Åbn hovedmenuen

Ændringer

442 bytes fjernet ,  for 2 år siden
Barn rettet til børn, krike til kirke, røkke til række, studenterne til studerende, fyrreetræerne osv. Der er tilføjet -r i udsagnsord i nutid. Der er rettet meget. Vær venlig ikke automatisk at tilbageføre til den tidligere fejlbehæftede artikel.
'''Trondheim''' (tidligere '''Nidaros''' og '''Trondhjem''') er en bykommune i [[Sør-Trøndelag]]. Det er den [[Norges byer efter indbyggertal|tredjemest folkerige]] [[Kommuner i Norge|kommune]] i Norge med sine 181.513 indbyggere. Kommunen fik sin nuværende udstrækning i 1964, da Trondheim blev slået sammen med nabokommunerne [[Byneset]], [[Strinda]], [[Tiller]] og [[Leinstrand]]. Byens centrum ([[Midtbyen (Trondheim)|Midtbyen]]) ligger mellem [[Nidelven (Trøndelag)|Nidelven]] og [[Trondheimsfjorden]]. Kommunen grænser i øst mod [[Malvik]], i syd mod [[Selbu]], [[Klæbu]] og [[Melhus]], og mod [[Rissa]] og [[Leksvik]] i Trondheimsfjorden
 
Byen blev ifølge sagafortællinger etableretgrundlagt af [[Olav Tryggvason]] i [[997]] og var stort set [[Norges hovedstad]] til [[1217]]. Byen fejrede sit 1000-årsjubilæum i 1997.
 
Trondheim er administrationscentrum for Sør-Trøndelag [[fylke]] og et etableret regionscenter for hele [[Midt-Norge]]. Trondheim huser blandt andet landets største universitet ([[NTNU]]), [[Nidarosdomen]], [[Kristiansten fæstning]], [[St. Olavs Hospital]], [[Trondheim Kunstmuseum]] og [[Rockheim]].
{{uddybende|Trondheims historie}}
 
Man regner med, at byen blev grundlagt i år [[997]] af Olav Tryggvason. [[Arkæologi]]ske fund tyder på, at der var en betydelig bebyggelse stedet rundtved Nidelvens udløb, heriblandt gårde og pakhuse.
 
I slutningen af [[1000-tallet]] voksede byen hurtigt. I [[1070]] startedebegyndte bygingen af en stenkirke, der senere udviklede sig til [[Nidarosdomen]] over [[Olav den Hellige]]s grav. Kirken stod færdig for første gang ca. [[1320]]. Trondheim blev sæde for den norske [[ærkebiskop]], da Norge blev en selvstændig [[kirkeprovins]] i [[1152]], hvilket øgede byudviklingen yderligere, og fra [[1200-tallet]] kender man tilvi næsten 20 kirker under sædet. Der blev også anlagt en bro over Nidelven omtrent der, hvor dagens [[Elgeseter bro]] ligger og en række [[Kloster|klostre]], blandt andet på Elgeseter, [[Bakke (Norge)|Bakke]] og [[Munkholmen]].
I [[1219]] oplevede Trondheim den førsteførst kendte bybrand, og nogle år senere; i [[1295]] blev store dele af byen lagt i aske af endnu en brand.
 
[[Reformationen]] blev fuldført, da den sidste katolske ærkebiskop, [[Olav Engelbrektsson]], måtte flygte fra landet i [[1537]].
[[Fil:Trondheim map 1898.jpg|thumb|Kort over Trondheim fra 1898, med den nye bydel Lademoen indtegnet.]]
 
Fra [[1600-tallet]] kom øget handelsvirksomhed byen til gode. Byen begyndte at vokse vestovermod vest, og den første bebyggelsen på [[Bakklandet]] opstod. I [[1681]] lagde den såkaldte [[Hornemansbranden|Hornemansbrand]] igen store delerdele af Trondheim i grus,. nogetDet som førte til at [[Christian V]] bestemte, at der skulle læggeslaves en helt ny byplan for Trondheim for at forhindre fremtidige brande i at skabe lige så store ødelæggelser. Opgaven blev givet tilfik den [[Luxembourg]]ske generalmajorengeneralmajor [[Johan Caspar de Cicignon]], som fremstilledetegnede en byplan med brede og rettelige gader med [[Torvet (Trondheim)|et centralt torv]]. Trondheims byplan regnes som det fineste eksempel på [[barok]]kens byplanidealer i Norge.
 
