Sproglig udvikling: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Wildt (diskussion | bidrag)
No edit summary
 
Wildt (diskussion | bidrag)
mNo edit summary
Linje 4:
Når voksne i mange kulturer taler til småbørn taler, de på en måde, der af forskere kaldes ''[[Motherese]]'', dvs. ''modersk''. Denne type tale karakteriseres af høj [[pitch]], overdreven [[intonation]] og lav hastighed. Samtidig er der god [[evidens]] for at spædbørn foretrækker at lytte til denne type tale.
 
Før de er prælingustiskepræverbale er børn ikke hverken prækommunikative eller præverbaleprælinguistiske. Allerede omkring seks måneder gamle ser børn ud til at forstå at der er forskel på ord, f.eks. kan de reagere på deres eget navn. De kan også skelne imellem forskellige [[fonem]]er (sproglyde). Fra starten af kan de skelne imellem mange fonemer, men med tiden mister de evnen til at lave de skel, der ikke spiller en rolle i deres eget sprog, og som måske kan virke forstyrre på deres modersmål.
 
Spædbarnets egen verbale kommunikation starter med pludren, og efterfølges af et-ordsstadiet omkring 12 måneder. Herefter kommer to-ords- eller det telegrafiske stadie. Dette stadie præges af en hvis orden i rækkefølgen af ordene. Når der kun bruges to ord i hver sætning, skyldes det måske, at børn er langsomme om at lære funktionsord, og ikke har den nødvendige hukommelseskapacitet, der skal til for at konstruere komplicerede sætninger. Senere når barnet har udvidet sit sprog og er begyndt at lære reglerne, overgeneraliserer det ofte. Irregulære verber bliver udtalt med regulære endelser, f.eks. »Jeg findede"« i stedet for »Jeg fandt«