Åbn hovedmenuen

Ændringer

68 bytes fjernet, for 2 år siden
m
ingen ændringskommentar
}}
 
'''Tuberkulose,''' '''MTB''' eller '''TB''' (en forkortelse af ''tuberkel[[Bacille (form)Bakterier|bakterien]]'') er en udbredt [[smitsom sygdom]] ofte med dødelig udgang. Sygdommen forårsages af forskellige stammer fra [[mykobacteriemykobakterie]]-komplekset, som regel ''[[Mycobacterium tuberculosis]]''.<ref name=Robbins> {{cite book |author=Kumar V, Abbas AK, Fausto N, Mitchell RN |year=2007 |title=Robbins Basic Pathology |edition=8th |publisher=Saunders Elsevier |pages=516–522 |isbn=978-1-4160-2973-1}} </ref> Tuberkulose forekommer typisk i [[lunge]]rne, men kan også angribe andre organer. Tuberkulose smitter gennem luften, når personer med en aktiv TB-infektion hoster, nyser eller overfører spyt gennem luften.<ref name=AP> {{cite journal|author=Konstantinos A |year=2010|title=Testing for tuberculosis |journal=Australian Prescriber |volume= 33 |issue=1|pages=12–18 |url= http://www.australianprescriber.com/magazine/33/1/12/18/}}</ref> De fleste infektioner er [[asymptomatisk]]e og latente. Men hos én ud af ti udvikler en latent infektion sig til aktiv sygdom. Ubehandlet tuberkulose dræber over 50% af de smittede.
 
Klassiske symptomer på aktiv TB er [[hoste|kronisk hoste]] med [[hæmoptyse|blodigt opspyt]], [[feber]], [[nattesved]], og [[vægttab]]. (Før i tiden kaldte man TB for "tæring", fordi patienterne tabte vægt.) Infektion i andre organer giver mange forskellige symptomer. [[Medicinsk diagnose|Diagnose]] af aktiv TB kræver en [[røntgenundersøgelse]] (som regel af brystkassen) samt mikroskopisk undersøgelse og [[dyrkning]] af kropsvæsker. Latent TB kan diagnosticeres med en [[tuberkulinprøve]] og blodprøver. TB er svær at [[tuberkulosebehandling|behandle]], og man er nødt til at tage antibiotika i en længere periode. Sociale kontakter screenes og behandles, hvis det er nødvendigt. [[Antibiotikaresistens]] er et voksende problem i behandlingen af infektioner med [[multiresistente tuberkulosebakterier]] (MDR-TB). TB forebygges ved at screene folk for sygdommen og [[vaccination|vaccinere]] med [[bacillus Calmette-Guérin|calmette]]-vaccine.
 
Eksperter mener, at en tredjedel af [[verdens befolkning]] er smittet med ''M. tuberculosis'', <ref name=WHO2012data>{{cite web|url=http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs104/en/index.html|title=Tuberculosis Fact sheet N°104|publisher=[[World Health Organization]]|date=November 2010|accessdate=26 July 2011}} </ref> og der kommer nye tilfælde til hvert sekund.<ref name=WHO2012data/> I 2007 var der ca. 13,7 millioner aktive, kroniske tilfælde på verdensplan. <ref name=WHO2009-Epidemiology> {{cite book |title=Global tuberculosis control: epidemiology, strategy, financing |author=World Health Organization |year=2009 |isbn=978-92-4-156380-2|chapter=Epidemiology|chapterurl=http://who.int/entity/tb/publications/global_report/2009/pdf/chapter1.pdf |accessdate=12 November 2009 |pages=6–33}} </ref> I 2010 kom der ca. 8.8&nbsp;millioner nye tilfælde, og 1.5&nbsp;million døde som følge af sygdommen, mest i [[uland]]e. <ref name=WHO2011> {{cite web|title=The sixteenth global report on tuberculosis|author=World Health Organization|url=http://www.who.int/tb/publications/global_report/2011/gtbr11_executive_summary.pdf|year=2011}} </ref> Det totale antal tuberkulosetilfældetilfælde af tuberkulose er dalet siden 2006, og antallet af nye tilfælde har været i tilbagegang siden 2002. <ref name=WHO2011/> Tuberkulose er ikke jævnt fordelt i verden. Ca. 80% af befolkningen i mange asiatiske og afrikanske lande tester positiv ved tuberkulinprøver, mens tallet i USA kun er 5-10%. <ref name=Robbins/> Der er flere tilfælde af TB i [[uland]]eneulandene, da folk der typisk har et svækket immunforsvar. Når disse mennesker får tuberkulose, er det typisk, fordi de er smittet med [[HIV]] og udvikler [[AIDS]]. <ref name=Lancet11/>
 
== Tegn og symptomer ==
[[Fil:Tuberculosis symptoms.svg|thumb|Her ses de mest udbredte varianter og stadier af tuberkulose. <ref> {{cite web|url=http://www.emedicinehealth.com/tuberculosis/page3_em.htm|title=Tuberculosis Symptoms|publisher=[[eMedicine]]Health|author=Schiffman G|date=15 January 2009}} </ref> Mange symptomer overlapper med andre varianter, mens andre er mere (men ikke helt) specifikke for visse varianter. Der kan være tale om flere varianter samtidig.]]
Mellem fem og ti procent af de TB-ramte, der ikke har HIV, udvikler den aktive sygdom på et tidspunkt i livet. <ref name=Pet2005> {{cite book|last=al.|first=edited by Peter G. Gibson ; section editors, Michael Abramson ... [et|title=Evidence-based respiratory medicine|year=2005|publisher=Blackwell|location=Oxford|isbn=978-0-7279-1605-1|pages=321|url=http://books.google.ca/books?id=sDIKJ1s9wEQC&pg=PA321|edition=1. publ.}} </ref> Dette tal er 30% for HIV-smittede TB-patienter. <ref name=Pet2005/> Tuberkulose kan forekommerforekomme overalt i kroppen, men det ses hyppigst i lungerne (lungetuberkulose eller pulmonal tuberkulose). <ref name=ID10/> Tuberkulose uden for lungerne kaldes ekstrapulmonal tuberkulose, som godt kan forekomme sammen med pulmonal tuberkulose. <ref name=ID10/> Almindelige tegn og symptomer omfatter [[feber]], [[kulderystelse]]r, [[nattesved]], [[tab af appetit]], [[vægttab]] og [[træthed]]. <ref name=ID10/> Patienten kan udvikle såkaldte [[trommestikfingre]] i udpræget grad <ref name=Pet2005/>
 
=== Pulmonal ===
Hvis en tuberkuloseinfektion bliver aktiv, angriber den i 90% af tilfældene lungerne. <ref name=Lancet11/> <ref> {{cite book|last=Behera|first=D.|title=Textbook of pulmonary medicine|year=2010|publisher=Jaypee Brothers Medical Pub.|location=New Delhi|isbn=978-81-8448-749-7|pages=457|url=http://books.google.ca/books?id=0TbJjd9eTp0C&pg=PA457|edition=2nd ed.}} </ref> Symptomerne kan omfatte [[brystsmerter]] og længerevarende, produktiv hoste. <!-- <ref name=Lancet11/> --> Ca. 25% af de ramte fårhar ingenet symptomer (det vil sige, de er[[asymptomatisk]] asymptomatiske)sygdomsforløb. <ref name=Lancet11/> Nogle gange ses [[hæmoptyse|hoste med blodigt opspyt]] i mindre grad. I sjældne tilfælde kan infektionen nå [[arteria pulmonalis|lungepulsåren]], så der opstår en massiv blødning, der kaldes [[Rasmussens aneurisme]]. <!-- <ref name=ID10/> --> Tuberkulose kan blive kronisk og give udbredt ardannelse i de øvre lungelapper. <!-- <ref name=ID10/> --> Det er som regel de øvre dele af lungerne, der angribes. <ref name=ID10/> Grunden til dette er ikke helt klarlagt. <ref name="Robbins" /> Måske angribes de øvre lunger mest på grund af den bedre luftgennemstrømning eller dårligt [[lymfe]]afløb. <ref name="Robbins" /> eller dårligt [[lymfe]]afløb. <ref name=ID10/>
 
=== Ekstrapulmonal ===
I 15–20% af de aktive tilfælde, spreder infektionen sig ud fra åndedrætsorganerne og giver andre typer tuberkulose. <ref> {{cite book|last=Jindal|first=editor-in-chief SK|title=Textbook of pulmonary and critical care medicine|publisher=Jaypee Brothers Medical Publishers|location=New Delhi|isbn=978-93-5025-073-0|pages=549|url=http://books.google.ca/books?id=EvGTw3wn-zEC&pg=PA549}} </ref> Når TB forekommer uden for åndedrætsorganerne, kaldes det ekstrapulmonal tuberkulose. <ref name=Extra2005> {{cite journal|pmid=16300038|year=2005|author=Golden MP, Vikram HR|title=Extrapulmonary tuberculosis: an overview|volume=72|issue=9|pages=1761–8|journal=American family physician}} </ref> Ekstrapulmonal TB forekommer hyppigere hos personer, der er i immunundertrykkende behandling, [[immunsuppression]], og hos små børn. Ekstrapulmonal TB forekommer hos over 50% af de HIV-smittede. <ref name=Extra2005/> Ekstrapulmonale infektioner findes især i [[lungehinde]]n (tuberkuløs lungehindebetændelse), [[centralnervesystemet]] (tuberkuløs [[meningitis]]) og i [[lymfesystemet]] ([[skrofulose]] på halsen). Ekstrapulmonal TB ses også i det [[urogenitale system]] ([[urogenital tuberkulose]]) samt, i knogler og led ([[Potts sygdom]] i rygsøjlen) samt andre steder. Hvis TB når knoglerne, kaldes det knogletuberkulose, <ref> {{cite book|last=Kabra|first=[edited by] Vimlesh Seth, S.K.|title=Essentials of tuberculosis in children|year=2006|publisher=Jaypee Bros. Medical Publishers|location=New Delhi|isbn=978-81-8061-709-6|pages=249|url=http://books.google.ca/books?id=HkH0YbyBHDQC&pg=PA249|edition=3rd ed.}} </ref> som er en type af [[knoglemarvsbetændelse]]. <ref name="Robbins" /> En farligere og mere udbredt type TB er [[miliærtuberkulose]]. <ref name=ID10/> Miliærtuberkulose udgør ca. 10% af de ekstrapulmonale tilfælde. <ref name=Gho2008/>
 