Til trods for dettedet opstod der flere store brande gennemi [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] (særlig i [[1708]], [[1841]] og [[1842]]),. hvilketDet medførte murtvangkrav om grundmurede huse i byens centrum. Inden dettedet blev vedtaget, blev byen hurtigt genopbygget medi træbebyggelsetræ. MegetMange af dagens træbygningertræbygningerne i centrum stammer fra midten af 1800-tallet.
 
Efter [[2. verdenskrig]] måtte store dele af den gamle bebyggelsen vige til fordel for nye virksomheder. Cicignons byplan fra slutningen af 1600-tallet er stadig ganske fremtrædende i dagens Trondheim.
{{se også|Nidaros}}
 
[[Fil:Flag of Trondheim.svg|thumb|Trondheims byflag. Flaget viser en [[Rynket Rose|hybenrose]], som er byens kommuneblomst. Rosen har været et symbol for instanser og kirke i byen helt fra 1500-tallet, og det antages det er en gengivelse avaf rosevinduet i Nidarosdomen.]]
 
BeliggendeBeliggenheden ved udmundingen af elven Nid ([[Nidelven (Trøndelag)|Nidelven]]) vargjorde stedet først kendt under navnetsom '''Nidaros''', som betydebetyder byen ved udløbet af Nid. Ved oprettelsen af [[Nidaros ærkebispedømme]] i 1152 førte en fejltolkning til at byens navn blev til ''Trundum (Trundensis)'' i [[Vatikanet]]. Dette blev rettet af [[Eirik Ivarsson]] og fra 1192 hedder byen Nidaros både i Nidaros, Norge og i [[Rom]]. Nidaros-navnet på byen forsvandt senere af flere grunde, først og fremmest fordi ærkebispesædet forsvandt i 1537, men navnet er brugt helt frem til 1600-1700-tallet.
 
''Trondheim(en)'' var oprindelig navnet på de otte trønderske fylker, altså nutidens [[Trøndelag]]. Navnet betyde egentlig «landet (hjemmet) der vokser frodigt».<ref>[http://www.trondheim.net/content.ap?thisId=92598548&language=0 Trondheim Byleksikon]. Trondheim.no</ref> I [[senmiddelalder]]en blev ''Kaupangen i Trondheimen'', altså handelspladsen i Trøndelag, også brugt som bynavn og kortformen ''Trondheimen'' blev brugt parallelt med Nidaros. Under [[Danmark-Norge|unionen med Danmark]] blev dette fordansket til '''T(h)rondhjem''' og [[Trondhjems len]] for Trondheims len, så dette navn var i brug fra 1500-tallet.
[[Fil:Folkemøte ved Rådhusplassen og musikkpaviljongen i forbindelse med navnestriden (1929).jpg|thumb|Folkemøde ved rådhuspladsen foran [[Rådhuset i Trondheim (gamle)|det gamle rådhus]] og musikpavillonen i forbindelse med navnestriden (1929).]]
 
I perioden 1925–1930 blev flere bynavn fornorsket som led i den sproglige [[nationalisme]], som var udbredt i Norge i første del af det 20. århundrede (1925: [[Oslo]], 1927: [[Halden]], 1930: Stavern). Ved lov 14. juni 1929 blev det bestemt, at byen ''Trondhjem'' fra 1. januar 1930 skulle have ''Nidaros'' som officielt navn. Det var tidligere, i 1928, afholdt en [[folkeafstemning]] om bynavnet: 17.163 stemte mod ændring og 1508 for. Befolkningen og [[bystyre]]t, som ønskede at beholde Trondhjem som navn, følte sig overset og folk protesterede i vid udstrækning.
 
Etter en foruroligende navnestrid blev sagen taget op på ny i [[Stortinget]]. DetteDet endte med et kompromis: ved lov 6. mars 1931 med virkning fra samme dag blev formen ''Trondheim'' indført, et «fornorsket» kompromisforslag lanceret af [[Ivar Lykke (politiker)|Ivar Lykke]], en lokal købmand, [[statsminister]] 1926–28 og stortingsrepræsentant 1915–35.<ref>Litteratur om navnestriden: [[Steinar Haga Skjetne]]: Navnestrid og partipolitikk i Trondheim under Stortingsvalget 1930. I: ''Trondhjemske samlinger 1974''; [[Bjarne Slapgard]]: ''Omkring namnestriden Trondhjem – Nidaros – Trondheim'' (1977); [[Roger Lockertsen]]: ''Namnet på byen Trondheim: ein språkhistorisk og faghistorisk analyse'' (2007, Novus, [[doktoravhandling]])</ref>
 
