Impressionisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Rmir2 (diskussion | bidrag) fjerner hærværk |
||
Linje 1:
[[Fil:Monet - Impression, Sunrise.jpg|thumb|''[[Indtryk. Solopgang|Impression, Soleil Levant]]'', Claude Monet 1872]]
'''Impressionisme''' er en kunstretning inden for malerkunsten som især var fremme fra ca. 1870 til 1890. Ordet stammer fra det [[Fransk (sprog)|franske]] ord: ''impression'' som betyder indtryk. Man forsøgte at lave en gengivelse af det flygtige øjeblik med det øjeblikkelige indtryk af lys, luft, vejrforhold, som ofte blev malet i lidt kølige farver med motiver fra hverdagen og almindelige dagligdag.
== Etymologi ==
Selve benævnelsen impressionister (også andre navne blev brugt: intentionister, indépendants) slog rod i sproget efter en udstilling i 1871 hos Nadar i Paris: de mange der udstillede billeder med titlen impression (af det ene eller det andet) gav Clarétie anledning til at kalde udstillingen ''salon des impressionistes''.
== Oprindelse ==
Impressionisterne var repræsentanter for en malerisk retning, der først kom til almenhedens bevidsthed i Frankrig omkring 1870, og hvis program, som navnet antyder (impression, indtryk), gik ud på at gengive det indtryk, øjet modtager af naturens fænomener, så umiddelbart, friskt og naturtro-personligt som muligt uden at lade sig hilde af det vedtægtsmæssige syn, som ateliertraditionen let tvinger ind på.
Hvert år holdt det parisiske kunstakademi kunstudstillingen [[Salon de Paris]]. I udvælgelsen af malerier fokuserede akademiet på, at malerierne holdt sig til den anerkendte, akademiske stil. En gruppe unge kunstnere anført af den ældre [[Édouard Manet]] fik igen og igen afslag, da man mente, at deres malerier var ufuldstændige. Dette førte til, at [[Napoleon III]] i 1863 lod de afviste kunstnere udstille under udstillingen ''Salon de Refusés''. Da senere anmodninger om flere ''Salon de Refusés'' blev afvist, organiserede kunstnere som [[Claude Monet|Monets]] og [[Camille Pissarro]] en uafhængig udstilling i 1874. Det var under denne udstilling, at kunstkritikeren [[Louis Leroy]] ud fra maleriet "[[Indtryk. Solopgang|Impression, Soleil Levant]]" af Monet døbte de udstillende malere impressionister.
== Inspiration og udvikling ==
Hovedmanden for retningen blev [[Claude Monet]]. I meget fortsatte han kun den udvikling, som fortiden havde antydet, han modtog stærke og blivende maleriske indtryk fra Velasquez, han byggede videre på den Courbet’ske kunsts naturalistiske grundlag, og i Barbison-skolen fandt han en kunst, der for Landskabsmaleriets Vedk. saa smaat alt havde virkeliggjort hans egne Ideer, men med paradoksal Følgerigtighed gjorde han den Tendens, der hidtil glimtvis havde lyst frem i kunstens liv, til dens alfa og omega: imod den tidligere symfoniske kunst, der vilkårlig harmoniserede farverne og ofte stemmede dem sammen i kunstlet Clairobscur, satte han en gengivelse, der nøgternt og uhildet skulle overføre farveindtrykkene, som de virkelig formede sig på øjets nethinde i dagens fri lys og luft; i billedet "''Haven''" brød han således vej for pleinairismen, og hans "''Olympia''" (1865), der vakte både sædelig og malerisk indignation, men i [[Zola]], impressionismens ivrige talsmand (jævnfør Zola’s "''Mes haines''"), fandt en slagfærdig forsvarer, var et stykke virkeliggjort impressionisme. Om Manet samlede sig snart en del andre malere, hvis avantgarde gerne gik under navnet ''École des Batignolles'', således kaldet efter en café i [[forstad]]en [[Batignolles]], der benyttedes som samlingssted for den ny tids mænd.
Det hører med til forståelsen af impressionismen, at fotografiets kunst var på vej, men kun i gråtoner – så farverne spillede en væsentlig rolle for impressionisterne. Impressionisterne lagde vægt på at billederne blev til spontant og hurtigt i det skiftende lys. Dette fik nogle journalister og kritikere til at mene, at de ikke var færdige, men blot "indtryk" af noget. Især lyset var et vigtigt emne for impressionisterne og de malede derfor ude i landskabet for at fange dette. Dette stod i kontrast til den gamle kutyme, hvor man malede i sit [[atelier]].
Impressionister var også realister og malede motiver, som de fandt på deres vej i byen og på landet. Deres malerier var altså ikke opsat, men derimod et hurtigt stilbillede. Dette kan også ses i penselstrøgene som ofte er synlige og grove. Det var altså ikke så meget det afbillede objekt, men derimod hele det visuelle indtryk af farver og lys, som inspirerede malerne.
Netop den måde at male på viser, at objektet – det egentlige motiv – nu taber sin værdi og kun bliver en anledning til at fremstille [[lys]]et som kilden til tingenes fremtræden. For lyset, den mest uhåndgribelige og allermindst stoflige foreteelse i hele naturen, er det egentlige tema i fx Monets billeder. De ting, der forekommer på de mest ekstreme af disse billeder, er opløst af lyset, de er blevet til [[farve]]de skygger, der kun er blevet vakt til varigt og foranderligt liv ved den stadigt skiftende belysning. I denne kunst er der ikke meget tilbage af tingenes konkrete eksistens, af deres egen uafhængige tilværelse.
== Fremtrædende repræsentanter ==
| |||