Forskel mellem versioner af "Tycho Brahe"

14.762 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Nico, fjerner ændringer fra 5.186.255.227 (diskussion | bidrag)
(orale)
m (Gendannelse til seneste version ved Nico, fjerner ændringer fra 5.186.255.227 (diskussion | bidrag))
{{flertydigperson|Thyge Brahe}}
{{Forsker
| navn = Tycho Brahe Sins
| billede = Porträtt av Tycho Brahe - Skoklosters slott - 90153.tif
| billedbredde =250px
| billedtekst = Brahe 1596 [[Skoklosters slot|Skokloster slot]]
| født = Thyge Ottesen Brahe<br /> [[14. december]] [[1546]]
| født = oraleee
| fødselssted = [[Knudstrup (Skåne)|Knudstrup]], daværende danske [[Skåne]] i [[Danmark-Norge]]
| fødselssted = kongens hus
| død = 14. oktober ([[Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender|juliansk kalender]]) / [[24. oktober]] ([[Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender|gregoriansk kalender]]) [[1601]] (54 år)
| død = da min pik knækkede
| dødssted = i[[Prag]], min[[Tysk-romerske seng oralerige]]
| bopæl =hos kim k
| nationalitet = jeg{{Flagikon|Danmark}} er mit eget land[[Dansk]]
| område = voldtægt[[Astronomi]]
| arbejdspladser =Min seng og knepper kællinger
| alma_mater =
| akademisk_vejleder =orale
| betydningsfulde_elever =kim k og din mor
| kendt_for = jeg er nok jeres allesammens far[[Uranienborg]]
| hovedværk =69
| indflydelse_af =World peace
| indflydelse_på =tis og sperm i din mor
| priser =mere end du kan tælle til
| religion = sexisme[[Lutheranisme]]
| signatur = kommerogTycho bollerBrahe digSignature.svg
| fodnoter = Krateret [[Tycho (månekrater)|Tycho]] på [[Månen]] og krateret [[Tycho Brahe (marskrater)|Tycho Brahe]] på [[Mars (planet)|Mars]] er opkaldt efter ham. Det gælder også [[Tycho Brahe Planetarium]] i [[København]].
| fodnoter = husk altid at slå din kælling
}}
 
'''Thyge Ottesen [[Brahe]]''', oftest kaldet '''Tycho Brahe''' ([[14. december]] [[1546]] – [[24. oktober]] [[1601]]) var en [[Danmark|dansk]] [[astronom]], som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende [[astronomi]]. Fornavnet "Tycho" er en [[latin]]isering af det danske Thyge. Han blev født i [[Skåne]] på [[Knudstrup (Skåne)|Knudstrup]] (''Knutstorp'') uden for [[Landskrona|Landscrone]] og døde i [[Prag]] ([[Bøhmen]]), hvor han er begravet i [[Teyn-kirken]]. Krateret [[Tycho (månekrater)|Tycho]] på [[Månen]] og krateret [[Tycho Brahe (marskrater)|Tycho Brahe]] på [[Mars (planet)|Mars]] er opkaldt efter ham.
Hej jeg er den tidligere johnny sins og jeg har kneppet flere kællinger end du kan tælle til. Du er velkommen til at gå over til syrien og blive voldtaget af isis, for du er en klam fremtidsluder som kun tænker på tis. forresten så elsker jeg jihad john, og ghandi er en fucking bøsse #dødoverghandi
 
Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han [[Observatorium|observatorierne]] [[Uranienborg]] og [[Stjerneborg]] på øen [[Hven]] i [[Øresund]] og havde som assistent sin søster [[Sophie Brahe]].
{{elefantridder|År=1580}}
 
== Universitetet ==
19. april 1559 begyndte Tycho Brahe sine studier på [[Københavns Universitet]], kun 12 år gammel, hvilket dog ikke var usædvanligt på den tid. Han begyndte på jurastudiet, men blev interesseret i astronomi. En partiel solformørkelse den 21. august 1560 gjorde et stort indtryk på ham, især fordi den var blevet forudsagt. Han begyndte derfor egne studier af astronomi, hjulpet af nogle af sine professorer. I september 1574, og indtil det efterfølgende forår vendte Tycho tilbage til Københavns Universitet, hvor han forelæste i astronomi.
 
== Stella Nova ==
{{uddybende|SN 1572}}
[[Fil:Tycho-supernova-xray.jpg|thumb|''Stella Nova, som den ses i dag<ref>[http://videnskab.dk/node/30130?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=a2f0817109-201407247_24_2014&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-a2f0817109-213177957 Smukke billeder: Rumteleskopet Chandra fylder 15 år. Videnskab.dk]</ref> omgivet af en sky af gas og støv med en diameter på 20 lysår. Den befinder sig 7.500 lysår fra Jorden. Eksplosionen, som Brahe så, fandt sted for 7.900 år siden.'']]
 