''Trånnhjæm (-em)'' er imidlertid en hyppig forekommende udtale af bynavnet blandt byens befolkning, og navneformen er stadig i brug som navn på (nye og gamle) foreninger og virksomheder.<ref>Eksempler: [[Trondhjems seilforening]], [[Trondhjems kvinnelige studentersangforening]], [[Trondhjems provincialloge]], [[Trondhjems rørleggerlaug]], [[Trondhjems elektromotor as]], [[Trondhjems Hospital]], [[Studentersamfundet i Trondhjem]], [[Trondhjems Kameraklubb]].</ref> Så sent som i 2007 ønsket en bystyrerepræsentant at blæse liv i diskussionen om bynavnet.<ref>[http://www.adressa.no/nyheter/trondheim/article808864.ece Trondheim eller Trondhjem?]. Adressa.no. Hentet 23/1-2014</ref>
 
=== Træhusbyen ===
Trondheim har den længste sammenhængende træhusbebyggelsen i [[Norden]], og kaldes derfor '''træhusbyen'''. Fra fisker- og arbejderstrøget i [[Ilsvikøra]] i vest, via 1840-talsbebyggelsen i Sanden og [[Løkkan]], [[brygge]]rækkerne og træhusbebyggelsen i [[Nerbyen]], bryggen i [[Kjøpmannsgata (Trondheim)|Kjøpmannsgata]], træhusene i [[Bakklandet]], Rosenborgbebyggelsen og arbejderboligerne i [[Lademoen]] og [[Reina]] i øst, kan man trække en mere eller mindre uafbrudt linje gennem træhusbebyggelser.
 
De er bygget i forskellige perioder, fra tidligt i 1700-tallet, og med overvægt fra sidste halvdel af 1800-tallet.
 
== Geografi ==
[[Fil:Overview of Trondheim 2008 03.jpg|thumb|Midtbyen og Trondheimsfjorden.]]
 
Undergrunden i kommunen består hovedsageligt af [[metamorfe bjergarter]], med enkelte undtagelser. Byen ligger i Trondheimsfeltet, som præges af [[Kaledonske fjeldkæde|kaledonske skiferbjergarter]].
 
Nidelven løber igennem byen fra syd mod nord, og munder ud i Trondheimsfjorden. På den flade landtange, som dannes ved elvens udløb, ligger byens centrum. Videre østover mod fjorden præges landskabet af lavland og [[kulturlandskab]], som derfra går videre til højere plateauer. Rundt om [[Jonsvatnet]] i sydøst er landskabet præget af bakker med en højde på omtrent 400 meter. Sydvest for Nidelven finder manligger Heimdalsplateauet, og videre vestpåmod findervest manfindes flade og frugtbare områder med lerjord, hvor der findesmed store landbrugsområder.
 
Omkring [[Bymarka]] findes de højeste tinder i kommunen, med blandt andre [[Gråkallen]] (552 [[Meter over havets overflade|moh]].) og [[Storheia (Trondheim)|Storheia]] (566 moh.).
 
=== Klima ===
Trondheim har et mildt og fugtigt klima, som præges af byens beliggenhed i udkanten af [[Vestenvindsbæltet]]. Byen ligger indenfori den [[Tempereret klima|tempererede klimazone]]. Beliggenheden mellem den varme luft i syd og den kaldekolde i nord giver et noget ustabilt klima.
 
