Kumarin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Erstatter Kategori:Organiske forbindelser med Kategori:Heterocykliske forbindelser
Ændret "kanel" til "kassiakanel". Det er kassiakanel, der indeholder kumarin. Det gør den ægte kanel ikke. Det er forkert at skrive at kanel generelt indeholder kumarin, da det kun er visse typer kanel, primært kassiakanel, der indeholder kumarinn.
Linje 78:
Stoffet har [[lægevidenskab|medicinsk]] betydning i og med, at det danner grundlaget for flere stoffer med [[antikoagulant|antikoagulerende]] virkning (også kaldet "anti [[k-vitamin]]"). Dette udnyttes bl.a. i [[rodenticid]]et "Warfarin". Kumarin er let [[gift]]igt for lever, nyre og lunger og bør indtages i små mængder. I modsat fald kan man få [[hovedpine]] og adfærdsændringer. [[Kræft]]fremkaldende i [[Forsøgsdyr|dyreforsøg]] med rotter og mus.
 
TDI (tolerabelt dagligt indtag) er 0,1 mg pr. kg kropsvægt. KanelKassiakanel indeholder mellem 5,8 mg og 12,1 mg kumarin pr. teskefuld, så en tskftsk. kanelkassiakanel kan overskride denne [[Grænseværdi (miljø)|grænseværdi]]. Ægte kanel indeholder i modsætning til kassiakanel stort set ikke kumarin.
 
[[Europa-Parlamentet]]s og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 beskriver følgende grænseværdier for kumarin i fødevarer: 50 mg/kg i traditionelt og/eller sæsonbestemt bagværk, der ifølge mærkningen indeholder kanelkassiakanel, 20 mg/kg i morgenmadscerealier, herunder [[müsli]], 15 mg/kg i fint bagværk med undtagelse af traditionelt og/eller sæsonbestemt bagværk, der ifølge mærkningen indeholder kanelkassiakanel, 5 mg/kg i desserter.
 
En dansk undersøgelse fra 2013 viste at der var overskridelser af kumarin i knap 50 % af de analyserede produkter placeret i kategorien fint [[bagværk]] med undtagelse af traditionelt og/eller sæsonbestemt bagværk.<ref><span style="mso-fareast-font-family:Times New Roman;