Forskel mellem versioner af "Martin Bussert"

160 bytes fjernet ,  for 4 år siden
småret
m (→‎Stenhugger: linkret)
(småret)
 
==Biografi==
Om Busserts ophav vides intet, men han var gift med en datter af [[Malmø]]s borgmester [[Hans Mikkelsen]]. Ved [[Christian 2.]]'s fordrivelse fra tronen og efterfølgende landflygtighed, valgtefulgte [[Hans Mikkelsen]] at følge den fordrevne konge. Svigersønnen Bussert, der fra [[1523]] var bosat i København, tilsluttede sig i stedet den nye konge [[Frederik 1.]] Denne sikrede Busserts gård i byen, mens hovedparten af svigerfamiliens ejendomme blev inddraget. I 1529 gav kongen ham yderligere livsbrev på [[Slangerup Kloster]]. Under urolighederne efter Frederik 1. forblev Bussert en kongetro: mand. Såledeshan tilsluttede han sig under [[Københavns belejring (1535-1536)]] til det borgerparti, der ønskede forlig med [[Christian 3.]] Han forsøgte forgæves at få familiens inddragne gods tilbageleveret, men fik dog også under [[Christian 3.]] ret til at disponere over en del af ejendommene. Bussert nævnes sidste gang [[2. december]] [[1552]], og han døde muligvis under [[pest]]en i [[København]] [[1553]]. I hvert fald blev Slangerup Kloster dette år overdraget til sønnen Hans.
 
==Kongelig bygmester==
Som kongelig bygmester fra begyndelsen af 1520rne1520'rne må Bussert have virket ved en række af de kongelige byggerier. Hans navn kan dog med sikkerhed kun forbindes med arbejder på [[Københavns Slot]] og, Tøjhuset herved, samt det nye [[Aalborghus]] og et [[Spir (bygningsdel)|spir]] til [[Århus Domkirke]]. Endelig lavede han sammen med [[Jacob Binck]] [[1550]] udkastet til fæstningen [[Krempe]]. En væsentlig del af periodens betydelige værker er, formentlig fejlagtigt, henført til Bussert. Således har det været foreslået, at han skulle have skabt den herregårdstype, der betegnede [[renæssance]]ns gennembrud i Danmark,. heriblandtSom [[Hesselagergård]]. Mesteren for disse bygningsværker antages i dag snarere at være [[Jacob Binck]], men et eventuelt samarbejde mellem de to kunstnere, som kan dokumenteres i forbindelse medved Krempe, kan ikke afvises.
 
==Stenhugger==
Bussert omtales i de tidlige dokumenter som [[stenhugger]]. Et relief af [[Christian 2.]]'s dronning [[Elisabeth af Habsburg|Elisabeth]], (før [[1523]],) på en [[bislagssten]] fra [[Københavns Slot]], nu i [[Nationalmuseet]], er foreslået at kunne være udført af den unge Bussert. Denne tilskrivning førte, sammen medog fragmentet af Busserts egen gravsten, der blev fundet i [[1914]], førte til et forslag om, at Bussert havde været knyttet til [[Claus Berg]]s værksted. [[Francis Beckett]] foreslog, på grundlag af et brev fra [[Henrik Nielsen Rosenkrantz]] til [[Anders Bentsen Bille]], dateret [[Gotland]] [[23. marts]] [[1534]], der anbefalede at lade Bussert lave tegninger til ligsten, at han skulle være mester for nogle sten, der var udført for disse to familier. [[Christian Axel Jensen]] foreslog derimod, at Bussert var identisk med en anonym mester, [[Absalonmesteren]], efter stenen over Absalon fra [[1536]] i [[Sorø Klosterkirke]]. Sandsynligheden taler dog snarere for, at en række af Absalonmesterens bedste værker, som er udført af en kunstner med tilknytning både til [[Christian 3.]] og til kanslerenkansler [[Johan Friis]], liegeledesligegeledes skal henføres til [[Jacob Binck]]. Dels fordi denne opholdt sig her i landet, da stenene blev udført, dels fordi dekorative detaljer på stenene svarer til detaljer på [[Christian 3.]]'s segl af Binck.
 
==Værker==
* Arbejder ved [[Københavns Slot]] ([[1542]])
* Egen gravsten (1544, oprindeligeoprindelig i [[Kunsthallen Nikolaj|Nikolaj Kirke]]. Et bevaret fragment findes nu i [[Københavns Bymuseum]].)
* Arbejder ved [[Aalborghus Slot]] ([[1547]])
* Tøjhus ved Københavns Slot ([[1550]])
* UdkastSammen med Jacob Binck: udkast til fæstningen [[Krempe]] i [[Holsten]] ([[1550]], sammen med Jacob Binck)
* Spir til vesttårnet, [[Århus Domkirke]] (betalt [[1552]]).
 
Anonym bruger