Hermes: Forskelle mellem versioner

Hermes er far til [[Pan]] og [[Hermaphroditos]].

 

 

[[Statue]]r af Hermes, såkaldte "[[herma|hermer]]", bestod af en [[pilar]] med et mandshoved som repræsenterede guden, og en [[fallos]] foran på pilaren. "Hermerne" blev benyttet som mærkestene for [[grænse]]r og vejlængder, og var det mest udbredte religiøse symbol i [[Athen]]. De skulle også bringe held og mandlig frugtbarhed, og med dette formål blev de rejst udenfor folks privathuse. En af de største religiøse [[krise]]r i Athens historie udløstes i løbet af morgentimerne en dag i [[415 f.Kr.]], hvor atherne fandt næsten alle byens Hermes-statuer ødelagte. Der blev straks igangsat en omfattende undersøgelse for at finde misdæderne. [[Dusør]] og retslig immunitet blev udlovet til enhver, som kunne fortælle om ringeagt for [[religion]]en, uanset i hvilken form. Især havde man de [[aristokrati]]ske herreklubber mistænkt for at gør nar af [[folketro]]en.

<ref>Tord Østberg: ''Alkibiades og Aten'' (s. 101), forlaget Dreyer, Oslo 2013, ISBN 978-82-8265-033-5</ref> Omkring [[85|500 år senere]] foreslog [[Plutark]], at ødelæggelsen af "hermerne" kunne være organiseret af nogen, der ønskede at forhindre den athenske ekspedition til [[Sicilien]], f.eks. [[bystat]]en [[Korinth]], der havde interesse af at beskytte sin [[koloni]] [[Syrakus]] på øen. Modstandere af [[Alkibiades]] og hans koloniseringsprojekt kan også have stået bagved ødelæggelserne. <ref>Tord Østberg: ''Alkibiades og Aten'' (s. 102)</ref>