== Årsager ==
=== Mykobakterier ===
[[Fil:Mycobacterium tuberculosis.jpg|thumb|[[Elektronmikroskopi]] af ''[[Mycobacterium tuberculosis]]'']]
Den største årsag til TB er ''[[Mycobacterium tuberculosis]]'', en lille, [[aerobiskAerob organisme|aerobiskaerob]] [[bacilleBakterier|bakterie]], der ikke kan bevæge sig. <ref name=ID10> {{cite book|last=Dolin|first=[edited by] Gerald L. Mandell, John E. Bennett, Raphael|title=Mandell, Douglas, and Bennett's principles and practice of infectious diseases|year=2010|publisher=Churchill Livingstone/Elsevier|location=Philadelphia, PA|isbn=978-0-443-06839-3|pages=Chapter 250|edition=7th}} </ref> Mange af denne sygdomsfremkaldende bakteries unikke, kliniske kendetegn skyldes dens høje indhold af [[lipid]]er. <ref> {{cite book|author=Southwick F |title=Infectious Diseases: A Clinical Short Course, 2nd ed. |publisher=McGraw-Hill Medical Publishing Division |date=10 December 2007 |pages=313–4 |chapter=Chapter 4: Pulmonary Infections |page=104|url=http://pharma-books.blogspot.com/2009/01/infectious-disease-clinical-short.html |isbn=0-07-147722-5|archiveurl=https://archive.is/rSN4|archivedate=13 July 2012}} </ref> Cellen [[celledeling|deler sig]] hver 16. –20. time. Det er meget langsomt sammenlignet med andre bakterier, der normalt deler sig på mindre end en time. <ref> {{cite book|last=Jindal|first=editor-in-chief SK|title=Textbook of pulmonary and critical care medicine|publisher=Jaypee Brothers Medical Publishers|location=New Delhi|isbn=978-93-5025-073-0|pages=525|url=http://books.google.ca/books?id=rAT1bdnDakAC&pg=PA525}} </ref> Mykobakterier har et lipidlag om [[Bakteriel cellestrukturCellemembran|cellemembranen]]. <ref name=Niederweis2010> {{cite journal |author=Niederweis M, Danilchanka O, Huff J, Hoffmann C, Engelhardt H |title=Mycobacterial outer membranes: in search of proteins |journal=Trends in Microbiology |volume=18 |issue=3 |pages=109–16 |year=2010 |month=March |pmid=20060722 |pmc=2931330|doi=10.1016/j.tim.2009.12.005 }} </ref> Ved en [[gramfarvning]] vil MTB kun vise sig meget lidt eller slet ikke "grampositive", fordi cellevæggen har et højt indhold af [[lipid]]er og [[mykolsyre]]. <ref name=Madison_2001> {{cite journal |author=Madison B |title=Application of stains in clinical microbiology |journal=Biotech Histochem |volume=76 |issue=3 |pages=119–25 |year=2001 |pmid=11475314 |doi=10.1080/714028138}} </ref> MTB kan modstå svage [[Bakteriedræbende middel|bakteriedræbende midler]] og kan overleve som [[endospore]] (dvs. i dehydreret tilstand) i flere uger. I naturen kan bakterien kun vokse i en [[vært (biologi)|værtsorganisme]], men ''M. tuberculosis'' kan dyrkes [[in vitro|i laboratoriet]]. <ref name=Parish_1999> {{cite journal |author=Parish T, Stoker N |title=Mycobacteria: bugs and bugbears (two steps forward and one step back) |journal=Molecular Biotechnology |volume=13 |issue=3 |pages=191–200 |year=1999| pmid=10934532 |doi = 10.1385/MB:13:3:191}} </ref>
 
Ved hjælp af [[histologi]]sk farvning i prøver af [[ophostet]] [[slim]] kan forskere identificere MTB i et almindeligt mikroskop. (Slim kaldes også opspyt.) Nogle af ''M. tuberculosis''-pletterne overlever behandling med en syreopløsning. Den klassificeres derfor som en [[syrefast bakterie]]. <ref name=Robbins/> <ref name="Madison_2001"/> De to mest almindelige farvningsteknikker ved syrefaste bakterier er [[Ziehl–Neelsen-farvning]], som farver syrefaste bakterier klart røde, så de kan ses tydeligt på en blå baggrund, <ref name=Stain2000> {{cite book |author= |title=Medical Laboratory Science: Theory and Practice|publisher=Tata McGraw-Hill |location=New Delhi |year=2000 |pages=473 |isbn=0-07-463223-X|url=http://books.google.ca/books?id=lciNs3VQPLoC&pg=PA473}} </ref> og [[auramin-rhodamin-farvning]] efterfulgt af [[Fluorescerende mikroskop|fluorescerende mikroskopi]]. <ref> {{cite book|last=Piot|first=editors, Richard D. Semba, Martin W. Bloem; foreword by Peter|title=Nutrition and health in developing countries|year=2008|publisher=Humana Press|location=Totowa, NJ|isbn=978-1-934115-24-4|pages=291|url=http://books.google.ca/books?id=RhH6uSQy7a4C&pg=PA291|edition=2nd ed.}} </ref>
 
''M. tuberculosis''-komplekset omfatter fire andre [[mykobakterie]]r, der giver tuberkulose: “[[Mycobacterium bovis|M. bovis]],” “[[Mycobacterium africanum|M. africanum]],” “[[Mycobacterium canetti|M. canetti]],” og “[[Mycobacterium microti|M. microti]].” <ref> {{cite journal |author=van Soolingen D |title=A novel pathogenic taxon of the Mycobacterium tuberculosis complex, Canetti: characterization of an exceptional isolate from Africa |journal=International Journal of Systematic Bacteriology |volume=47 |issue=4 |pages=1236–45 |year=1997 |pmid=9336935|doi=10.1099/00207713-47-4-1236 |author-separator=, |display-authors=1 |last2=Hoogenboezem |first2=T. |last3=De Haas|first3=P. E. W. |last4=Hermans |first4=P. W. M. |last5=Koedam |first5=M. A. |last6=Teppema |first6=K. S. |last7=Brennan|first7=P. J. |last8=Besra |first8=G. S. |last9=Portaels |first9=F.}} </ref> “M. africanum” er ikke så udbredt, men den er årsag til mange tuberkulosetilfælde i Afrika. <ref> {{cite journal |author=Niemann S |title=Mycobacterium africanum Subtype II Is Associated with Two Distinct Genotypes and Is a Major Cause of Human Tuberculosis in Kampala, Uganda|journal=J. Clin. Microbiol. |volume=40 |issue=9 |pages=3398–405 |year=2002 |pmid=12202584 |pmc=130701|doi=10.1128/JCM.40.9.3398-3405.2002 |author-separator=, |display-authors=1 |last2=Rusch-Gerdes |first2=S. |last3=Joloba|first3=M. L. |last4=Whalen |first4=C. C. |last5=Guwatudde |first5=D. |last6=Ellner |first6=J. J. |last7=Eisenach|first7=K. |last8=Fumokong |first8=N. |last9=Johnson |first9=J. L.}} </ref> <ref> {{cite journal |author=Niobe-Eyangoh SN|title=Genetic Biodiversity of Mycobacterium tuberculosis Complex Strains from Patients with Pulmonary Tuberculosis in Cameroon |journal=J. Clin. Microbiol. |volume=41 |issue=6 |pages=2547–53 |year=2003 |pmid=12791879 |pmc=156567|doi=10.1128/JCM.41.6.2547-2553.2003 |author-separator=, |display-authors=1 |last2=Kuaban |first2=C. |last3=Sorlin|first3=P. |last4=Cunin |first4=P. |last5=Thonnon |first5=J. |last6=Sola |first6=C. |last7=Rastogi |first7=N.|last8=Vincent |first8=V. |last9=Gutierrez |first9=M. C.}} </ref> “M. bovis” var tidligere en udbredt årsag til tuberkulose, men efter indførelsen af [[pasteurisering|pasteuriseret mælk]] er denne mykobakterie næsten udryddet i i-landene. <ref name=Robbins/> <ref> {{cite journal |author=Thoen C, Lobue P, de Kantor I |title=The importance of''Mycobacterium bovis'' as a zoonosis |journal=Vet. Microbiol. |volume=112 |issue=2–4 |pages=339–45 |year=2006|pmid=16387455 |doi=10.1016/j.vetmic.2005.11.047}} </ref> “M. canetti” er sjælden og synes kun at findes på [[Afrikas Horn]], selvom der har været nogle få tilfælde blandt afrikanske emigranter. <ref> {{cite book|last=Acton|first=Q. Ashton|title=Mycobacterium Infections: New Insights for the Healthcare Professional|year=2011|publisher=ScholarlyEditions|isbn=978-1-4649-0122-5|pages=1968|url=http://books.google.ca/books?id=g2iFfV6uEuAC&pg=PA1968}} </ref> <ref> {{cite journal|last=Pfyffer|first=GE|coauthors=Auckenthaler, R, van Embden, JD, van Soolingen, D|title=Mycobacterium canettii, the smooth variant of M. tuberculosis, isolated from a Swiss patient exposed in Africa.|journal=Emerging infectious diseases|date=1998 Oct-Dec|volume=4|issue=4|pages=631-4|pmid=9866740}} </ref> “M. microti” er også sjælden og ses mest hos mennesker med svækket immunforsvar, men den kan være mere udbredt, end vi tror. <ref> {{cite journal|last=Panteix|first=G|coauthors=Gutierrez, MC, Boschiroli, ML, Rouviere, M, Plaidy, A, Pressac, D, Porcheret, H, Chyderiotis, G, Ponsada, M, Van Oortegem, K, Salloum, S, Cabuzel, S, Bañuls, AL, Van de Perre, P, Godreuil, S|title=Pulmonary tuberculosis due to Mycobacterium microti: a study of six recent cases in France.|journal=Journal of medical microbiology|date=2010 Aug|volume=59|issue=Pt 8|pages=984-9|pmid=20488936}} </ref>
 