At Tycho Brahe valgte astronomien som livs opgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i [[november]] [[1572]] iagttog han på [[Herrevad]] i Skåne en ny, stærkt lysende [[Stjerne (astronomi)|stjerne]] i [[stjernebillede]]t [[Cassiopeia]] i [[Mælkevej]]en. Da det siden [[Menneskets oldtid|oldtiden]] var en alment accepteret lære, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette [[himmellegeme]] måtte befinde sig i [[Jordens atmosfære]]. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det i [[1573]] i bogen ''[[De nova stella]]''. Det er her betegnelsen ''en nova'' stammer om en pludseligt opflammende stjerne .
 
I dag ved vi, at den observerede stjerne, som har fået navnet ''[[SN 1572]]'' (SN står for supernova og 1572 er årstallet) var en [[supernova]], som befinder sig 7.500 [[lysår]] fra jorden. Sådanne supernovaer formodes at dannes, når en [[Hvid dværg (astronomi)|hvid dværg]]-stjerne gennemgår en kæmpemæssig, thermonuklear eksplosion. Materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder på op til 30.000&nbsp;km/s – eller en tiendedel af lysets hastighed, og i løbet af de sidste 400 år har dette materiale ekspanderet til at danne en sky af gas og støv med en diameter på mere end 20 [[lysår]] . Men selve beskaffenheden af den oprindelige ekslosion, som skabte denne rest, er ukendt.
 
Supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastslog, at [[komet]]erne var længere væk end [[Månen]] og ikke noget i jordens atmosfære, som alle mente. Han fastholdt det [[Ptolemaeus|ptolemaeiske]] verdensbillede, der var udbredt: Ikke alene var [[Jorden]] [[universet]]s midtpunkt, men Jorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var en ''virkelig'' omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Den tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi den i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi mange som [[Aristoteles]] holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" end på Jorden.
 
På grundlag af sine målinger fastslog han, at [[Solen]] måtte gå i en bane rundt om Jorden, da han ellers ville kunne måle [[Parallakse#Parallakse i astronomien|Stellar parallakser]], at stjernerne tilsyneladende flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de i hvert fald være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle, hvad der svarer til et kvart [[lysår]]. Vi ved i dag, at den nærmeste stjerne til Jorden (bortset fra solen) er omtrent fire lysår væk.
 
Efter at det i løbet af [[1600-tallet]] blev klart, at det virkelig var Jorden, der bevægede sig rundt om Solen, kæmpede alverdens videnskabsfolk med at foretage [[parallakse]]målinger, der kunne vise, at denne bevægelse virkelig kunne måles på små årlige bevægelser af (nære) stjerner. Først i [[1838]] lykkedes det, som ingen kunne drømme om på Tycho Brahes tid takket være udviklingen af en [[kikkert]]teknologi, samt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger.
 
=== Uranienborg og Stjerneborg ===
[[Fil:Uraniborgskiss 90.jpg|right´|thumb|''Skitse over Uranienborg, udført i [[vandfarve]]r'']]
 
I [[august]] [[1576]] påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. På grund af pladsmangel dér, og fordi vinden bevægede bygningen og dermed måleinstrumenterne, begyndte han at bygge observatoriet Stjerneborg seks år senere. Det lå lige uden for Uranienborgs have. Han havde lært af sine fejl og gravede det nye observatorium ned i jorden, så kun kuplerne stak op.
 
I dag er der kun rækker af sten, der markerer omkredsen af Uranienborg. Stjerneborg er markeret i beton. I observatoriet, som kan besøges af offentligheden, står kopier af en række måleinstrumenter. På skift bliver måleinstrumenterne fremhævet i en lille simulationssekvens med en svensktalende fiktiv Tycho Brahe som fortæller.
 
Stjerneborg blev opført med et centralt rum med gange ud til flere små observatorier, hvor assistenterne sad. På hans signal råbte de så deres forskellige resultater til Tycho Brahe, som sørgede for at få dem noteret korrekt ned.
 
===Astronomi, digtning og bogtrykkeri===
[[Fil:Tycho Brahes stora murkvadrant, Nordisk Familjebok.jpg|thumb|Illustration af Tycho Brahe i sit laboratorium]]
Tycho Brahe skrev sine astronomiske værker på latin; han [[digt]]ede også på dette sprog.
 