{{Infoboks vejr|
Trondheim har 181.513 indbyggere (1. oktober 2013, den 30. september 2009 blev byens indbygger nummer 170.000 født.<ref>[http://www.adressa.no/nyheter/innenriks/article1392100.ece Adressa.no - ''Trondheim med innbygger nummer 170.000'']. Adressa.no</ref> Hvis man medregner de studerende, som ikke melder flytning til byen, er det faktiske indbyggertallet væsentligt højere.<ref>[http://www.trondheim.com/content.ap?thisId=1117609637 Trondheim kommune - ''Trondheim i dag'']</ref> I 2011 var det i alt 31.133 registrerede studerende ved uddannelsesinstitutionerne NTNU (21.913), [[Høgskolen i Sør-Trøndelag]] (HiST) (8.035) og [[Dronning Mauds Minne]] (DMMH) (1.125)<ref>[http://www.ssb.no/utuvh/tab-2012-01-26-01.html Studenter etter kjønn, skoleslag og lærested. 1. oktober 2010 og 2011. Foreløpige tall]. ssb.no. Hentet 23/1-2014</ref> . I tillæg kommer en række mindre uddannelsesinstitutioner. I en kommunal rapport fra november 2006 anslås det at kun 8.000 af disse studerende har deres folkeregisteradresse i Trondheim.<ref>[http://www.trondheim.kommune.no/attachment.ap?id=9780 Trondheim.kommune.no - ''Prosjektrapport : Studentbosetting - hyblifisering'']</ref> Altså bor der pr. 2011 ''mindst'' 23.000 studenter i byen, som ikke regnes med i det officiel folketal. Det reelle indbyggertal (pr. 2012) er derfor omkring 200.000.
 
Trondheim er den tredje3. mest folkerigefolkerigeste [[Kommuner i Norge|kommune]] i Norge, men blivebliver af [[SSB]] regnet som den [[Norges bymæssige bebyggelser|fjerdestørste bymæssige bebyggelse]], da [[Stavanger]] og [[Sandnes]] regnes som et fælles område. Byen Trondheim har 167.598 indbyggere per 1. januar 2012. Byen har en [[befolkningstæthed]] på 2622 indbyggere per kvadratkilometer, hvilket er den fjerdehøjeste i Norge. [[Trondheimsregionen]] har 267.132 indbyggere (1. oktober 2013.
 
Trondheim er en by i vækst. Befolkningsvæksten har været på 12-1300 i 2008 og 2009, mens det var mellem 700 og 1.000 pr. år i perioden 1997-2007. Netto indflytningenNettoindflytningen er også positiv, og har været over 1.000 personer pr. år siden 2005, med 2006 og 2007 som de højeste, med hhv. 2.183 og 2.462 personer. I 2010 blev der født ca. 2.600 barnbørn i Trondheim, det højeste tal i 35 år.<ref>[http://www.adressa.no/nyheter/trondheim/article1560239.ece Adressa.no - ''Trondheim vokser og vokser'']</ref> 8,4% af byens befolkning har [[indvandrerbaggrund]].<ref>[http://www.ssb.no/kommuner/hoyre_side.cgi?region=1601 SSB: Trondheim kommune]</ref>
 
Et anslagskøn er, at Trondheim vil have over 200.000 registrerede indbyggere inden 2020,. men medregnetMedregnet alle studenterne er detstuderende faktiskevar befolkningstalbefolkningstallet omkring 200.000 allerede i 2012.
 
== Samfund ==
 
== Erhverv ==
Byen rummer en del erhverv, hvoraf de fem største virksomheder i fylket er [[Reitangruppen]] (omsætning 2005 28.178 mio.), [[TINE (virksomhed)|TINE]], Midt-Norge (omsætning i 2005 3.729 mio.), [[Gilde Norsk Kjøtt|Gilde]] (omsætning i 2005 3.006 mio.), [[Coop Norge|Coop]] (omsætning i 2005 2.798 mio.) og [[Felleskjøpet]] (omsætning i 2005 2.508 mio.). Derudover findes mange små og mellemstore virksomheder, samt kontorfællesskaber. Flere virksomhederVirksomheder som [[Fokus Bank]], supermarkedskæden [[Bunnpris]] og slikproducentetn [[Nidar]] har ligeledes hovedsæde i Trondheim.
 
Byen har flere storcentre, hvor afhvoraf [[Byhaven]], [[Mercursenteret]] og [[Trondheim Torg]] er beliggendeligger i centrum, mens [[Solsiden]] er placeret justlige øst for Niddelven i et nybygget område. Længere fra centrum ligger [[City Lade]], [[City Syd (Trondheim)|City Syd]], [[Moholt Storsenter]], [[Nardocenteret]] og [[Sirkus Shopping]].
[[Detailhandel]]en ligger især i centrum af byen på [[Munkegata (Trondheim)|Munkegata]] og sidegade samt langs havnefronten. Disse indbefatter både nationale og internationale kommercielle kæder, men også specialbutikker og [[genbrugsbutik]]ker som [[Fretex]].
 