Andre kendte [[Patogen|patogene]] mykobakterier er “[[Mycobacterium leprae|M. leprae]],” “[[Mycobacterium avium complex|M. avium]],” og “[[Mycobacterium kansasii|M. kansasii]].” De sidste to er klassificeret som "[[ikketuberkuløseikke tuberkuløse mykobakterier]]" på engelsk kaldet "nontubercolous mycobacteria" (NTM). Disse bakterier giver ikke TB eller [[spedalskhed]], men de giver andre lungesygdomme, der minder om TB. <ref name=ALA_1997> {{cite journal |title=Diagnosis and treatment of disease caused by nontuberculous mycobacteria. This official statement of the American Thoracic Society was approved by the Board of Directors, March 1997. Medical Section of the American Lung Association |journal=Am J Respir Crit Care Med |volume=156 |issue=2 Pt 2 |pages=S1–25 |year=1997 |pmid = 9279284 |author=American Thoracic Society }} </ref>
 
=== Risikofaktorer ===
Der er flere faktorer, der gør folk mere modtagelige for TB-infektioner. Den største faktor på verdensplan er [[HIV]]; 13% af alle, der får TB, har også HIV-virus. <ref name=WHO2011/> Det er et udbredt problem i [[Afrika syd for Sahara]], hvor mange har HIV. <ref> {{cite web|author=World Health Organization|url=http://www.who.int/tb/publications/global_report/en/index.html|title=Global tuberculosis control–surveillance, planning, financing WHO Report 2006|accessdate=13 October 2006}} </ref> <ref> {{cite journal|last=Chaisson|first=RE|coauthors=Martinson, NA|title=Tuberculosis in Africa--combating an HIV-driven crisis|journal=The New England Journal of Medicine|date=13 March 2008|volume=358|issue=11|pages=1089–92|pmid=18337598|doi=10.1056/NEJMp0800809}} </ref> Tuberkulose hænger tæt sammen med stor befolkningstæthed og [[Fejlernæring|dårlig ernæring]]. Denne forbindelse gør TB til en af de største [[fattigdomssygdomme]]. <ref name=Lancet11/> Følgende grupper har en høj risiko for at få TB: folk, der tager ulovlige stoffer; folk, der bor eller arbejder, hvor udsatte grupper mødes (såsom fængsler og hjemløseherberger); folk, der er fattige og ikke har adgang til korrekt lægebehandling; udsatte etniske minoriteter; børn, der kommer i tæt kontakt med udsatte grupper; og det sundhedspersonale, der hjælper disse mennesker. <ref name=Griffith_1996> {{cite journal |author=Griffith D, Kerr C|title=Tuberculosis: disease of the past, disease of the present |journal=J Perianesth Nurs |volume=11 |issue=4|pages=240–5 |year=1996|pmid = 8964016|doi = 10.1016/S1089-9472(96)80023-2}} </ref> Kronisk lungesygdom er endnu en risikofaktor. [[Silicosis|Stenlunger]] øger risikoen ca. 30 gange. <ref name=table3> {{cite journal |title=Targeted tuberculin testing and treatment of latent tuberculosis infection. American Thoracic Society |journal=MMWR Recomm Rep |volume=49 |issue=RR–6|pages=1–51|year=200|month=June|pmid=10881762|url=http://www.cdc.gov/mmwr/preview/mmwrhtml/rr4906a1.htm#tab3|author1=ATS/CDC Statement Committee on Latent Tuberculosis Infection}} </ref> Folk, der ryger [[cigaret]]ter, har en næsten dobbelt så høj risiko for at få TB som ikke-rygere. <ref> {{cite journal|last=van Zyl Smit|first=RN|coauthors=Pai, M, Yew, WW, Leung, CC, Zumla, A, Bateman, ED, Dheda, K|title=Global lung health: the colliding epidemics of tuberculosis, tobacco smoking, HIV and COPD.|journal=The European respiratory journal : official journal of the European Society for Clinical Respiratory Physiology|date=2010 Jan|volume=35|issue=1|pages=27-33|pmid=20044459|quote=These analyses indicate that smokers are almost twice as likely to be infected with TB and to progress to active disease (RR of ∼1.5 for latent TB infection (LTBI) and RR of ∼2.0 for TB disease). Smokers are also twice as likely to die from TB (RR of ∼2.0 for TB mortality), but data are difficult to interpret because of heterogeneity in the results across studies.}} </ref> Andre tilstande kan også øge risikoen for at udvikle tuberkulose, blandt andet [[alkoholisme]] <ref name=Lancet11/> og [[diabetes mellitus]] (tre gange så høj risiko). <ref> {{cite journal|last=Restrepo|first=BI|title=Convergence of the tuberculosis and diabetes epidemics: renewal of old acquaintances|journal=Clinical infectious diseases : an official publication of the Infectious Diseases Society of America|date=15 August 2007|volume=45|issue=4|pages=436–8|pmid=17638190|doi=10.1086/519939|pmc=2900315}} </ref> Visse lægemidler, såsom [[kortikosteroider]] og [[infliximab]] (et [[Monoklonale antistoffer|monoklonalt]] antistof mod TNF-α) udgør en stadig større risikofaktor især i [[i-land]]ene. <ref name=Lancet11/> Man kan også være [[genetisk disponeret]], <ref> {{cite journal|last=Möller|first=M|coauthors=Hoal, EG|title=Current findings, challenges and novel approaches in human genetic susceptibility to tuberculosis|journal=Tuberculosis (Edinburgh, Scotland)|date=2010 Mar|volume=90|issue=2|pages=71–83|pmid=20206579|doi=10.1016/j.tube.2010.02.002}} </ref> men videnskaben ved endnu ikke, hvor stor den risiko er. <ref name=Lancet11/>
 
== Mekanisme ==
 
=== Overførsel ===
Når personer med aktiv pulmonal TB hoster, nyser, taler, synger eller spytter, spreder de smittebærende [[luftbårne]] dråber med en diameter mellem 0,5 og 5 [[µm]]. Et enkelt nys kan sprede op til 40.000 dråber. <ref name=Cole_1998> {{cite journal|author=Cole E, Cook C |title=Characterization of infectious aerosols in health care facilities: an aid to effective engineering controls and preventive strategies |journal=Am J Infect Control |volume=26 |issue=4 |pages=453–64 |year=1998|pmid=9721404|doi = 10.1016/S0196-6553(98)70046-X}} </ref> Hver dråbe kan overføre sygdommen, fordi der skal en meget lille mængde til, før man bliver smittet med tuberkulose. (En person, der indånder under 10 bakterier, kan bliver smittet.) <ref> {{cite journal |author=Nicas M, Nazaroff WW, Hubbard A |title=Toward understanding the risk of secondary airborne infection: emission of respirable pathogens |journal=J Occup Environ Hyg |volume=2 |issue=3 |pages=143–54 |year=2005|pmid=15764538|doi = 10.1080/15459620590918466}} </ref>
 