Det var dog ikke kun astronomi og digtning, der optog ham. Sammen med sin morbror [[Steen Clausen Bille]] byggede han [[Danmark]]s første [[papirmølle]] på [[Herrevad]] i Skåne og fik sit eget [[bogtryk]]keri her.<ref>Lauritz Nielsen, ''Tycho Brahes bogtrykkeri. En bibliografisk-boghistorisk undersøgelse'', Vald. Pedersens bogtrykkeri, 1946.</ref>
 
===Emigration til Prag===
Staten finansierede gavmildt såvel arbejdet som Tycho Brahes adelige levned. Men efter [[Frederik 2.]]s død blev Tycho Brahes forhold til den danske stat ændret. Det førte til, at han måtte flytte sine aktiviter til [[Bøhmen]], hvor han slog sig ned i [[Prag]], hvor han senere døde og blev begravet. Ifølge et af sine digte var han uforstående over for, hvorfor han blev jaget ud af landet.
 
== Død ==
[[Fil:Prague Praha 2014 Holmstad Huset til Tycho Brahe - House of Tycho Brahe on Hradcany Novy Svet.jpg|thumb|right|Brahes hjem i Prag.]]
Tycho Brahe døde i 1601, efter han [[13. oktober]] havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Her blev Brahe syg under middagen – måske af en urinvejsinfektion.
 
En teori gik engang på at han har behandlet sig selv med et [[kviksølv]]holdigt lægemiddel, og at han, da det ikke virkede, døde af enten en prostataforstørrelse eller af kviksølvforgiftning. <ref>[[T. Morsing]], "Mysteriet om Tycho Brahes død", ''[[Ingeniøren]]'', side 16, 16. februar 2007.</ref>
 
En retsmedicinsk undersøgelse i 1901 af Tycho Brahes skæg fandt en forholdsvis høj koncentration af [[bly]] og en meget høj koncentration af kviksølv. <ref>[[Aase R. Jacobsen]], [[Lars Petersen (astronom)|Lars Petersen]], [http://www.ips-planetarium.org/planetarian/articles/howTychoDied.html "How Tycho Brahe Really Died"], ''[[Planetarian]]'', Bind 30, nummer 4, december 2001.</ref> Teorien om kviksølvforgiftning blev hurtigt almindelig.
 
To [[England|engelske]] [[journalist]]er har i deres bog ''Heavenly Intrigue''<ref>[[Joshua Gilder]], [[Anne-Lee Gilder]], ''Heavenly Intrigue: Johannes Kepler, Tycho Brahe, and the Murder Behind One of History's Greatest Scientific Discoveries'', [[Doubleday]], 2004. ISBN 0-385-50844-1.</ref> fremført en teori om, at [[Johannes Kepler]] forgiftede Tycho Brahe med sublimat – et kviksølvholdigt stof. Teorien blev modbevist, da man i 2010 åbnede graven i Prag for at undersøge Brahes dødsårsag. Den [[15. november]] 2012 kom resultatet: "''Tycho Brahe [blev] ikke forgivet med kviksølv og [var] heller ikke medicineret så meget, at han døde af det''". <ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/11/15/072547.htm dr.dk - Nyheder - Nu står det fast: Tycho Brahe blev ikke myrdet med kviksølv]</ref>
 
Ifølge en udbredt [[myte]] skulle Brahes blære være sprængt efter middagen hos Rosenberg: Under middagen skulle han lade vandet, men ville af høflighed ikke forlade bordet. <ref>[http://www.nbi.ku.dk/hhh/tycho/brahe/tycho_brahes_liv/ – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Han efterlod sig et meget omfattende og præcist observationsmateriale, og selv om opfindelsen af kikkerten i begyndelsen af 1600-tallet gav mulighed for langt mere forfinede målinger, var materialet i særklasse. Observationsjournalerne blev skaffet til Danmark af [[Frederik 3.]], og her kom bl.a. [[Rasmus Bartholin]] og [[Ole Rømer]] til at forberede det store materiale til trykning og udgivelse. Det viste at være et stort og dyrt arbejde, som der ikke umiddelbart kunne skaffes midler til at færdiggøre. Materialet havnede i [[Paris]] og kom senere tilbage til [[København]], og først i [[1913]]-[[1929|29]] blev det udgivet i 15 bind af astronomen [[Johan Ludvig Emil Dreyer]].
 
Tycho Brahe blev i en afstemning i [[1999]] af P4 Radio Malmös lyttere udråbt til "årtusindets skåning". <ref>[http://presspunkten.blogg.se/2013/september/hven-eller-ven-den-grona-on.html Presspunkten<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Tychobrahesdage ==
[[Fil:Brahe kepler.jpg|thumb|right|Statue af Tycho Brahe og Johannes Kepler i Prag.]]
Tycho Brahe var også [[astrolog]]. Ifølge hans astronomiske beregninger var 32 dage af årets dage ulykkebringende. Man burde ikke gifte sig, flytte eller indgå en handel på disse dage. . Deraf begrebet en ''tychobrahesdag – ''en dag, hvor alting går én imod.
 
