Bank: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PalnaBot (diskussion | bidrag) der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB |
Kefov (diskussion | bidrag) Bankers formidling af penge var underbelyst og deres primære indtægtskilde (kreditskabelse) helt udeladt. |
||
Linje 2:
[[Fil:Deutsche-Bank-Frankfurt-am-Main.jpg|thumb|Den tyske storbank [[Deutsche Bank]]s hovedsæde i [[Frankfurt am Main|Frankfurt]].]]
En '''bank''' er en [[finansiel virksomhed]]. I daglig tale bruges udtrykket primært om [[forretningsbank]]er, der modtager midler (indskud eller [[indlån]]) fra personer og [[virksomhed]]er til formidling ([[Finansiel transaktion|transaktioner]]), opbevaring og evt. forrentning
Banker adskiller sig traditionelt fra andre institutioner, der er mellemled mellem kreditgivere og kreditsøgende (som [[realkreditinstitut|kreditforeninger]] og i tidligere tider [[sparekasse]]r), bl.a. ved
I den regulering på bankområdet, som er fælles for [[EU]], behandles banker på linje med andre kreditinstitutter som sparekasser og [[realkreditinstitut]]ter. Siden en lovrevision i 1975 har forskellen på bankers og sparekassers virksomhed været beskeden, og efter en ny lovgivning i 1988 omdannede en række sparekasser sig til aktieselskaber og dermed til banker. Der er altså i dag ikke udover ejerformen nogen forskel mellem danske sparekasser og banker, som i Lov om finansiel virksomhed samlet betegnes [[pengeinstitut]]ter. Banker skal i [[Danmark]] være organiseret som [[aktieselskab]]er.
Linje 13:
[[Fil:WinonaSavingsBankVault.JPG|thumb|Særlig tidligere havde banker en vigtig funktion ved opbevaring af værdier for bankens kunder. Her ses bankhvælvingen i den amerikanske sparekasse Winona Savings Bank.]]
De traditionelle bankforretninger falder i
Foruden disse forretninger, der påvirker og udnytter bankens [[Balance (regnskab)|balance]], udfører banker typisk en række [[transaktion]]sforretninger, dvs. forretninger, hvor [[penge]], værdipapirer eller andre [[aktiv]]er skifter ejer uden – eller ved kun ganske kortvarigt – at være i bankens eje, og hvor banken ikke tjener [[rente]] eller [[udbytte]], men et transaktionsgebyr.
Linje 44:
[[Fil:Nationalbanken 1899.png|thumb|[[Danmarks Nationalbank]] (1899)]]
Den første danske bank var [[Kurantbanken]] (Den Københavnske Assignations-, Veksel- og Laanebank), der blev stiftet 5. december [[1736]]. Blandt aktionærerne var hovedaktionæren [[Jean Henri Desmercières]] og [[Ludvig Holberg]], der havde en enkelt [[aktie]] i foretagendet. Banken var berettiget til at udstede [[pengeseddel|papirpenge]], som de [[offentlige sektor|offentlige]] kasser var forpligtede til at modtage.<ref>(Politikens "Danmarks Historie", 1965, bind 9, side 223-224.)</ref>
På [[Fyn]] blev der etableret en privat bank i [[1846]], da [[Fyens Disconto Kasse]] blev stiftet af en kreds af [[Odense]]-købmænd anført af [[Lorentz Bierfreund]]. [[Privatbanken]] blev oprettet i 1857 i København med grossereren [[C.F. Tietgen]] som direktør i en 40-årig periode og fik stor betydning for udviklingen af det danske kreditvæsen. I 1870'erne voksede antallet af danske banker hurtigt, bl.a. med grundlæggelsen af [[Den Danske Landmandsbank]] i 1871 og [[Kjøbenhavns Handelsbank]] i 1873. Sammen med Privatbanken blev disse to banker dominerende i dansk bankvæsen frem til 1990'erne, hvor der skete en række sammenlægninger til nye storbanker.<ref>[http://denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/%c3%98konomi/Pengeinstitutter_mv./bankv%c3%a6sen/bankv%c3%a6sen_(Dansk_bankv%c3%a6sen) Opslagsordet Bankvæsen - dansk bankvæsen i Den store danske encyklopædi. Hentet 8. oktober 2016.]</ref> Privatbanken fusionerede i 1990 med [[Sparekassen SDS]] og [[Andelsbanken]] under det nye navn [[Unibank]], der atter i 2000 indgik i en skandinavisk fusion, der resulterede i [[Nordea]]. De to øvrige banker fusionerede efter flere navneskift igennem historien til Den Danske Bank i 1990, som i dag blot hedder [[Danske Bank]] og er Danmarks største pengeinstitut.
| |||