Folk, der kommer i kontakt med andre med TB enten længe, tit eller på tæt hold, har højere risiko for at blive smittet. Smitteraten er ca. 22%. <ref name=Ahmed_2011> {{cite journal |author=Ahmed N, Hasnain S |title=Molecular epidemiology of tuberculosis in India: Moving forward with a systems biology approach |journal=Tuberculosis |volume=91|issue=5 |pages=407–3 |year=2011|pmid = 21514230|doi = 10.1016/j.tube.2011.03.006}} </ref> En person med aktiv, men ubehandlet, tuberkulose kan smitte 10-15 (eller flere) andre om året. <ref name="WHO2012data"/> Normalt er det kun personer med aktiv TB, der overfører sygdommen. Det menes ikke, at personer med en latent infektion smitter. <ref name=Robbins/> Sandsynligheden for, at sygdommen overføres fra en person til en anden, afhænger af flere faktorer. Disse faktorer omfatter antallet af smittebærende dråber, bæreren spreder; hvor effektivt omgivelserne er ventileret; hvor længe personen udsættes for risiko; hvor [[virulens|virulent]] ''M. tuberculosis'' [[stamme (biologi)|stammen]] er; og hvor godt et immunforsvar den usmittede person har. <ref name=CDCcourse> {{cite web|publisher=[[Centers for Disease Control and Prevention]] (CDC), Division of Tuberculosis Elimination|url=http://www.cdc.gov/tb/education/corecurr/pdf/corecurr_all.pdf|title=Core Curriculum on Tuberculosis: What the Clinician Should Know|pg=24|edition=5th|year=2011}} </ref> For at forebygge en voldsom spredning mellem mennesker, bør personer med aktiv TB isoleres og straks behandles med lægemidler mod TB. Efter cirka to ugers effektiv behandling er personer med [[Antibiotisk resistens|ikkeresistente]] aktive infektioner som regel ikke smittefarlige mere. <ref name="Ahmed_2011"/> Hvis en person er blevet smittet, tager det typisk tre til fire uger, før infektionen er voldsom nok til, at personen kan overføre sygdommen til andre. <ref> {{cite web | url=http://www.mayoclinic.com/health/tuberculosis/DS00372/DSECTION=3|title=Causes of Tuberculosis|accessdate=19 October 2007|date=21 December 2006|publisher=[[Mayo Clinic]]}} </ref>
 
=== Patogenese ===
Cirka 90% af de personer, der er smittet med ''M. tuberculosis'' har [[asymptomatiske]], latente TB-infektioner. <ref name=Book90> {{cite book|last=Skolnik|first=Richard|title=Global health 101|year=2011|publisher=Jones & Bartlett Learning|location=Burlington, MA|isbn=978-0-7637-9751-5|pages=253|url=http://books.google.ca/books?id=sBQRpj4uWmYC&pg=PA253|edition=2nd ed.}} </ref> Disse personer har kun en 10% risiko for, at den latente infektion bryder ud til en aktiv tuberkulose i løbet af livet. <ref name=Arch2009> {{cite book|last=editors|first=Arch G. Mainous III, Claire Pomeroy,|title=Management of antimicrobials in infectious diseases : impact of antibiotic resistance.|year=2009|publisher=Humana|location=Totowa, N.J.|isbn=978-1-60327-238-4|pages=74|url=http://books.google.ca/books?id=hwVFAPLYznsC&pg=PA74|edition=2nd rev. ed.}} </ref> For personer med HIV er risikoen næsten 10% om året. <ref name=Arch2009/> Hvis man ikke modtager effektiv behandling, er dødstalletdødeligheden for aktiv TB op til 66%. <ref name=WHO2012data/>
 
TB-infektionen begynder, når mykobakterierne når [[alveolus pulmonisAlveol|lungealveolerne]], hvor de optages og deler sig i [[endosom]]erne i de alveolære [[makrofager]]. <ref name=Robbins/> <ref name=Houben> {{cite journal |author=Houben E, Nguyen L, Pieters J | title=Interaction of pathogenic mycobacteria with the host immune system |journal=Curr Opin Microbiol | volume=9 | issue=1 | pages=76–85 | year=2006 | pmid=16406837 | doi=10.1016/j.mib.2005.12.014}} </ref> Det primære sted, infektionen sætter sig i lungen, kaldes "[[den tuberkuløse primærinfektion]]" eller af og til Ghons fokus. Det findes enten i den øvre del af den nedre lap eller den nedre del af den [[lunge|øvre lap]]. <ref name=Robbins/> Tuberkulose i lungerne kan også spredes til lungerne med blodet. Så sidder infektionen typisk øverst i lungen. <ref> {{cite book|last=Khan|title=Essence Of Paediatrics|year=2011|publisher=Elsevier India|isbn=978-81-312-2804-3|pages=401|url=http://books.google.ca/books?id=gERCc6KTxwoC&pg=PA401}} </ref> Denne hæmatogene transmission kan også sprede infektionen til fjernere steder, såsom de perifere lymfeknuder, nyrerne, hjernen og knoglerne. <ref name=Robbins/> <ref name=Herrmann_2005> {{cite journal |author=Herrmann J, Lagrange P |title=Dendritic cells and ''Mycobacterium tuberculosis'': which is the Trojan horse? |journal=Pathol Biol (Paris) |volume=53 |issue=1|pages=35–40 |year=2005|pmid = 15620608 |doi=10.1016/j.patbio.2004.01.004}} </ref> Tuberkulose kan angribe alle dele af kroppen, men af en eller anden grund angriber den sjældent [[Hjerte (organ)|hjerte]], [[skeletmuskulatur]], [[bugspytkirtel]], eller [[skjoldbruskkirtel]]. <ref> {{cite journal |author=Agarwal R, Malhotra P, Awasthi A, Kakkar N, Gupta D |pmc=1090580 |title=Tuberculous dilated cardiomyopathy: an under-recognized entity? |journal=BMC Infect Dis |volume=5 |issue=1 |page=29 |year=2005|pmid=15857515 |doi=10.1186/1471-2334-5-29}} </ref>
 
Tuberkulose klassificeres som en [[granuloma]]tøs betændelsessygdom. [[Makrofage]]r, [[T-celle|T-lymfocytter]], [[B-celle|B-lymfocytteroglymfocytter og]] [[fibroblast]]er er nogle af de celler, der samler sig og danner [[granulom]]er. [[Lymfocytter]] omgiver de inficerede makrofager. Granulomerne forhindrer spredningen af mykobakterierne og danner et miljø, hvor immunsystemets celler kan samarbejde. De bakterier, der er inde i et granulom kan ligge i dvale, hvilket giver en latent infektion. Endnu en egenskab ved granulomerne er, at de udvikler abnormal celledød ([[nekrose]]) midt i [[Tuberkel (anatomi)|tuberklerne]]. Med det blotte øje minder nekrosen om blød, hvid ost, og den kaldes derfor [[kaseøs]] (osteagtig) [[nekrose]]. <ref name=Grosset> {{cite journal |author=Grosset J |title=Mycobacterium tuberculosis in the Extracellular Compartment: an Underestimated Adversary |journal=Antimicrob Agents Chemother |volume=47|issue=3 |pages=833–6 |year=2003|pmid = 12604509|doi = 10.1128/AAC.47.3.833-836.2003 |pmc=149338}} </ref>
 
TB-bakterier kan nå ind i blodårerne fra et område med skadet væv. De kan sprede sig i hele kroppen og danne mere end et infektionsfokus, der kan ses som små, hvide tuberkler i vævet. <ref> {{cite book|last=Crowley|first=Leonard V.|title=An introduction to human disease : pathology and pathophysiology correlations|year=2010|publisher=Jones and Bartlett|location=Sudbury, Mass.|isbn=978-0-7637-6591-0|pages=374|url=http://books.google.ca/books?id=TEiuWP4z_QIC&pg=PA374|edition=8th ed.}} </ref> Denne alvorlige type TB kaldes [[miliærtuberkulose]], og den er mest udbredt blandt små børn og HIV-patienter. <ref> {{cite book|last=Skolnik|first=Richard|title=Global health 101|year=2005|publisher=Jones & Bartlett Learning|location=Burlington, MA|isbn=978-92-4-154634-8|pages=75|url=http://books.google.ca/books?id=sBQRpj4uWmYC&pg=PA253|edition=2nd ed.}} </ref> Personer med denne disseminerede (udbredte) TB har en højere risiko for at dø, selvom de modtager behandling (cirka 30%). <ref name=Gho2008> {{cite book|last=Ghosh|first=editors-in-chief, Thomas M. Habermann, Amit K.|title=Mayo Clinic internal medicine : concise textbook|year=2008|publisher=Mayo Clinic Scientific Press|location=Rochester, MN|isbn=978-1-4200-6749-1|pages=789|url=http://books.google.ca/books?id=YJtodBwNxokC&pg=PA789}} </ref> <ref> {{cite journal|last=Jacob|first=JT|coauthors=Mehta, AK, Leonard, MK|title=Acute forms of tuberculosis in adults.|journal=The American journal of medicine|date=2009 Jan|volume=122|issue=1|pages=12-7|pmid=19114163}} </ref>
 
Hos mange patienter aftager og tiltager infektionen. Ødelæggelse af væv og nekrose afbalanceres tit af, at vævet kommer sig og af [[fibrose]]. <ref name=Grosset/> Ødelagt væv erstattes af arvæv og udhulninger udfyldes af kaseøst, nekrotisk materiale. Mens sygdommen er aktiv, forbindes nogle af udhulningerne med luftvejene [[bronkierne]], og så bliver noget af materialet hostet op. Materialet indeholder levende bakterier, der kan sprede infektionen. Hvis man behandles med de rette [[antibiotika]], slås bakterierne ihjel, og vævet kan heleshele. Når sygdommen er kureret, erstattes de angrebne områder af arvæv. <ref name=Grosset/>
 