De angiveligt uheldige dage skulle være<ref>[http://www.rundetaarn.dk/observatoriet/artikler/historisk/tycho-brahe/brahedage/ Brahedage - RundetaarnRundetaarn<!-- Bot genereret titel -->]</ref>:
 
{|width="60%"
|width="30%|
* Januar: [[1. januar|1.]], [[2. januar|2.]], [[4. januar|4.]], [[6. januar|6.]], [[11. januar|11.]], [[12. januar|12.]] og [[20. januar|20.]]
* Februar: [[11. februar|11.]], [[17. februar|17.]] og [[18. februar|18.]]
* Marts: [[1. marts|1.]],[[4. marts|4.]], [[14. marts|14.]] og [[15. marts|15.]]
* April: [[10. april|10.]], [[17. april|17.]] og [[18. april|18.]]
* Maj: [[7. maj|7.]] og [[18. maj|18.]]
* Juni: [[6. juni|6.]]
|width="30%"|
* Juli: [[17. juli|17.]] og [[21. juli|21.]]
* August: [[20. august|20.]] og [[21. august|21.]]
* September: [[10. september|10.]] og [[18. september|18.]]
* Oktober: [[6. oktober|6.]]
* November: [[6. november|6.]] og [[18. november|18.]]
* December: [[6. december|6.]], [[11. december|11.]] og [[18. december|18.]]
|}
 
Desuden skulle han have regnet sig frem til, at der var fire særligt ''heldige'' dage, nemlig [[26. januar]], [[9. februar]], [[10. februar]] og [[15. juni]].
 
[[Leonora Christine]] mærkede sig, at 1. [[nytårsdag]] efter Brahes beregninger var en ulykkesdag, og skrev i ''[[Jammersminde]]'' fra sit næstsidste nytår indespærret i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]]:
 
''Velkommen, Nyt-Aars-Dag, hvorvel dig Brahe regner''<br>
''at være første Tal af de, han onde tegner,''<br>
''og mener, hvad som helst begyndes først paa dig,''<br>
''ej kan god Fremgang faa og være lykkelig.''<br>
 
''O Brahe, jeg tror vist, naar en Ting vel begyndes''<br>
''idag som anden Tid, og dermed ikke syndes,''<br>
''at det gaar lykkelig og falder ud til Gavn,''<br>
''helst naar begyndes paa i søde Jesu Navn.''<br>
 
"''Saa endtes denne Tychobrahes-dag,''" lader [[Frederik Paludan-Müller]] Adam Homo udbryde. <ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=tycho%20brahes%20dag tycho brahes dag — ODS<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
=== Noter ===
{{reflist}}
 
== Henvisninger ==
{{Commonscat|Tycho Brahe}}
* [http://humaniora.au.dk/tychobrahe Åbningen af Tycho Brahes grav]. Om åbningen af Tycho Brahes grav, november 2010. Desuden henvisning til flere artikler om Tycho Brahe.
* [http://www.texts.dnlb.dk/DeNovaStella/Index.html De stella Nova]. Om den nye og aldrig siden Verdens begyndelse i nogen tidsalders erindring før observerede stjerne...
* ''Breve og Aktstykker angaaende Tyge Brahe og hans Slægt'', samlet og udgivet af F.R. Friis (1875), digitalt tilgængelige via [http://www.archive.org/details/breveogaktstykk00friigoog Internet Archive].
* Peter Zeeberg: "Tycho Brahes Uraniaelegi. Nyoversættelse, tekst og kommentarer." [http://www.renaessanceforum.dk/oversigt.htm ''Renæssanceforum'' 3, 2007.]
* [http://runeberg.org/dbl/2/0608.html Tyge Brahe] i ''[[Dansk biografisk leksikon|Dansk biografisk Lexikon]]'', 1888
* Nogle af Tycho Brahes videnskabelige værker er digitalt tilgængelige via [http://www.archive.org/search.php?query=creator%3A%22Brahe%2C%20Tycho%2C%201546-1601%22 Internet Archive].
* Wittendorff, Alex: ''Tyge Brahe'' (Gad 1994), ISBN 87-12-02272-1.
* [http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=brahe Tycho Brahes digte på] [[Kalliope]].
* NASA's Chandra X-ray Observatory: [http://chandra.harvard.edu/photo/2005/tycho/ Tycho's Supernova Remnant: Tycho's Remnant Provides Shocking Evidence for Cosmic Rays]. Om SN 1572.
* [http://www.kb.dk/da/nb/tema/fokus/tycho3.html Tycho Brahe i musikken og på teatret].
* [http://www.space.com/24712-tycho-supernova-mach-1000-shock-wave.html Famous Star Explosion Lit by Ultrafast Mach 1,000 Shock Wave. Space.com]
 
{{FD|1546|1601|Brahe, Tycho}}
 
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Astronomer fra Danmark]]
3.394

redigeringer