I centrum findes en lang række hoteller, heraf flere fra hotelkæderne [[Comfort Hotels]], [[Thon Hotels]], [[Rica Hotels]] og [[Radisson Hotels & Resorts|Radisson Hotels]]. Et af de ældste og største hoteller er [[Britannia Hotel]] i [[Dronningens gate (Trondheim)|Dronningens gate]], der blev opført i 1870. I dag har det næsten 250 værelser og er en del af Thon Hotels.
 
== Infrastruktur og transport ==
[[Fil:Trondheim havn Brattøra 04.jpg|thumb|Trondheim havn set fra luften.]]
 
Trondheim er knudepunkt mellem [[jernbanen i Norge|jernbane]], [[Hurtigruten]] og [[europavejEuropavej 6]]. Byen har til alle tider været et vigtigt knudepunkt i Midt-NorgeMidtnorge. I middelalderen kom folk langsad vejene ind til [[Nidarosdomen]] og kongsgården som lå i Trondheim. IgennemI 1500-tallet og 1600-tallet aftog trafikken ind til Trondheim,. iI stedet blev byen en et stop på vejen for både mennesker og gods på vej modtil [[Oslo|Christiania]] og resten af [[Europa]].
 
=== Trondheim havn ===
I [[Trondheim havn]] transporteres både gods og passagerer, fra ind- og udland. I [[2008]] var der 4.717 anløb i Trondheim havn.<ref>[http://www.tih.no/statistikk-skipstrafikk.aspx Trondheim Havn – Statistikk over skipstrafikken]</ref>
 
[[Hurtigruten]] lægger til to gange dagligt i [[Brattøra]], iog tillæghurtigbådene fragter hurtigbådene passagerer til og fra byområder så langt syd som [[Kristiansund]].
 
I [[2008]] gik i alt 1,34 millioner ton gods over kajene i Trondheim. Yderligere transportaktiviter i havneområdet tældertæller jernbane-og vejtransport og omladning mellem de tre transportformer tilknyttet logistiske knudepunkter i Brattøra.
 
Havnen drives og forvaltes af [[Trondheim Havn IKS]].
[[Fil:Trondheim Strassenbahn.jpg|thumb|En af [[Gråkallbanen]]s sporvogne på holdepladsen i St. Olavs gate.]]
 
Jernbanen kom til Trondheim i 1864, da [[Trondhjem–Størenbanen]] blev åbnet for trafik. Den gang lå jernbanestationen på [[Kalvskinnet]] lige ved nutidens [[Elgeseter bro]]. I forbindelse med anlæggelsen af [[Meråkerbanen]] i 1883 blev der åbnet en ny [[Trondheim Centralstation|jernbanestation]] på [[Brattøra]]. I dag er stationen både jernbanestation og knudepunkt for regionsbusser.
 
=== Sporvogne ===
 
Sporvognslinjen [[Gråkallbanen]] har i mange år været et omstridt tema i Trondheims lokalpolitik. Den kommunale drift blev nedlagt i 1988, efter at over 100 millioner kroner var investeret i nye sporvogne og vognhaller. I 1990 blev driften på en mindre strækning genoptaget af et idealistisk græsrodselskab. I 2005 blev Gråkallbanen overtaget af den internationale koncern [[Veolia]].
 
Gåkallbanen er verdens nordligste sporvognslinje.
 
=== Fly ===
Trondheims lufthavn, [[Værnes lufthavn]], ligger i [[Stjørdal]] kommune i [[Nord-Trøndelag]], øst for byen. En række flyselskaber betjener Trondheim, bl.a. [[ Scandinavian Airlines|SAS]], [[Norwegian]], [[Widerøe]], [[KLM]], [[Icelandair]], [[Wizz Air]] og [[Estonian Air]].
<div name="utdanning">
 
[[Fil:Adresseavisens byredaksjonen.jpg|thumb|''[[Adresseavisen]]s'' gamle lokaler i Nordre gate i Trondheim centrum.]]
 
Trondheim er Midt-NorgesMidtnorges mediecentrum. Byen er domineret af to medievirksomheder: den [[Børsnotering|børsnoterede]] mediekoncern [[Adresseavisen (Norge)|Adresseavisen]], som har hovedkontor i [[Heimdal (by)|Heimdal]], og [[NRK]], som har et af to hovedkontorer samt redaktionen for to landsdækkende radiokanaler i [[Tyholt]].
 
