Risum Enge: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
opretter, primært efter fredninger.dk (CC BY 4.0)
(Ingen forskel)

Versionen fra 4. dec. 2016, 00:50

Risum Enge (Midtjylland)
Risum Enge
Risum Enge
Risum Enges beliggenhed på Nordsalling

Koordinater: 56°47′13.1″N 9°1′24.79″Ø / 56.786972°N 9.0235528°Ø / 56.786972; 9.0235528

Risum Enge er et botanisk vigtigt, fredet naturområde, der ligger ved sydsiden af Selde Vig ved Fur Sund i Limfjorden, tæt ved den nordligste spids af Salling i Skive Kommune.

Den høje vandstand, saltpåvirkningen fra Limfjorden samt jordbundens indhold af kalk har medvirket til at give vilkår til til en artsrig flora, som omfatter flere meget sjældne arter. Artslisten tæller sort skæne, dværgulvefod samt Klokkeensian og benbræk. Hvor jorden ar kalkholdig findes orkidéer. Langs kysten strækker sig strandenge med jordbærkløver, strandasters og strandtrehage.

Landskabet

Langs Selde Vig, der danner en lille bugt på Fur Sund, findes træløse, lave og udstrakte strandenge. De fredede Risum Enge strækker sig langs vigens sydlige kyst. Dynamiske strandvolde og flotte krumodder gør stranden spændende. En af krumodderne har dannet en 300 meter lang strandsø med et temporært afløb til Selde Vig.

På Risum Enge gennemføres naturpleje med kreaturgræsning med henblik på at undgå opvækst af skyggedannende stauder, tagrør og pil . Herved bevares den enestående flora[1].

Dyrelivet

Opskyllet på Limfjordskysterne er kendt for at rumme mange forskellige strandskaller. Ud over blåmusling, hestemusling, sandmusling og hjertemusling forekommer tøffelsnegl og tæppemusling. Af mere specielle arter kan nævnes knivmusling og hampefrømusling. Skaller fra Limfjordens oprindelige bestand af østers skyller også op på kysten.

Blandt ynglefugle forekommer strandskade, engpiber og sanglærke . Langs kysten ses arter af måger og terner foruden, fiskehejre, skarv samt ande- og vadefugle.

Naturbeskyttlese

I Risum Enge blev 28 hektar fredet ved kendelse i Fredningsnævnet den 25. september 1974 Risum Enge og Selde Vig og de omliggende områder er et internationalt naturbeskyttelsesområde (nr. 221)[2] under Natura 2000 projektet, og 322 ha er EU-habitatområde.

Eksterne henvisninger