Kalø Hovedgård: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Wikilinks og småret
link
Linje 11:
}}
[[Fil:Kalø Hovedgård02.jpg|thumb|Kalø Hovedgård.]]
'''Kalø Hovedgård''' eller '''Kalø Ladegård''' er en [[herregård]], beliggende uden for byen [[Rønde]] i [[Bregnet Sogn]], i [[Syddjurs Kommune]].[[Kronen]]s jorder på det sydlige [[Djursland]] hørte indtil enevældens indførelse i 1660 under Kalø Len. Godset blev styret fra [[Kalø Slot]], hvortil der var bygget en ladegård til godsdriften. I 1672 forærede kong Christian 5. alle Kaløs bygninger til sin halvbror [[Ulrik Frederik Gyldenløve]], der havde brug for byggematerialer til opførelsen af sit palæ i København ([[Charlottenborg]]). Kronen solgte 1690 Kalø til greve [[Conrad Reventlow]]. I de følgende 250 år var Kalø nu i privat eje.
[[File:Kalø Avlsbygninger.jpg|thumb|I den nyrestuarerede bindingsværksbygning, [[Karlsladen]], fra 1727, er der et altid åbent besøgscenter med udstillinger relateret til Nationalpark Mols Bjerge. Der er fri adgang.]]
[[Fil:Kalø Jagtslot.jpg|thumb|Jagtslottet fra 1899 beliggende bagved hovedgården.]]
 
==Den nye ladegård==
Reventlows svigerdatter Benedicte Margrethe Brockdorff fik i begyndelse af [[1700-tallet]] opført en ny ladegård, men nu placeret langt fra den oprindelige nede ved Kalø Vig. Hun var meget rig på godser og havde ikke behov for en prangende hovedbygning på Kalø. Der blev i stedet opført en trelænget hovedbygning til inspektøren, samt heste- og kostalde og en stor lade. Det hele opførtes i [[bindingsværk]]. Af herregårdene [[Frisenvold]], [[Løjstrup]] og Kalø oprettede hun [[Stamhuset Frisenvold]]. Dette gik i arv i slægten indtil Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow i 1798 fik tilladelse til nedlægge stamhuset og sælge Kalø.
 
År 1800 blev den så solgt til birkedommer Morten Friederich Leemeyer og Erik Christian Müller. Fra 1803 var Leemeyer eneejer. Familien Leemeyer sad inde med Kalø indtil 1825, hvor den købes senator [[Martin Johan Jenisch]] fra [[Hamborg]]. I det følgende 120 år var slægten Jenisch besiddere af Kalø, som de nærede stor kærlighed for. I [[1898]]-[[1899|99]] opførtes det smukke "''Jagtslottet''" ved [[arkitekt]] [[Hack Kampmann]], som familien kunne anvende, når de kom op til Kalø fra [[Hamborg]].
 
==Staten overtager==
Efter afslutningen af [[2. verdenskrig]] blev Kalø konfiskeret af [[Staten]] som værende tysk ejendom trods indvendinger om familien Jenisch' velvilje for frihedsbevægelsen i Danmark. Noget af jorden blev udstykket til husmandsbrug, samt til oprettelsen af [[Kalø Landbrugsskole]]. Hovedbygningen og jagtslottet er i dag rammen om en afdeling af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Godset administreres af [[Naturstyrelsen]], der ligeledes driver det tilhørende land- og skovbrug.
 
== Ejere af Kalø Hovedgård==
Linje 31:
* (1739-1750) Conrad Ditlev greve Reventlow
* (1750-1759) Christian greve Reventlow
* (1759-1774) [[Juliane Frederikke Christine Christiansdatter]] komtesse Reventlow gift Hardenberg
* (1774-1788) Carl August greve Hardenberg
* (1788-1793) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter komtesse Reventlow gift Hardenberg
Linje 38:
* (1803-1819) Morten Friderich Leemeyer
* (1819-1825) Enke Fru Mette Brendstrup gift Leemeyer
* (1825-1827) [[Martin Johan Jenisch]]
* (1827-1857) Martin Johan Jenisch (søn)
* (1857-1881) Fanny Henriette Jenisch (f. Roeks) (enke)