoritetsdata}}
 
48.129

redigeringer