== Diagnose ==
[[Fil:TB in sputum.png|thumb|''[[Mycobacterium tuberculosis]]'' ([[Ziehl-Neelsen farvning|farvet røde]]) i [[opspyt]]]]
=== Aktiv tuberkulose ===
Det er vanskeligt at diagnosticere aktiv tuberkulose udelukkende ud fra tegn og symptomer. <ref name=DiagP2011> {{cite journal|last=Bento|first=J|coauthors=Silva, AS, Rodrigues, F, Duarte, R|title=[Diagnostic tools in tuberculosis].|journal=Acta medica portuguesa|date=2011 Jan-Feb|volume=24|issue=1|pages=145–54|pmid=21672452}} </ref> Det er også vanskeligt at diagnosticere sygdommen hos personer, der er i immunundertrykkende behandling, [[immunsuppression]]. <ref name=Clinic2009> {{cite journal|last=Escalante|first=P|title=In the clinic. Tuberculosis.|journal=Annals of internal medicine|date=2009 Jun 2|volume=150|issue=11|pages=ITC61-614; quiz ITV616|pmid=19487708}} </ref> Men personer med tegn på lungesygdom eller [[konstitutionelle symptomer]] i over to uger kan have TB. <ref name=Clinic2009/> Et [[røntgenbillede af brystkassen]] og flere [[Dyrkning|opdyrkninger]] af opspyt]] for [[syrefaste bakterier]] indgår normalt i den første udredning. <ref name=Clinic2009/> Interferon-gamma frigørelsesanalyser (IGRA'er) og tuberkulinprøver kan ikke bruges i den tredje verden. <ref> {{cite journal|last=Metcalfe|first=JZ|coauthors=Everett, CK, Steingart, KR, Cattamanchi, A, Huang, L, Hopewell, PC, Pai, M|title=Interferon-γ release assays for active pulmonary tuberculosis diagnosis in adults in low- and middle-income countries: systematic review and meta-analysis.|journal=The Journal of infectious diseases|date=2011 Nov 15|volume=204 Suppl 4|pages=S1120-9|pmid=21996694}} </ref> <ref name=autogeneret1> {{cite journal|last=Sester|first=M|coauthors=Sotgiu, G, Lange, C, Giehl, C, Girardi, E, Migliori, GB, Bossink, A, Dheda, K, Diel, R, Dominguez, J, Lipman, M, Nemeth, J, Ravn, P, Winkler, S, Huitric, E, Sandgren, A, Manissero, D|title=Interferon-γ release assays for the diagnosis of active tuberculosis: a systematic review and meta-analysis.|journal=The European respiratory journal : official journal of the European Society for Clinical Respiratory Physiology|date=2011 Jan|volume=37|issue=1|pages=100-11|pmid=20847080}} </ref> IGRA'erne duer heller ikke til personer med HIV. <ref> {{cite journal|last=Chen|first=J|coauthors=Zhang, R, Wang, J, Liu, L, Zheng, Y, Shen, Y, Qi, T, Lu, H|title=Interferon-gamma release assays for the diagnosis of active tuberculosis in HIV-infected patients: a systematic review and meta-analysis.|journal=PloS one|date=2011|volume=6|issue=11|pages=e26827|pmid=22069472}} </ref> <ref name=autogeneret1 />
 
En definitiv diagnose af TB foreligger, når der findes “M. tuberculosis” i en klinisk prøve af fx [[opspyt]], [[Betændelse (Pus)|pus]] eller en [[vævsprøve]] . Dog kan den vanskelige dyrkningsproces af denne langsomtvoksende organisme tage mellem to og seks uger for blod og opspyt. <ref> {{cite book|last=Diseases|first=Special Programme for Research & Training in Tropical|title=Diagnostics for tuberculosis : global demand and market potential.|year=2006|publisher=World Health Organization on behalf of the Special Programme for Research and Training in Tropical Diseases|location=Geneva|isbn=978-92-4-156330-7|pages=36|url=http://books.google.ca/books?id=CFPpcCef4yQC&pg=PA36}} </ref> Derfor indledes behandlingen tit, før prøverne bekræftes. <ref name=NICE2011/>
 
[[Nukleinsyreamplifikationstestning]] og [[adenosindeaminase]]-testning kan hurtigt diagnosticere TB. <ref name=DiagP2011/> Dog anbefales disse prøver ikke rent rutinemæssigt, fordi de sjældent ændrer på behandlingen. <ref name=NICE2011/> Blodprøver for antistoffer er ikke [[sensitivitet og specificitet|specifikke]] eller [[sensitivitet og specificitet|sensitive]], så de anbefales ikke. <ref> {{cite journal|last=Steingart|first=KR|coauthors=Flores, LL, Dendukuri, N, Schiller, I, Laal, S, Ramsay, A, Hopewell, PC, Pai, M|title=Commercial serological tests for the diagnosis of active pulmonary and extrapulmonary tuberculosis: an updated systematic review and meta-analysis.|journal=PLoS medicine|date=2011 Aug|volume=8|issue=8|pages=e1001062|pmid=21857806|doi=10.1371/journal.pmed.1001062|pmc=3153457}} </ref>
=== Latent tuberkulose ===
[[Fil:Mantoux tuberculin skin test.jpg|thumb|[[Mantoux-test|Mantoux tuberkulinprøve]]]]
En [[Mantouxprøve|Mantoux tuberkulinprøve]] bruges tit til at screene folk, der har høj risiko for at få TB. <ref name=Clinic2009/> Personer, der tidligere er blevet immuniseret, kan give falsk positivt resultat. <ref name=Rothel_2005> {{cite journal|author=Rothel J, Andersen P |title=Diagnosis of latent ''Mycobacterium tuberculosis'' infection: is the demise of the Mantoux test imminent?|journal=Expert Rev Anti Infect Ther |volume=3 |issue=6 |pages=981–93 |year=2005|pmid = 16307510|doi = 10.1586/14787210.3.6.981}} </ref> Andre grupper, der kan give et falsk positivt resultat, er personer med [[sarkoidose]], [[Hodgkins lymfom]] og [[underernæring]]. Men endnu vigtigere er det, at personer med aktiv tuberkulose kan givet et falsk negativt resultat. <ref name=Robbins/> [[Interferon-gamma frigørelsesanalyser]] (IGRA'er) af en blodprøve anbefales til folk, der har en positiv tuberkulinprøve. <ref name=NICE2011> {{NICE|117|Tuberculosis|2011}} </ref> IGRA'er påvirkes ikke af immunisering eller af de fleste [[mykobakterier i miljøet]], så de giver færre [[falsk positive]] resultater. <ref> {{cite journal|author=Pai M, Zwerling A, Menzies D|title=Systematic Review: T-Cell–based Assays for the Diagnosis of Latent Tuberculosis Infection: An Update |journal=Ann. Intern. Med. |volume=149 |issue=3 |pages=1–9 |year=2008 |pmid=18593687 |pmc=2951987}} </ref> De reagerer dog på “M. szulgai,” “M. marinum” og “M. kansasii.” <ref> {{cite book|last=Jindal|first=editor-in-chief SK|title=Textbook of pulmonary and critical care medicine|publisher=Jaypee Brothers Medical Publishers|location=New Delhi|isbn=978-93-5025-073-0|pages=544|url=http://books.google.ca/books?id=rAT1bdnDakAC&pg=PA544}} </ref> IGRA'er kan øge sensitiviteten, når de bruges som supplement til tuberkulinprøven. Men IGRA'er kan være mindre sensitive end tuberkulinprøven, hvis de anvendes alene. <ref> {{cite journal|last=Amicosante|first=M|coauthors=Ciccozzi, M, Markova, R|title=Rational use of immunodiagnostic tools for tuberculosis infection: guidelines and cost effectiveness studies.|journal=The new microbiologica|date=2010 Apr|volume=33|issue=2|pages=93-107|pmid=20518271}} </ref>
 
== Forebyggelse ==
 
=== Vacciner ===
I skrivende stund (2011), er den eneste [[vaccine]] [[bacillusBacillus Calmette-Guérin|bacille Calmette–Guérin]] (Calmette-vaccinen)]]. Calmette-vaccinen er effektiv mod dissemineret (miliær) TB i barndommen, men den er ikke en sikker beskyttelse mod lungetuberkulose. <ref> {{cite journal|last=McShane|first=H|title=Tuberculosis vaccines: beyond bacille Calmette–Guérin|journal=Philosophical transactions of the Royal Society of London. Series B, Biological sciences|date=12 October 2011|volume=366|issue=1579|pages=2782–9|pmid=21893541|doi=10.1098/rstb.2011.0097|pmc=3146779}} </ref> Ikke desto mindre er det den mest udbredte vaccine på verdensplan, da over 90% af alle børn er blevet [[vaccineret]]. <ref name=Lancet11/> Dog falder immuniteten efter cirka ti år. <ref name=Lancet11/> Tuberkulose er stort set ukendt i det meste af Canada, Storbritannien og USA, så i de lande får kun personer, der har en høj risiko, en Calmette-vaccine. <ref> {{cite web|url=http://www.cdc.gov/tb/topic/vaccines/|title=Vaccine and Immunizations: TB Vaccine (BCG)|publisher =Centers for Disease Control and Prevention|year=2011|accessdate=26 July 2011}} </ref> <ref> {{cite web|title=BCG Vaccine Usage in Canada -Current and Historical|url=http://www.phac-aspc.gc.ca/tbpc-latb/bcgvac_1206-eng.php|work=Public Health Agency of Canada|accessdate=30 December 2011|year=2010|month=September}} </ref> <ref name=UK06> {{cite journal|last=Teo|first=SS|coauthors=Shingadia, DV|title=Does BCG have a role in tuberculosis control and prevention in the United Kingdom?|journal=Archives of Disease in Childhood|date=2006 Jun|volume=91|issue=6|pages=529–31|pmid=16714729|pmc= 2082765|doi=10.1136/adc.2005.085043 }} </ref> En grund til at undgå vaccinen er, at den giver falsk positive resultater af [[tuberkulinprøver]], så prøven kan ikke bruges til at screene for sygdommen. <ref name=UK06/> Nye vacciner er under udvikling. <ref name=Lancet11/>
 