=== Aviser ===
Trondheim havde tidlig en række aviser. Af disse er det kun ''[[Adresseavisen (Norge)|Adresseavisen]]'', som har overlevet. ''Adressa'' udkom første gang i [[1767]] og er landets ældste. ''Avisa Trondheim'' (oprindeligt ''[[Arbeider-Avisa]]'') lukkede i 1996. ''[[Trondheimsavisa]]'' ophørte i 1991 (som dagblad under navnet ''[[Nidaros (avis)|Nidaros]]'' i 1957), ''[[Dagsavisa]]'' i 1954, ''[[Ny Tid (1899–1947)|Ny Tid]]'' i 1947 og 1939, og byens største avis frem til [[2. verdenskrig]]s afslutningen, ''[[Dagsposten (Norge)|Dagsposten]]'' i 1945.
 
[[Gratisavis]]en ''[[Byavisa]]'' blev etableret af tidligere ansatte i ''Avisa Trondheim'' i 1996 og udkommer hver tirsdag. Mellem januar og august 2008 udkom den nye [[ugeavis]], ''[[Arbeideravisa (2008)|Arbeideravisa]]'', i 2011 blev [[Arbeideravisa (2011)|denne]] relanceret som [[netavis]] med LO i Trondheim som udgiver. Studentavisen ''[[Under Dusken]]'' udkommer hveranden tirsdag.
 
=== TV ===
Trondheim har én TV-station, [[NRK1]] som sender den lokale nyhedudsendelse [[Midtnytt]]. [[NRK Trøndelag]] producerer også programmer til landsdækkende tv-udsendelser. ''[[Adresseavisen (Norge)|Adresseavisen]]'' havde tidligere en TV-kanal kaldet, [[TV-adressa]]. DeDen sendte lokale nyheder og [[TVNorge]]s programmer. Den er nu overgået til udelukkende at være [[web-tv|internetbaseret]] uden faste sendetider i æteren. Borettslaget [[Risvollan]] har også en egen TV kanal, TVRisvollan.
 
=== Radio ===
[[NRK]] har lagt hovedsædet for to af sine nationale radiokanaler ([[NRK P1]] og [[NRK P3]]) samt musikkanalen [[NRK mP3]] i Trondheim. Foruden [[NRK]]s lokale udsendelser har Trondheim også en række lokale radiostationer, blandt andet [[Radioadressa]], som er ejet af [[Adresseavisen]]. [[Studentradion]] i Trondheim er studerende i Trondheims egen radiokanal, med nære bånd til [[Studentersamfundet i Trondhjem|Studentersamfundet]] og [[Studentsamskipnaden i Trondheim]].
 
== Kultur ==
[[Fil:Munkolmen fra sør.png|thumb|[[Munkholmen]] set fra syd.]]
 
[[Sion (borg)|Sverresborg]], eller Sion efter [[Kong David]]s borg i [[Jerusalem]], var en fæstning, der blev bygget af [[Sverre Sigurdsson]] i 1182-1183. Den blev brændt ned allerede i 1188, men ''[[Sverres saga]]'' indikerer at den blev genopbygget i 1197. Omkring ruinerne er nu bygget [[Frilandsmuseum|frilandsmuseet]] [[Trøndelag Folkemuseum]], der består af over 60 bygninger, hvoraf den ældste er [[Haltdalen stavkirke]] fra 1170'erne.<ref name="lonelyplanet"/> I [[Trondheimsfjorden]] ud for byen ligger [[Munkholmen]], der oprindeligt husede et kloster. Det blev siden ombygget til fæstning og fængsel og [[Peder Griffenfeld]] tilbragte 18 år i fangeskab på øen. I sommerhalvåret afgår der bådture til øen, hvor der omvisninger i [[kasemat]]terne, og de grønne områder et populært udflugtsmål for indbyggere i Trondheim. [[Kristiansten fæstning]] blev bygget til at forsvare Trondheim mod fjenden fra øst - [[Sverige]] - og det lykkedes at slå svenskerne tilbage i 1718 under den [[Store Nordiske Krig]]. Frem til 2001 var det militært område, men området er nu åbenåbent for publikum, og i sommerhalvåret er donjonen (hovedtårnet) åbent,. hvor derDer er udstillet en mindre samling våben og historien omfæstningens fæstningenhistorie.
 
