Fruentimmer: Forskelle mellem versioner

'''Fruentimmer''' havde oprindeligt betydningen ''kvindeværelse'', men er efterfølgende blevet anvendt om en enkelt [[kvinde]]. Senere fik ordet en [[nedsættende]] mening.

 

Ordet er lånt fra [[plattysk]] ''frûentimmer''. Det tilsvarende ord på [[højtysk]] er ''Frauenzimmer''. Den oprindelige betydning af ordet er "kvindeværelse", det tyske ord ''Zimmer'' betyder "[[tømmer|bygningstømmer]]" eller "[[værelse]]".

 

Fra betydningen "kvindeværelse" fik ordet efterfølgende betydningen "samling af kvinder", før det til sidst blev til betydningen "en kvinde". Ordet kom næppe ind i [[dansk (sprog)|dansk sprog]] før [[1500-tallet]], og betydningen som "en kvinde" kendes først fra [[1600-tallet]]. Meningen som "kvindeværelse" forsvandt stort set omkring [[1700]], mens den [[kollektiv betydning|kollektive betydning]] "kvinder" holdt frem til over midten af [[1700-tallet]]. Adskillige eksempler findes i [[Ludvig Holberg]]s komedier, blandt andet ''Jacob von Tyboe, eller den stortalende Soldat'', [[1723]]: "Tyboe vender sig til Fruentimmeret, som skriger, når de ser den blotte Kaare". Senere fik ordet en nedsættende betydning. En [[fornem]] kvinde blev i stedet betegnet med det [[fransk (sprog)|fransk]]e ''[[Frue|dame]]''.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0087.html V. Dahlerup: "Fruentimmer", i [[Salmonsens konversationsleksikon]], 2. udg., bind IX, s. 72. København: J. H. Schultz, 1919 (hentet 03-11-2016)]</ref>

 

{{reflist}}