Versionen fra 16. nov. 2016, 00:53 redigér Dawikibot (diskussion \| bidrag) Botter 59.656 edits m Datomaerker kilde mangler-skabeloner ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. nov. 2016, 15:26 redigér fjern redigering Ramloser (diskussion \| bidrag) Administratorer 12.873 edits lidt om nylib og marxisme Gå til næste forskel →
Linje 22: Den reviderede variant af liberalismen, ''neo-liberalismen'' har introduceret begrebet ''regimer''. Regimebegrebet fastlægger både stater, [[International organisation\|internationale organisationer]], [[NGO]]'er og [[Multinationalt selskab\|multinationale selskaber]] som betydelige internationale aktører.<ref name="pe22">Petersen&Skak (1998), s. 22</ref> En særlig synsvinkel, der har fået indflydelse på IP fra denne tradition er betoningen af stigende gensidig afhængighed (interdependens) mellem regimerne. Dette betyder blandt andet, at [[velfærd]] og [[menneskerettigheder]] er alment accepterede mål for de væsentligste internationale aktører.<ref name="pe22"/> ====Nyliberalisme==== Nyliberalismen (eller neoliberalismen bygger primært på et økonomisk teoreme, der refererer til [[Adam Smith]]s begreb ''markedets usynlige hånd'' og til [[David Ricardo]]s teori om ''komparative fordele'' ved international handel. Ifølge den nyliberalistiske tolkning er det afgørende for aktørerne at positionere sig i den internationale arbejdsdeling, således at alle varer fremstilles i det land, hvor de kan produceres billigst og mest effektivt.<ref name=Bul>Bülow, Morten Winther og Tonny Brems Knudsen (2011), afsnit 3.1</ref> === Den engelske Skole === Line 37 ⟶ 39: Disse tre hensyn indgår hele tiden i de politiske overvejelser, som statsledere må tage. ===Marxismen=== Marxistmen er en af mange kritiske indfaldsvinkler til den internationale orden. [[Marxisme\|Marxisternes]] visioner for fremtidens samfund omfatter en global fordelingspolitik, der bygger på [[socialisme\|socialistisk ideologi]]. Marxister og andre kritikere af den internationale [[kapitalisme]] har efter [[Sovjetunionen]]s sammenbrud endvidere rejst krav om miljømæssig [[bæredygtighed]]. Disse krav har ikke for alvor vundet indpas i den internationale økonomiske orden.<ref name=Bul/> ==Litteratur== Line 42 ⟶ 47: Branner, Hans: ''Global politik: grundbog til international politik'', 3. udgave, 2015, Columbus, [[ISBN-13]]: 9788779702912 Hassing, Anders (red):''IP&Ø: grundbog i international politik og økonomi, 2015, Columbus, [[ISBN-13]]: 9788779703384 * Bülow, Morten Winther og Tonny Brems Knudsen (redaktører):''International PolitikNU'', 2011, Systime [[ISBN]]: 978-87-616-3844-1 ==Noter==

International politik: Forskelle mellem versioner