[[Ærkebispegården]], der ligger lige ved siden af [[Nidarosdomen]], har tre mere eller mindre separate museer, men det er dog. muligtMan atkan købe billet til alle tre, samtog domkirken på én gang. Tøjhusmuseet [[Rustkammeret]] har våben fra middelalderen til moderne tid, og har også udstilling om [[Hjemmeværnet (Norge)|hjemmeværnet]]. [[Rigsregalieudstillingen]] har udstillet [[Norges rigsregalier]] fra kroningen af [[Karl 3. Johan]] i 1818 og frem til [[Harald 5. af Norge|Harald 5.]] i 1991. [[Museet Ærkebispegården]] viser kirkekunst og stenskulpturer fra Nidarosdomen og udgravninger i og omkring Ærkebispegården.<ref name="lonelyplanet"/>
 
[[Fil:ROCKHEIM POSTKORT 2.jpg|thumb|left|Rockheim - Det nationale oplevelsescenter for pop og rock.]]
 
[[Rockheim]] (Det nationale oplevelsescenter for pop og rock) åbnede ved havnen i august 2010 og udstiller norsk pop- og rockmusik. Museet ligger i en gammel bygning, der har fået en karakteristisk tilbygning på toppen, der er blevet et varemærke for Trondheim. Kassen er dekoreret med med tusindvis af små lys, som varierevarierer i farver og mønstre.
 
[[Videncenteret i Trondheim]] er et videnskabeligt [[science center]] med mange aktiviteter, hvor publikum kan deltage. [[Videnskabsmuseet]] er en afdeling under [[NTNU]] og har udstillinger om [[arkæologi]], [[naturhistorie]] og [[naturvidenskab]].
 
=== Kirker ===
[[Den norske kirke]] har 21 krikerkirker i Trondheim kommune. De er alle en del af [[Nidaros Stift]], som har hovedsæde i [[Nidarosdomen]] Mange af kirkerne er flere hundrede år gamle, og et par stykker blev bygget for næsten 1.000 år siden.
 
{| class="wikitable" style="text-align:center"
[[Fil:Ringve Museum.jpg|thumb|[[Ringve Museum]] er et museum helliget musik og instrumenter.]]
 
Trondheim har en bred musikscene og er kendt for sine lokalsamfund, der går op i [[rock]], [[jazz]] og [[klassisk musik]],. hvoraf deDe to sidste er anført af ​​musikkonservatoriet ved NTNU og den kommunale musikskole, [[Trondheim Kommunale Musikk-og Kulturskole]], med [[Trondheim Symfoniorkester]] og [[TrondheimSolisterne]] som de mest kendte navne. Klassiske musikere, der stammer fra Trondheim inkluderersom [[violinist]] [[Arve Tellefsen]], [[Elise Båtnes]] og, [[Marianne Thorsen]] og også [[Nidarosdomens Drengekor]] stammer fra byen.
 
Pop- og rock-kunstnere og bands, der er forbundet med Trondheim omfatter [[Åge Aleksandersen]], [[Margaret Berger]], [[DumDum Boys]], [[Lasse Marhaug]], [[Gåte]], [[Keep Of Kalessin]], [[Lumsk (band)|Lumsk]], [[Motorpsycho]], [[Kari Rueslåtten]], [[The 3rd og Mortal]], [[TNT (band)|TNT]], [[Tre Små Kinesere (band)|Tre Små Kinesere]], [[The Kids]], [[Casino Steel]] (fra [[The Boys]]), [[Atrox]], [[Bloodthorn]], [[Manes]], [[vidunderbarn]]et [[Malin Reitan]] og [[Aleksander With]]. Den mest populære punkscene er [[UFFA]].
 
[[Georg Kajanus]], skaberen af de bands [[Eclection]], [[Sailor]] og [[DATA]], blev født i Trondheim. Musikproduktionsteamet [[Stargate (produktionsteam)|Stargate]] startede i Trondheim.
 
=== Film ===
Trondheim har en livlig filmscene, og har tre filmfestivaler [[Minimalen Kortfilmfestival]], [[Kosmorama Internationale filmfestival]] i marts og Film Fest in March, and Trondheim [[Dokumentarfestival]] i november. Byen har også to biografer; [[Nova kino]] og [[Prinsen kino]], der begge drives af det kommunale [[aktieselskab]] [[Trondheim Kino]].
 