Danske forskere fra [[Seruminstituttet]] i [[København]] publicerede i [[december]] [[2013]], at de har udviklet en ny vaccine, der lærer immunforsvaret at genkende nogle essentielle proteiner i tuberkulose-bakterien. Vaccinen gør, at bakterien har langt sværere ved at undslippe kroppens naturlige forsvar. Vaccinen er indtil videre kun afprøvet på mus, men den har vist lovende tendenser. <ref>[http://www.pnas.org/content/early/2014/01/03/1314973111.abstract?sid=3653a9e7-b707-47df-8b61-175a19300b69 Tuberculosis vaccine with high predicted population coverage and compatibility with modern diagnostics] (PNAS).</ref><ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/danske-forskere-laver-ny-vaccine-mod-tuberkulose Danske forskere laver ny vaccine mod tuberkulose] (Videnskab.dk 14-01-2014).</ref>
 
=== Folkesundhed ===
Verdenssundhedsorganisationen erklærede TB for en global sundhedsnødsituation i 1993.. <ref name=Lancet11/> I 2006 udviklede "Stop TB partnerskabet" en [[global plan til udryddelse af tuberkulose]], hvis mål det er at redde 14 million liv før 2015. <ref> {{cite web|url=http://www.stoptb.org/global/plan/|title=The Global Plan to Stop TB|publisher=[[World Health Organization]]|year=2011|accessdate=13 June 2011}} </ref> Flere af deres mål kan næppe nås inden 2015, især på grund af stigningen i HIV-relaterede TB-tilfælde, og fordi der er opstået multiresistent tuberkulose. <ref name=Lancet11/> Et system til [[tuberkuloseklassificering]], som er udviklet af [[American Thoracic Society]] bliver brugt i folkesundhedsprogrammer. <ref> {{cite book|last=Warrell|first=ed. by D. J. Weatherall ... [4. + 5. ed.] ed. by David A.|title=Sections 1 - 10.|year=2005|publisher=Oxford Univ. Press|location=Oxford [u.a.]|isbn=978-0-19-857014-1|pages=560|url=http://books.google.ca/books?id=EhjX517cGVsC&pg=PA560|edition=4. ed., paperback.}} </ref>
 
== Behandling ==
 
=== Lægemiddelresistens ===
Primær resistens opstår, hvis en person smittes med en [[antibiotikaresistens|resistensresistent]] stamme af TB. En person med modtagelig TB kan udvikle sekundær resistens ved behandlingen. En person kan udvikle sekundær resistens på grund af utilstrækkelig behandling, hvis de ikke tager de ordinerede lægemidler korrekt, eller hvis de bruger lægemidler af lav kvalitet. <ref name=OBrien> {{cite journal |author=O'Brien R |title=Drug-resistant tuberculosis: etiology, management and prevention |journal=Semin Respir Infect |volume=9 |issue=2|pages=104–12 |year=1994|pmid = 7973169}} </ref> Resistent TB er et stort problem for folkesundheden i mange udviklingslande. Resistent TB skal behandles i længere tid og med dyrere midler. En TB defineres som multiresistent, hvis den er resistent over for de to mest effektive førstelinjebehandlinger, rifampicin og isoniazid. [[Ekstremt resistent tuberkulose]] er også resistent over for tre eller flere af de seks klasser af andenlinjelægemidler. <ref name="MMWR2006"> {{cite journal |title=Emergence of ''Mycobacterium tuberculosis'' with extensive resistance to second-line drugs—worldwide, 2000–2004 |journal=MMWR Morb Mortal Wkly Rep |volume=55 |issue=11 |pages=301–5 |year=2006|url=http://www.cdc.gov/mmwr/preview/mmwrhtml/mm5511a2.htm|pmid = 16557213 |author=Centers for Disease Control and Prevention (CDC)}} </ref> [[Total resistent tuberkulose]] er resistent over for samtlige eksisterende lægemidler. Total resistent TB blev først opdaget i 2003 i Italien, men det blev ikke meldt før i 2012. <ref> {{cite web|title=Totally Resistant TB: Earliest Cases in Italy |url=http://www.wired.com/wiredscience/2012/01/tdr-first-italy/|author=Maryn McKenna|date=12 January 2012|accessdate=12 January 2012|publisher=[[Wired (magazine)|Wired]]}} </ref>
 
== Prognose ==
 
[[Fil:Tuberculosis-prevalence-WHO-2009.svg|thumb|alt=Verdenskort med [[Afrika syd for Sahara]] i forskellige gule nuancer, der viser en udbredelse på over 300 pr. 100.000 indbyggere, og med USA, Canada, Australien og Nordeuropa i mørkeblå nuancer, hvilket viser en udbredelse på omkring 10 pr. 100.000 indbyggere. Asien er gul, men ikke så kraftigt. Her er udbredelsen 200 pr. 100.000 indbyggere. Sydamerika er mørkere gul |I 2007 var udbredelsen af TB pr. 100.000 indbyggere højest i Afrika syd for Sahara, og den var også ret høj i Asien. <ref name=WHO2009-Burden> {{cite book |title=Global tuberculosis control: epidemiology, strategy, financing |author=World Health Organization |year=2009 |isbn=978-92-4-156380-2|chapter=The Stop TB Strategy, case reports, treatment outcomes and estimates of TB burden|chapterurl=http://who.int/tb/publications/global_report/2009/annex_3/en/index.html|accessdate=14 November 2009|pages=187–300}} </ref> ]]
Cirka en tredjedel af verdens befolkning er smittet med “M. tuberculosis.” En person bliver smittet hvert sekund på verdensplan. <ref name=WHO2012data/> Men de fleste infektioner med “M. tuberculosis” fører ikke til, at man får TB, <ref name=CDC> {{cite web|publisher=[[Centers for Disease Control]]|url=http://www.cdc.gov/tb/publications/factsheets/general/LTBIandActiveTB.htm|title=Fact Sheets: The Difference Between Latent TB Infection and Active TB Disease|date=20 June 2011|accessdate=26 July 2011}} </ref> og 90–95% af infektionerne er symptomfrie. <ref name=Book90/> I 2007 regner man med, at der var 13,7 millioner kroniske, aktive tilfælde. <ref name=WHO2009-Epidemiology/> I 2010 blev der diagnosticeret 8,8 millioner nye tilfælde af TB, og 1,45 millioner døde. De fleste af disse i [[udviklingslandene]]. <ref name=WHO2011/> Af de 1,45 dødsfald var 0,35&nbsp;millioner også smittet med HIV. <ref name=WHO2011Control> {{cite web|title=Global Tuberculosis Control 2011|url=http://www.who.int/tb/publications/global_report/2011/gtbr11_full.pdf|work=World Health Organization|accessdate=15 April 2012}} </ref>
 
Tuberkulose er den næstmest udbredte dødsårsag blandt infektionssygdommene (kun overgået af HIV/AIDS). <ref name=ID10/> Det samlede antal af tuberkulosetilfælde ("[[Udbredelse (epidemiologi)|udbredelse]]") har været faldende siden 2005. Antallet af nye tuberkulosetilfælde ("[[Forekomst (epidemiologi)|forekomst]]") er faldet siden 2002. <ref name=WHO2011/> Især i Kina er der sket store fremskridt. Kinas dødelighed som følge af TB er faldet med ca. 80% mellem 1990 og 2010. <ref name=WHO2011Control/> Tuberkulose er mere udbredt i udviklingslandene. Ca. 80% af befolkningen i mange asiatiske og afrikanske lande tester positiv ved tuberkulinprøver, mens tallet i USA kun er 5-10%. <ref name=Robbins/> Eksperter have håbet, at TB kunne komme helt under kontrol. Men flere faktorer har gjort dette usandsynligt. Det har været svært at udvikle en effektiv vaccine. Det er dyrt og tager tid at diagnosticere sygdommen. Behandlingen tager mange måneder. Flere HIV-patienter udvikler TB. Der opstod modstandsdygtig TB i 1980'erne. <ref name=Lancet11/>
[[Fil:TB incidence.png|thumb|left|Det årlige antal af anmeldte nye TB-tilfælde. Data fra [[Verdenssundhedsorganisationen|WHO]]. <ref> {{cite web|author=World Health Organization|url=http://www.who.int/tb/publications/global_report/2008/annex_3/en/index.html|title=WHO report 2008: Global tuberculosis control|accessdate=13 April 2009}} </ref> ]]
I 2007 var det land, man anslog, der havde de fleste tilfælde af TB, [[Swaziland]] med 1.200 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Indien havde det største samlede antal tilfælde med et anslået antal på 2,0 millioner. <ref name=WHO2009-Epidemiology/> I i-landene er tuberkulose mindre udbredt og ses mest i byområderne. I 2010 var antallet af TB-patienter pr. 100.000 indbyggere i forskellige dele af verden: Globalt 178, Afrika 332, Nord- og Sydamerika 36, det østlige Middelhavsområde 173, Europa 63, Sydøstasien 278, og den vestlige Stillehavsregion 139. <ref name=WHO2011Control/> I Canada og Australien er tuberkulose meget mere udbredt blandt [[Oprindelige befolkninger|den oprindelige befolkning]] især i fjerntliggende områder. <ref> {{cite journal|last=FitzGerald|first=JM|coauthors=Wang, L, Elwood, RK|title=Tuberculosis: 13. Control of the disease among aboriginal people in Canada.|journal=CMAJ : Canadian Medical Association journal = journal de l'Association medicale canadienne|date=2000 Feb 8|volume=162|issue=3|pages=351-5|pmid=10693593}} </ref> <ref> {{cite book |author=Quah, Stella R.; Carrin, Guy; Buse, Kent; Kristian Heggenhougen |title=Health Systems Policy, Finance, and Organization |publisher=Academic Press |location=Boston |year=2009 |pages=424 |isbn=0-12-375087-3 |oclc= |url=http://books.google.ca/books?id=IEXUrc0tr1wC&pg=PA424}} </ref> I USA har den oprindelige befolkning en fem gange så høj dødelighed af TB. <ref> {{cite book |author= Anne-Emanuelle Birn |title= Textbook of International Health: Global Health in a Dynamic World |year=2009|pages=261 |isbn= 9780199885213 |url=http://books.google.ca/books?id=2XBB4-eYGZIC&pg=PT261 |doi= |accessdate=}} </ref>
 
