Versionen fra 22. nov. 2016, 01:22 redigér 80.162.204.148 (diskussion) pave Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. nov. 2016, 01:23 redigér fjern redigering 80.162.204.148 (diskussion) intet Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Emblem of the Papacy SE.svg\|thumb\|Pavedømmets emblem.]] '''Pave''' er den traditionelle titel på den [[romersk-katolske kirke]]s øverste [[biskop]], der efter katolsk tradition er [[apostel\|apostlen]] [[Peter (apostel)\|Peters]] efterfølger som [[Kirken]]s øverste autoritet. Bosiddende og [[statsoverhoved]] i [[Vatikanstaten]], [[Rom]]. Siden [[1059]] valgt af kirkens [[Kardinal (katolske kirke)\|kardinaler]] i [[konklave]]. ▼ ~~Paven er ligesom,,, paven har magt da han er højest af, altså han er jo paven så han har magten ligesom, ja paven. Paven er magt da han har magtens pave magtens maknum.~~ ▲'''Pave''' er den traditionelle titel på den [[romersk-katolske kirke]]s øverste [[biskop]], der efter katolsk tradition er [[apostel\|apostlen]] [[Peter (apostel)\|Peters]] efterfølger som [[Kirken]]s øverste autoritet. Bosiddende og [[statsoverhoved]] i [[Vatikanstaten]], [[Rom]]. Siden [[1059]] valgt af kirkens [[Kardinal (katolske kirke)\|kardinaler]] i [[konklave]]. Pavedømmets autoritet hviler på Kristi ord til apostelen Peter: "Du er Peter, og på den [[klippe (geologi)\|klippe]] (''petros'') vil jeg bygge min [[Kirke (institution)\|kirke]]." Som biskop af Rom indtog paven ingen særstilling i kristenheden før på [[700-tallet]]. Så langt havde han søgt verdslig beskyttelse hos den romerske [[kejser]] i [[Konstantinopel]]/Byzans, men første [[jul]]edag [[800]] opstod "Vest-Rom" da [[pave Leo 3.]] kronede [[Karl den store]] til kejser i [[Peterskirken]]. Kejserlig beskyttelse betød kejserlig kontrol over kirken, men i [[1000-tallet]] tog [[pave Gregor 7.]] (1073-85) til orde for kirkens frigørelse fra verdslig indblanden. Her gjorde [[investitur]]-striden mest af sig (om hvem der skulle udnævne biskopper). Den pavelige domstol var også meget søgt af lokale fyrster som [[voldgift]]sdomstol, fordi den var hævet over nationale hensyn. [[Korstog]]ene havde ikke være mulige uden en styrkelse af kirkens autoritet. Kirken var alene om at kunne koordinere så enorme militære operationer og virke samlende på så forskellige folkeslag. Men efter 1300-tallet tabte pavedømmet megen magt til fyrsterne, og til kirkemøder kaldet konsiler. <ref>[[Kurt Villads Jensen\|Jensen, Kurt Villads]]: ''Korstogene'' (s. 208), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-26321-2</ref>

Pave: Forskelle mellem versioner