Bosnien-Hercegovina: Forskelle mellem versioner

Den serbiske misfornøjelse med østrig-ungarsk dominans var baggrunden for den serbiske student [[Gavrilo Princip]]s attentat på den østrig-ungarske tronfølger, [[Franz Ferdinand]], da han var på officielt besøg i Sarajevo i juni 1914. Drabet på den østrig-ungarske tronfølger og hans gravide kone udløste den diplomatiske krise, som førte til udbruddet af [[1. Verdenskrig|1. verdenskrig]]. Verdenskrigen medførte Østrig-Ungarns nederlag og opløsning og til Bosniens forsvinden som administrativ enhed. Provinsgrænserne i det nye sydslaviske kongerige (fra 1929 Jugoslavien) blev trukket på tværs af de gamle grænser. Det nye sydslaviske kongerige kaldte sig indtil 1929 <q>Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere</q>, og bosnierne måtte derpå selv finde ud af, om de ville betragte sig som serbere eller kroater.

Bosnien-Hercegovina blev den mest mishandlede del af Jugoslavien under [[2. verdenskrig]]. Det var her, de kommunistisk ledede partisaner under [[Tito]] fik opbygget deres magtbasis. I [[Jajce]] i Bosnien dannedes den 29.11.1943 grundlaget for en jugoslavisk forbundsrepublik baseret på jævnbyrdighed mellem nationerne. Under krigen erobrede den fascistiske kroatiske stat under [[Ante Pavelić]] næsten hele Bosnien-Hercegovina og indledte en udryddelseskrig mod den store serbiske befolkningsgruppe i området. Derfor udviklede 2. Verdenskrigverdenskrig sig i Bosnien Hercegovina sig til en todelt krig, hvor der både udkæmpedes en befrielseskrig imod den udefrakommende besættelsesmagt og en borgerkrig imellem Jugoslaviens etniske og politiske grupper. Den kroatiske ustasjabevægelse, den serbiske tjetnikbevægelse, tysk-bosniakkiske SS Divisioner([[SS Handschar]]), og de kommunistiske partisaner ledet af Tito, som vandt til sidst støttet af alle etniske grupper i Bosnien Hercegovina. Bosnien-Hercegovina blev i 1945 en af seks nye, jugoslaviske republikker inden for grænserne fra før 1918 med enkelte justeringer. Der fandt hovedsagelig af statistiske grunde en registrering sted af borgernes nationale tilhørsforhold.

Bosnien var ikke i forgrunden under de politiske og senere militære kampe, som førte til Jugoslaviens reelle opløsning i 1991. Krigen brød ud i forbindelse med EU-landenes anerkendelse af Bosnien-Hercegovina som uafhængig stat 6.4.1992. Der fandt omfattende etniske udrensninger sted, og hvad, der reelt var en krig mod civilbefolkningen, gav sig også udslag i de værste massakrer i Europa siden 2. Verdenskrigverdenskrig, bl.a. [[Srebrenica]], belejring af Sarajevo. Ved den amerikansk-mæglede [[Daytonaftale]] i november 1995 enedes den bosniske, den kroatiske og den serbiske præsident om et udadtil forenet Bosnien-Hercegovina, indadtil opdelt i to politisk-administrative enheder.