Udbredelsen af TB svinger med alderen. I Afrika rammer det mest børn og, unge mellem 12 og 18 samt unge mennesker. <ref> {{cite web|author=World Health Organization|url=http://www.who.int/tb/publications/global_report/2006/pdf/full_report_correctedversion.pdf|title=Global Tuberculosis Control Report, 2006 – Annex 1 Profiles of high-burden countries|format=PDF|accessdate=13 October 2006|archiveurl=http://web.archive.org/20060716135331/www.who.int/tb/publications/global_report/2006/pdf/full_report_correctedversion.pdf|archivedate=16 July 2006}} </ref> Men i de lande, såsom USA, hvor der er meget færre tilfælde, er TB mest en sygdom, der rammer de ældre og folk med svækket immunforsvar. <ref name=Robbins/> <ref> {{cite web|author=Centers for Disease Control and Prevention|url=http://www.cdc.gov/nchstp/tb/pubs/slidesets/surv/surv2005/default.htm|title=2005 Surveillance Slide Set|date=12 September 2006|accessdate=13 October 2006}} </ref>
 
== Historie ==
[[Fil:RobertKoch.jpg|upright|thumb|left|Dr. Robert Koch opdagede tuberkulosebakterien.]]
 
Den bakterie, der giver tuberkulose, “Mycobacterium tuberculosis", blev identificeret og beskrevet den 24. marts 1882 af [[Robert Koch]]. Han modtog [[Nobelprisen i fysiologi eller medicin]] i 1905 for opdagelsen. <ref> [[Nobel Foundation]]. [http://nobelprize.org/nobel_prizes/medicine/laureates/1905/ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 1905.]Accessed 7 October 2006. </ref> Koch mente ikke, at kvægtuberkulose og menneskelig tuberkulose var det samme. Det gjorde, at det tog længere tid, før man indså, at inficeret mælk var en smittekilde. Senere blev risikoen for overførsel ad denne vej kraftigt reduceret, da man opfandt [[pasteurisering]]sprocessen. Koch erklærede, at et [[glycerin]]-ekstrakt af tuberkel-bakterierne var en "kur" for tuberkulose i 1890. Han kaldte det "tuberkulin". Selvom "tuberkulin" ikke var effektivt, kunne det anvendes til at undersøge, om en person havde præsymptomatisk tuberkulose. <ref> {{cite journal|author=Waddington K |title=To stamp out "So Terrible a Malady": bovine tuberculosis and tuberculin testing in Britain, 1890–1939 |journal=Med Hist |volume=48 |issue=1 |pages=29–48 |year=2004 |month=January |pmid=14968644 |pmc=546294 }} </ref>
 
[[Albert Calmette]] og [[Camille Guérin]] var de første, der immuniserede imod tuberkulose i 1906. De bruge en svækket stamme af kvægtuberkulose, og de kaldte vaccinen BCG ([[Bacillus Calmette-Guérin|bacille Calmette-Guérin]]). På dansk kaldes den calmette-vaccinen. Calmette-vaccinen blev først brugt på mennesker i 1921 i [[Frankrig]], <ref name=Bonah> {{cite journal |author=Bonah C|title=The 'experimental stable' of the BCG vaccine: safety, efficacy, proof, and standards, 1921–1933 |journal=Stud Hist Philos Biol Biomed Sci |volume=36 |issue=4 |pages=696–721 |year=2005 |pmid=16337557|doi=10.1016/j.shpsc.2005.09.003}} </ref> men det var først efter anden verdenskrig, at dens anvendelse blev almindelig udbredt i [[De Forenede Stater|USA]], [[Storbritannien]] og [[Tyskland]]. <ref name=Comstock> {{cite journal |author=Comstock G |title=The International Tuberculosis Campaign: a pioneering venture in mass vaccination and research |journal=Clin Infect Dis |volume=19 |issue=3 |pages=528–40 |year=1994|pmid=7811874|doi=10.1093/clinids/19.3.528}} </ref>
 
Tuberkulose var et stort problem i det 19. og det tidlige 20. århundrede, da det var en [[endemisk (epidemiologi)|endemisk]] sygdom blandt de fattige i storbyerne. I 1815 skyldtes et af fire dødsfald i England "tæring". I 1918 var TB skyld i et ud af seks dødsfald i Frankrig. Da videnskaben i 1880'erne opdagede, at TB var smitsomt, kom den på listen over [[anmeldelsespligtige sygdomme]] i Storbritannien. Der blev indledt kampagner for at stoppe folks vane med at spytte på offentlige steder, og de smittede fattige blev "opmuntret" til at tage på [[sanatorium|sanatorier]], der mindede om fængsler. (Sanatorier for de bedre stillede ydede strålende pleje og konstant medicinsk behandling.) <ref name =sanatoria/> Sanatorierne skulle give folk fordelene ved "frisk luft" og fysisk arbejde. Men selv under de bedste forhold, døde 50% af patienterne inden for fem år ("ca." 1916). <ref name =sanatoria/>
 
I Europa begyndte tuberkulose at blive mere udbredt tidligt i 1600-tallet. TB var på sit højeste i Europa i 1800-tallet, da det var skyld i næsten 25% af alle dødsfald. <ref> {{cite book|last=Bloom|first=editor, Barry R.|title=Tuberculosis : pathogenesis, protection, and control|year=1994|publisher=ASM Press|location=Washington, D.C.|isbn=978-1-55581-072-6}} </ref> Dødeligheden faldt med næsten 90% i 1950'erne. <ref> {{cite book|last=Persson|first=Sheryl|title=Smallpox, Syphilis and Salvation: Medical Breakthroughs That Changed the World|year=2010|publisher=ReadHowYouWant.com|isbn=978-1-4587-6712-7|pages=141|url=http://books.google.ca/books?id=-W7ch1d6JOoC&pg=PA141}} </ref> En forbedring af folkesundheden gjorde indhug i tuberkulosetallene, selv før [[streptomycin]] og andre typer antibiotika blev taget i brug. Men sygdommen var stadig en trussel for folkesundheden. Da [[Medical Research Council (UK)|Medical Research Council]] blev dannet i Storbritannien i 1913 var det først med fokus på tuberkuloseforskning. <ref> {{cite book|last=editor|first=Caroline Hannaway,|title=Biomedicine in the twentieth century: practices, policies, and politics|year=2008|publisher=IOS Press|location=Amsterdam|isbn=978-1-58603-832-8|pages=233|url=http://books.google.ca/books?id=o5HBxyg5APIC&pg=PA233}} </ref>
 
I 1946 gjorde [[streptomycin]] det muligt effektivt at behandle TB. Før dette lægemiddel blev indført, var den eneste behandling (bortset fra sanatorier) kirurgiske indgreb. Med "[[pneumothorax]]-teknikken" punkteres en inficeret lunge, så den kan hvile, og tuberkuloselæsionerne kan heles. <ref> {{cite book|last=Shields|first=Thomas|title=General thoracic surgery|year=2009|publisher=Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins|location=Philadelphia|isbn=978-0-7817-7982-1|pages=792|url=http://books.google.ca/books?id=bVEEHmpU-1wC&pg=PA792|edition=7th ed.}} </ref> Multiresistent TB har gjort det acceptabelt igen at anvende kirurgi som behandling mod TB-infektioner. Ved de moderne indgreb fjernes syge brysthulrum (kaverner) i lungerne for at mindste antallet af bakterier og give lægemidlerne i blodårerne bedre adgang til de tilbageværende bakterier. Indgrebet begrænser det totale antal bakterier og øger effektiviteten af systemisk antibiotikabehandling. <ref> {{cite journal |author=Lalloo UG, Naidoo R, Ambaram A |title=Recent advances in the medical and surgical treatment of multi-drug resistant tuberculosis |journal=Curr Opin Pulm Med |volume=12|issue=3 |pages=179–85 |year=2006 |month=May |pmid=16582672 |doi=10.1097/01.mcp.0000219266.27439.52|url=http://meta.wkhealth.com/pt/pt-core/template-journal/lwwgateway/media/landingpage.htm?issn=1070-5287&volume=12&issue=3&spage=179}} </ref> Eksperterne havde håbet, de helt kunne udrydde TB (''se også'' [[kopper]]), men de [[modstandsdygtige]] stammer, der er opstået siden 1980'erne gør det mindre sandsynligt. Tuberkulose kom så stærkt tilbage, at WHO i 1993 erklærede det en global sundhedsnødsituation <ref> {{cite web|title=Frequently asked questions about TB and HIV|url=http://www.who.int/tb/hiv/faq/en/index.html|work=World Health Organization|accessdate=15 April 2012|archiveurl=http://web.archive.org/20041225163604/www.who.int/tb/hiv/faq/en/index.html|archivedate=25 December 2004}} </ref>
 
