Ferdinand Bauditz (1778-1849): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
mNo edit summary
Linje 5:
'''Ferdinand Christian Fürchtegott [[Baudissin|Bauditz]]''' ([[27. juni]] [[1778]] i [[Nakskov]] – [[29. april]] [[1849]] i [[København]]) var en dansk officer og hofmand.
 
Han var en søn af [[generalløjtnant]] [[Carl Bauditz|Friedrich Carl Bauditz]], kom i sit 10. år ind på [[Landkadetakademiet]], blev [[1795]] [[fænrik]] i Kongens Regiment, [[1799]] [[sekondløjtnant]] og [[1803]] [[premierløjtnant]]. Under troppemanøvrerne dette år på [[Sjælland]] kom han ved sin færdighed i korttegning i nærmere berøring med [[Frederik 6.|kronprinsen]], der fattede megen interesse for ham og [[1805]] ansatte ham som [[adjudant]] ved sit hovedkvarter i [[Kiel]]. Ved generaladjudantstabens oprettelse i [[1808]] indtrådte Bauditz, der året forud var avanceret til [[Kaptajn (militær)|kaptajn]], i staben som divisionsadjudant og blev ansat som stabschef ved Vahrendorffs korps. [[1811]] blev han [[major]], [[1812]] overadjudant og stabschef hos prins [[Arveprins Ferdinand|Ferdinand]], der i de sidste krigsår førte division. [[1815]] ledsagede han efter kongens befaling prinsen på en længere udenlandsrejse, og fra nu af knyttedes Bauditz mere direkte til prinsens person, og hans tjeneste gled efterhånden over til at blive hofmandens, om han end fremdeles hørte under generalstaben, ved hvilken han [[1818]] blev [[oberstløjtnant]], [[1829]] [[oberst]], [[1832]] generalkvartermesterløjtnant. Fra [[1822]]-[[1827|27]] fungerede han som hofchef hos prinsen, og [[1833]] efter [[Admiral (søofficer)|admiral]] [[Johan Frederik Bardenfleth (1772-1833)|Johan Frederik Bardenfleths]] død blev han virkelig hofchef. Denne stilling, som han beklædte indtil kort før sin død, tiltalte ham for øvrigt ikke ubetinget. Han skattede højt prinsesse [[Arveprinsesse Caroline|Caroline]], prinsen derimod mindre, og dennes uorden i pengesager gav af og til anledning til mere eller mindre heftige Sammenstødsammenstød. Han var saaledes en gang på nippet til at miste sin post, fordi han tillod sig at bebrejde prinsen, at denne, hvis pengeaffærer var blevet fuldstændig ordnede ved [[Christian 8.|Christian VIII's]] tronbestigelse, i løbet af de følgende 2 år havde stiftet en ny gæld på ikke mindre end 600.000 [[Rdl]]. [[1841]] blev han [[generalmajor]] [[à la suite]], og året efter tildeltes der ham [[Dannebrogordenen]]s Storkors (Han var blevet Ridder af Dannebrog [[1824]], [[Dannebrogsmand]] [[1830]] og Kommandør [[1836]]).
 
Bauditz var en fint dannet, smuk og nobel personlighed. Han forstod med megen smag at arrangere hoffets fester og