Vltava: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småret
m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 188.179.123.130 (diskussion | bidrag)
Linje 24:
| billedtekst4 = Vltavas løb og afvandingsområde
}}
'''Vltava''' på dansk Moldau og ({{lang-de|Moldau}}) er med sine 430 km den længste flod i [[Den Tjekkiske Republik]]., Dender løber sydøst langs [[Böhmerwald]] og derefter nordpå gennem [[Bøhmen]], gennem byerne [[Český Krumlov]], [[České Budějovice]] og [[Prag]] for at udmunde i [[Elben]] ved [[Mělník]] ca. 30 km nord for Prag. Vltava omtales ofte som den tjekkiske nationalflod.
 
== Etymologi ==
 
Både det tjekkiske navn ''Vltava'' og det tyske navn ''Moldau'' menes at stamme fra det [[urgermansk]]e ord ''*wilt ahwa''<ref>{{Cite journal |last1=Šmilauer |first1=Vladimír |title=O jménech našich řek |trans_title=Names of our rivers |work=Naše řeč |volume=30 |issue=9-10 |pages=161–165 |publisher=[[Institute of the Czech Language]] |year=1946 |url=http://nase-rec.ujc.cas.cz/archiv.php?art=3983 |issn=0027-8203 |language=Czech}}</ref> ({{lang-da|~ vildt vand}}) (jf {{lang-lt|aqua}}). I [[Annales Fuldenses|Fulda-Fuldaer Annalen]] fra 872 e.Krv.t. kaldes floden ''Fuldaha''; fra 1113 e.Krv.t. kaldes den ''Wultha''. I [[Chronica Boemorum]] fra 1125 omtales floden for første gang med sit [[Tjekkisk (sprog)|bohemiserede]] navn,'' Wlitaua''.
 
== Vltavas løb ==
 
Vltava er 430&nbsp;km lang og [[afvandingsareal|afvander]] ca. 28.090&nbsp;km², mere end halvdelen af ​​Bøhmen og omkring en tredjedel af hele Tjekkiet. Ved sammenløbet med Elben er Vltava mere vandrig end Elben og længere, men udmunder i Elben i en ret vinkel, så den ligner en biflod. Gennem Prag krydses Vltava af 18 broer (herunder den berømte [[Karlsbroen]], vist nedenfor) og strækker sig 31&nbsp;km gennem byen.<ref>[http://www.avantgarde-prague.com/prague-guide/prague-and-the-czech-republic/the-city-of-prague/ Source : Avantgarde Prague ]</ref> Vandet fra floden blev tidligere brugt som drikkevand. Indtil 1912 pumpedespumpede Vinohrady vandtårnet vand direkte fra floden til Vinohrady vandtårnet.<ref name=stove>[http://stovezata.praha.eu/en-water-tower-of-vinohrady.html Water Tower of Vinohrady], stovezata.praha.eu, retrieved 14 November 2013</ref>
 
[[fil:Prague Vltava pano - Oct 2010.jpg|thumb|Vltava, hvor den løber under [[Karlsbroen]] i [[Prag]]]]
 
Adskillige dæmninger blev bygget på floden i 1950'erne:, den volumenmæssigt største er Vodní nádrž Orlík ({{lang-da|~ Orlik dæmningen}}), mens Vodní nádrž Lipno ({{lang-da|~ Lipno dæmningen}}) i Böhmerwald har det arealmæssigt største reservoir. I august 2002 blev Vltavabækkenet kraftigt påvirket af de europæiske oversvømmelser, hvor den oversvømmede flod dræbte adskillige og forårsagede store skader langs hele løbet, herunder også i Prag.
 
Højdeforskellen fra kilden til udmundingen er omkring 1.016&nbsp;meter og den største bæk ved kilden kaldes Černý Potok ({{lang-da|~ Sorte Bæk}}). Vltava opstår ved sammenløbet af to vandløb, varme Vltava ({{lang-cs|Teplá Vltava}}), der er længst, og kolde Vltava ({{lang-cs|Studená Vltava}}), der har sit udspring i [[Bayern]]. Langs sit løb har Vltava mange bifloder, de største er [[Otava]] og [[Berounka]] fra venstre og [[Lužnice]] og [[Sázava]] fra højre side. Flodløbet omkring Český Krumlov (især fra Vyšší Brod til Borsov nad Vltavou) er et populær mål for vandsportsfolk.
Linje 42:
== Vltava i kultur og videnskab ==
 
I detet af de mest kendte værkværker af den klassiske tjekkiske komponist [[Bedřich Smetana]], det symfoniske digt ''Má vlast'' ({{lang-da|Mit fædreland}}), der er fra [[Romantikkens musik#Senromantik (ca. 1850–1890)|romantikken]], [[Programmusik|beskriver]] satsen ''Vltava'' (på dansk kaldet ''Moldau'') flodens løb gennem [[Bøhmen]]. ([https://www.youtube.com/watch?v=kdtLuyWuPDs ''hør på YouTube''])
 
En [[Smålegemer i Solsystemet|mindre planet]], 2123 Vltava, opdaget i 1973 af [[Sovjetunionen|sovjetiske]] [[astronom]] [[Nikolaj Tjernykh]] er opkaldt efter floden.<ref>{{cite book | last = Schmadel | first = Lutz D. | coauthors = | title = Dictionary of Minor Planet Names | page = 172 | edition = 5th | year = 2003 | publisher = Springer Verlag | location = New York | url = http://books.google.com/books?q=2123+Vltava+1973 | isbn = 3-540-00238-3 | accessdate = 2009-10-09}}</ref>
 
Smetanas symfoniske digt har inspireret til ''Sangen om Moldau'', der indgår i [[Bertolt Brecht]]s teaterstykke ''[[Svejk i anden verdenskrig]]'': På dansk blever sangen sunget på [[Det Kongelige Teater]]udgivet af [[Lise Ringheim]], og den er både udgivet af [[Sebastian (musiker)|Sebastian]] på ''[[Sangskatten: Samlede Værker, Vol. 1 (1971-1979)]]''<ref>[http://www.allmusic.com/album/sangskatten-samlede-v%C3%A6rker-vol-1-1971-1979-mw0001596221 Sebastian ''Sangskatten: Samlede Værker, Vol. 1 (1971-1979)'']]</ref> og [[Marianne Knorr]] på ''[[I disse tider]]'',<ref>[http://marianneknorr.dk/index.php/1495617 Marianne Knorr ''I disse tider'']</ref> omkvædet på dansk lyder ''"I Moldau har strømmen slidt stenene runde.//Tre kejsere ligger begravet i Prag.//De svage bli'r stærke, og stort går til grunde.//En nat har tolv timer, og så bli'r det dag."''<ref>[http://biblioteksvagten.dk/single_question.asp?quid=150024:2a13826a-ee19-3a84-4d41-61a203ee9c1c Sangen om Moldau], hentet 13. maj 2015.</ref>
 
== Referencer ==