=== Sport ===
[[Fil:Turistskipskaia in Trondheim.jpg|thumb|Pirbadet i Brattøra.]]
[[Granåsen]], der er et [[Nordiske discipliner|nordisk skisportssted]] i [[Byåsen]], er jævlig vært for verdensmesterskaber i [[skihop]], [[biatlon]] og [[langrend]]sløb, ligesom det blev brugt til [[Verdensmesterskaberne i ski - nordiske discipliner 1997]]. Trondheim forsøgte uden held at blive den norske kandidat til [[Vinter-OL 2018]]. [[Vandring]] og rekreationelt ski er også tilgængeligt rundt om i byen, særligt i Bymarka, hvortil man kan komme med sporvogn. [[Trondheim Golfklub]] har en ni-huls golfbane i Byåsen. Verdensmesterskaberne i [[hurtigløb på skøjter]] har været afholdt på [[Øya Stadion]] i 1907, 1911, 1926, 1933 og 1937.
 
[[Rosenborg BK]] er byens bedste fodboldhold og spiller deres hjemmekampe på [[Lerkandal Stadion]]. Holdet har vundet de [[Eliteserien (fodbold)|norske mesterskaber]] 22 gange mellem 1967 og 2010 og har indtil 2007 spillet i [[UEFA Champions League]] 11 gange. [[Byåsen IL]] spiller i kvindernes håndboldliga og er regelmæssigt med i [[EHF Women's Champions League]]. De spiller deres hjemmekampe på [[Trondheim Spektrum]]. [[Rosenborg IHK]] spiller i den bedste [[ishockey]]liga og har hjemmebane i [[Leangen Ishall]]. I Brattøra lige ud til Trondheimsfjorden ligger [[Pirbadet]], der er Norges mest besøgte [[svømmehal]] med omkring 500.00 besøgende om året.<ref name="fakta">[http://pirbadet.no/fakta Fakta]. Pirbadet.no. Hentet 22/1-2014</ref>
 
[[NTNUI Bandy]], som har spillet [[rinkbandy]] i hjemmekamperne under nogle år, er i færd med at få en stor bane.<ref>[http://org.ntnu.no/ntnuibandy/wordpress/?p=96 Stor bandybane på Leangen!]. [[NTNU]].</ref>
[[Fil:Studentersamfundet i Trondhjem, front.jpeg|thumb|[[Studentersamfundet i Trondheim]]s karakteristiske bygning.]]
 
Studerende står forudgør næsten en tredjedel af byens befolkning, og Trondheim er derfor stærkt påvirket af studielivet. Mest nævneværdigt er [[Studentersamfundet i Trondheim]], der er byens største studenterforening. Den karakteristiske runde, røde bygning fra 1929 erligger placeret vedfor enden af broen, der krydser Nideleven i sydlig retning fra centrum. Studenterforeningerne bliver f.eks. holdt kørende af mere en 1.200 frivillige.<ref>{{cite web|url=http://www.samfundet.no/informasjon/omsamfundet.php |title = About Studentersamfundet|accessdate =18 February 2008 |archiveurl = http://web.archive.org/web/20071109182411/http://www.samfundet.no/informasjon/omsamfundet.php |archivedate = 9. november 2007|language=Norsk}}</ref> [[NTNUI]], Norges største sportsforening, er blandt andre frivillige organisationer, der er domineret af studerende i Trondheim. Studerende er også bag de to af de største norske kulturfestivaler [[UKA]] og den [[Internationale Studentfestival i Trondheim]] (ISFiT). NTNU har over 200 studenterorganisation som er registreret med hjemmesider på deres servere.<ref>{{cite web|url=http://org.ntnu.no/|title = NTNU Student Organisations (på norsk| accessdate=18. february 2008}}</ref>
 
=== Tusenårssteder ===
Kommunen valgte fem forskellige [[tusenårssted]]er, og disse er:
* [[Ærkebispegården]] med Hadrians plads og omrkingliggende områder
* FyrreetræerneFyrretræerne ved Skjelbreia
* [[Saupstad]] bydelspark
* [[Blusuvold]] plads, Kvilhaugen
 
=== Romaner med handling fra Trondheim ===
En røkkerække [[roman]]er har hele eller en del af handlingen i Trondheim. Ikke alle har Trondheim som hovedarena. En samlet oversigt findes i bibliografien ''En liten provinsby helt oppe under Nordpolen nesten: diktertekster om 1000 år i Trondheim'', redigeret af [[Einar Rædergård]], udgivet 1997.
 
* [[Victor Hugo]]. ''Fangen på Munkholmen'' (''Han d'Islande'')
Anonym bruger