== Samfund og kultur ==
 
== Forskning ==
Calmette-vaccinen har sine begrænsninger, og der forskes stadig i at udvikle nye TB-vacciner. <ref name=VacRes2011> {{cite journal|last=Martín Montañés|first=C|coauthors=Gicquel, B|title=New tuberculosis vaccines.|journal=Enfermedades infecciosas y microbiologia clinica|date=2011 Mar|volume=29 Suppl 1|pages=57–62|pmid=21420568|doi=10.1016/S0213-005X(11)70019-2}} </ref> Flere potentielle kandidater er nu i [[Klinisk undersøgelse|fase I og II [[Klinisk undersøgelse|kliniske forsøg]]. <ref name=VacRes2011/> To hovedstrategier forsøger at forbedre de eksisterende vacciners effektivitet. Det ene tilføjer en subenhedsvaccine til calmette-vaccinen. Den anden strategi prøver at skaber nye og bedre levende vacciner. <ref name=VacRes2011/> [[MVA85A]] er et eksempel på en [[subenhedsvaccine]], der er i forsøgsstadiet i Sydafrika. MVA85A er baseret på en genetisk modificeret [[vaccinia]]-virus. <ref name=Ibanga_2006> {{cite journal |author=Ibanga H, Brookes R, Hill P, Owiafe P, Fletcher H, Lienhardt C, Hill A, Adegbola R, McShane H |title=Early clinical trials with a new tuberculosis vaccine, MVA85A, in tuberculosis-endemic countries: issues in study design |journal=Lancet Infect Dis |volume=6 |issue=8|pages=522–8 |year=2006 |doi= 10.1016/S1473-3099(06)70552-7| pmid = 16870530}} </ref> Det håbes, at vaccination kan spille en stor rolle i behandlingen af latent og aktiv TB. <ref> {{cite journal|author=Kaufmann SH|title=Future vaccination strategies against tuberculosis: Thinking outside the box|journal=Immunity|year=2010|volume=33|pages=567–77|pmid = 21029966|doi=10.1016/j.immuni.2010.09.015|issue=4}} </ref>
 
For at fremme yderligere opdagelser har forskere og politiske beslutningstagere udviklet nye økonomiske modeller for udvikling af vacciner, bl.a. priser, skatteincitamenter og [[advance market commitments|AMC]]. <ref> {{cite journal|author=Webber D, Kremer M|url=http://www.who.int/bulletin/archives/79(8)735.pdf |title=Stimulating Industrial R&D for Neglected Infectious Diseases: Economic Perspectives |journal=Bulletin of the World Health Organization|volume=79|issue=8|year=2001|pages=693–801}} </ref> <ref> {{cite journal|author=Barder O, Kremer M, Williams H|url=http://www.bepress.com/ev/vol3/iss3/art1 |title=Advance Market Commitments: A Policy to Stimulate Investment in Vaccines for Neglected Diseases|journal=The Economists' Voice|volume=3|year=2006|issue=3|doi=10.2202/1553-3832.1144}} </ref> Flere grupper deltager i forskningen, bl.a. [[Stop TB Partnership]], <ref> {{cite book|last=Economic|first=Department of|title=Achieving the global public health agenda : dialogues at the Economic and Social Council|year=2009|publisher=United Nations|location=New York|isbn=978-92-1-104596-3|pages=103|url=http://books.google.ca/books?id=VeF9dv74C4MC&pg=PA103|coauthors=Affairs, Social}} </ref> [[South African Tuberculosis Vaccine Initiative]] og [[Aeras Global TB Vaccine Foundation]]. <ref> {{cite book|last=Jong|first=[edited by] Jane N. Zuckerman, Elaine C.|title=Travelers' vaccines|year=2010|publisher=People's Medical Pub. House|location=Shelton, CT|isbn=978-1-60795-045-5|pages=319|url=http://books.google.ca/books?id=BKRpWFEy66wC&pg=PA319|edition=2nd ed.}} </ref> Aeras Global TB Vaccine Foundation modtog i 2007 en gave på over 280 million US dollar fra [[Bill and Melinda Gates Foundation]] til at udvikle og få godkendt en forbedret vaccine mod tuberkulose, der kan bruges i hårdt belastede lande. <ref> {{Cite web|last=Bill and Melinda Gates Foundation Announcement|title=Gates Foundation Commits $82.9 Million to Develop New Tuberculosis Vaccines|date=2004-02-12| url=http://www.globalhealth.org/news/article/4134}} </ref> <ref> {{Cite web|last=Nightingale|first=Katherine|title=Gates foundation gives US$280 million to fight TB|date=2007-09-19|url=http://www.scidev.net/en/news/gates-foundation-gives-us280-million-to-fight-tb.html}} </ref>
 
== Hos andre dyr ==
Mykobakterier rammer mange forskellige dyr også fugle, <ref> {{cite journal|last=Shivaprasad|first=HL|coauthors=Palmieri, C|title=Pathology of mycobacteriosis in birds.|journal=The veterinary clinics of North America. Exotic animal practice|date=2012 Jan|volume=15|issue=1|pages=41-55, v-vi|pmid=22244112}} </ref> gnavere, <ref> {{cite journal|last=Reavill|first=DR|coauthors=Schmidt, RE|title=Mycobacterial lesions in fish, amphibians, reptiles, rodents, lagomorphs, and ferrets with reference to animal models.|journal=The veterinary clinics of North America. Exotic animal practice|date=2012 Jan|volume=15|issue=1|pages=25-40, v|pmid=22244111}} </ref> og krybdyr. <ref> {{cite journal|last=Mitchell|first=MA|title=Mycobacterial infections in reptiles.|journal=The veterinary clinics of North America. Exotic animal practice|date=2012 Jan|volume=15|issue=1|pages=101-11, vii|pmid=22244116}} </ref> Underarten “Mycobacterium tuberculosis” ses sjældent hos vilde dyr. <ref> {{cite book|last=Wobeser|first=Gary A.|title=Essentials of disease in wild animals|year=2006|publisher=Blackwell Publ.|location=Ames, Iowa [u.a.]|isbn=978-0-8138-0589-4|pages=170|url=http://books.google.ca/books?id=JgyS6fxVasYC&pg=PA170|edition=1st ed.}} </ref> Der har været bestræbelser i gang for at udrydde kvægtuberkulose, der skyldes “[[Mycobacterium bovis]]”, hos kvæg- og hjortebestande i [[New Zealand]], og de har været ret vellykkede. <ref> {{cite journal|last=Ryan|first=TJ|coauthors=Livingstone, PG, Ramsey, DS, de Lisle, GW, Nugent, G, Collins, DM, Buddle, BM|title=Advances in understanding disease epidemiology and implications for control and eradication of tuberculosis in livestock: the experience from New Zealand.|journal=Veterinary microbiology|date=2006 Feb 25|volume=112|issue=2-4|pages=211-9|pmid=16330161}} </ref> Bestræbelser i Storbritannien har ikke haft samme held. <ref> {{cite journal|last=White|first=PC|coauthors=Böhm, M, Marion, G, Hutchings, MR|title=Control of bovine tuberculosis in British livestock: there is no 'silver bullet'.|journal=Trends in microbiology|date=2008 Sep|volume=16|issue=9|pages=420-7|pmid=18706814}} </ref> <ref> {{cite journal|last=Ward|first=AI|coauthors=Judge, J, Delahay, RJ|title=Farm husbandry and badger behaviour: opportunities to manage badger to cattle transmission of Mycobacterium bovis?|journal=Preventive veterinary medicine|date=2010 Jan 1|volume=93|issue=1|pages=2-10|pmid=19846226}} </ref>
 
'''Tuberkulose''', også kaldet '''TB''' (fork. for ''tubercle bacillus''), er den mest almindelige dødelige [[infektion]]ssygdom i [[verden]] i dag. Den forårsages af en [[bakterie|mykobakterie]], normalt ''[[Mycobacterium tuberculosis]]'', men andre af det såkaldte tuberkulosekompleks kan også give tuberkulose. Smitten sker ved dråbeinfektion, ideti det bakterierne indåndes i mikroskopiske vanddråber, der kommer fra en anden person med '''lungetuberkulose'''. Ved hoste, tale og nysen spredes de små dråber i luften. Tuberkulose angriber som oftest lungerne. Infektionen kan dog ramme [[centralnervesystem]]et ved at sprede sig med [[blod]]et.
 
[[antibiotikaresistens|Antibiotikaresistente]] bakterier gør det vanskeligt at behandle sygdommen. På verdensplan dør ca. 1,4 million mennesker hvert år af tuberkulose.<ref>[http://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/t/tuberkulose.aspx Tuberkuklose. Statens Seruminstitut]</ref>
6.554

redigeringer