Wikipedia

Andelskasse: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Robotassisteret flertydig: EF - Ændrede link(s) til Europæiske Fællesskab
m Opdatering med de seneste års historie, herunder at Sammenslutningen Danske Andelskasser ikke længere eksisterer.
Linje 1:
{{kilder|dato=Uge 7, 2013}}
En '''andelskasse''' er et pengeinstitut i lighed med en [[bank]] og en [[sparekasse]]. Oprindeligt”Andelskassen” varer andelskasserneendvidere underlagtnavn/brand enfor række begrænsninger ibanken forholdDanske tilAndelskassers bankerBank, ogder kunneer ien princippetsammenslutning kunaf tilbydeen lånlang tilrække sinetidligere [[andelshaver]]e.andelskasser I dagog er andelskassernenærmere underlagtomtalt lovunder omomtalen finansielaf virksomhed[[Danske ogAndelskassers kan tilbyde sine kunder det samme som banker og sparekasser kanBank]].
Derfor er det især ejerstrukturen, der i dag adskiller en andelskasse fra et andet pengeinstitut.
 
SomDen væsentligste forskel på andelskasser, sparekasser og banker er ejerformen. Andelskasserne har, som navnet indikerer, udspringersit andelskassenudspring afi [[Andelsbevægelsen i Danmark|andelsbevægelsen]]., Iog dagandelskasserne er kundernesåledes stadigejet af andelshavere, ogder ejertypisk påer denkunder mådeog har andelskasseindflydelse ud fra princippet om "én”én mand, én stemmestemme”, mens banker er ejet af [[aktionærer]], og sparekasser er ejet af garanter."
 
Andelshaverne får ikke udbetalt udbytte, som [[aktionær]]er eksempelvis gør, da det er tanken, at overskud skal bruges til at konsolidere pengeinstituttet og give kunderne attraktive vilkår.
Den første danske andelskasse blev stiftet i Outrup i 1915 ud fra et ønske om at beholde de lokale pengesager lokalt i stedet for, at borgerne skulle søge til de større byer og borgerskabets banker. Eller som det lød fra idémanden og stifteren Niels H. Jessen:
 
''”Hvor meningsløst er det, at Andelsfolk sætter deres Sparepenge i Aktiebankerne og Sparekasserne i Byerne og derved øger disse Foretagenders Magt. Bagefter kommer de samme Andelsfolk i Flok og Følge og ønsker Laan til deres Fællsforetagende hos disse Pengeinstitutter, beder om at faa deres egne Penge som Laan, faar dem somme Tider til klækkeligt forhøjet Rente, men faar ogsaa ofte rent Afslag.”'' (Andelsbladet i 1915)
 
I dag er de danske andelskasser enten mindre og lokalt forankrede pengeinstitutter, hvor grundtankerne fra Outrup Andelskasse er bevaret, eller mindre pengeinstitutter med et særligt etisk eller bæredygtigt fokus<ref>http://www.forbrug.dk/Artikler/Test-og-raad/Skift-leverandoer/Bank/forskellen-paa-banker-sparekasser</ref>. Eksempler på førstnævnte type er Frørup Andelskasse og Faster Andelskasse, mens eksempler på sidstnævnte type er Merkur Andelskasse, Andelskassen Fælleskassen og Andelskassen Oikos.
 
== Historie ==
Line 38 ⟶ 42:
Sammenslutningen Danske Andelskasser bestod ved sin fødsel af 47 andelskasser, og den nye struktur betød, at andelskasserne blev sidestillet med banker og sparekasser.
 
Efter en række sammenlægninger bestårbestod Sammenslutningen Danske Andelskasser medioi 20072011 af 2316 andelskasser, –og deridisse blandtfusionerede Danmarkssamme førsteår andelskasse,med Danske Andelskassers derBank nuog barefortsatte hedderunder Outrupsidstnævnte Andelskassenavn.
 
Desuden eksisterer en række af de andelskasser, der i 1980’erne valgte at være selvstændige, stadig.
 
Sammenslutningen Danske Andelskassers slogan er: ''Sammen kan vi mere''.
 
== Oversigt over danske andelskasser ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Andelskasse"