Usbekistan: Forskelle mellem versioner

 

== Historie ==

 

Amir Timur (ofte bedre kendt som [[Timur Lenk]]) skulle da ved at hævde slægtskab med Djengis Khan erobre et enormt område fra sit hovedsæde i [[Samarkand]]. Men efter hans død i 1405 formåede det timuridske dynasti ikke længere at forsvare riget og endte med at blive opløst. Tiden under og efter Amir Timur var en blomstringstid for området, som udgør nutidens Usbekistan, med en række videnskabsmænd, kendte poeter og prinser. Amir Timurs rige strakte sig op til [[Rusland]]s grænser, ned til [[Indien]], gennem [[Persien]] og til [[Syrien]]. I vesten har Timur ofte været synonymt med orientalsk brutalitet, og han har været specielt kendt for sin totale udslettelse af hele byer og store massakrer. I en række byer lod Timur bygge store monumenter, der vidnede om hans regering, særligt i Samarkand (Registan-komplekset) og [[Shakrisabz]] ved syd-grænsen af Usbekistan.

 

 

=== Ruslands erobring og kolonisering ===

 

 

Fra kerneområdet i det centrale Rusland var det det russiske imperium fra middelalderen og frem til [[1. verdenskrig]] i kontinuerlig vækst. I det 16. og 17. århundrede blev området øst for [[Ural]] og helt til [[Stillehavet]] underlagt fyrsten i [[Moskva]], området som oftest er kendt som [[Sibirien]]. I 1700-tallet blev store dele af nutidens [[Kasakhstan]] erobret. Men det var først i 1850'erne, at Rusland så interesse i kontrol over det, som i dag er Usbekistan. Bukhara og Khiva var et stort marked for russiske [[slave]]r, der var tilfangetaget i området omkring [[Det kaspiske Hav]]. Rusland ønskede at befri disse samt standse videre slavebinding af russere. Russerne så også med interesse på kontrol med handelsmuligheder i byerne i Bukhara og omegn og specielt som mulige områder for [[bomuld]]sproduktion. Til sidst kom den spændte situation mellem England og Rusland, blandt andet materialiseret gennem [[Krimkrigen]]. Rusland ville derfor underlægge sig Centralasien både for at have muligheden til at falde England i ryggen over [[Britisk Indien]] samt hindre engelsk kolonisering af området. Den britisk-russiske kamp om kontrol over Centralasien er i engelsk litteratur kendt som ”[[The Great Game]]”. Wakhan-korridoren, som med få kilometer skilte britisk Indien (nu [[Pakistan]]) og russisk Centralasien (i dag [[Tadsjikistan]]), er et resultat af denne konflikt, hvor korridoren hindrede en fælles grænse mellem det russiske og det engelske imperium over det neutrale [[Afghanistan]].

 

 

I 1924 blev Centralasien delt op i først to sovjetrepublikker, den turkmenske og den usbekiske (som frem til 1929 inkluderede det senere [[Tadsjikistan]]), senere til fem (den Kirgisiske republik og Kasakhstan var først en enhed under RSFSR). Grænsedragningen tog ingen hensyn til tidligere politiske grænser men baserede sig på kulturelle og specielt lingvistiske kriterier. Tidligere har vestlige forskere kritiseret [[bolsjevik]]erne for med brug af klassisk [[Del og hersk-metoden|del-og-hersk-metode]], at trække kunstige grænser efter eget forgodtbefindende. Senere års forskning har vist, at centralasiatiske eliter til dels var medvirkende i denne proces. Der er dog ingen tvivl om, at grænsedragningen foregik efter bolsjevikernes ønsker, og at både [[realpolitik|realpolitiske]] og ideologiske årsager lå til grund.