Wikipedia

Marstal: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Udvidet artikel
Linje 44:
'''Marstal''' er [[Ærø]]s største [[by]] med {{vis indbyggere DK|492-10723}}, beliggende i [[Ærø Kommune]]. I 1500-tallet var Marstal et lille fiskerleje, der fra 1700-tallet udviklede sig til en betydningsfuld søfartsby. Navnet kommer af ordet "hestestald". Marstal og det øvrige Ærø hører til [[Region Syddanmark]].
 
Byen er øens vigtigste handels- og søfartsbysøfarts-by med mange forretninger og en navigationsskole, som gennem mere end hundrede år har uddannet navigatører til den danske handelsflåde. [[Søfart]]en er stadig en vigtig del af byens erhvervsliv med [[Danmark]]s største coasterflåde (ca. 50 fragtskibe).▼
== Historie ==▼
* 1634 I læ af Ærøs Hale boede en ikke ubetydelig fiskerbefolkning. [[Hertug]]en, der havde fået denne del af øen, lod forpagteren af sin gård "Gudsgave" sælge landbrugsprodukter til Marstals fiskere. Handelen foregik i begyndelsen med stedets egne produkter, som man afhændede dels i Kongeriget, dels i Hertugdømmerne, hvortil man havde let adgang gennem et løb ud til [[Østersøen]]. På den tid skulle al handel gå over de privilegerede købstæder. Marstalskipperne og oplandets bønder drev derfor [[smughandel]], og Marstals flåde voksede eksplosivt. Smughandelen var nødvendig, fordi ærøskibene blev anset som tilhørende Kongeriget, når de kom til Hertugdømmerne, og omvendt i Kongeriget blev de anset for Hertugdømmets skibe, og blev derfor ramt af ekstra told og havneafgift. Smughandelen var en anerkendt og accepteret levevej i Marstal i den periode.▼
* 1729 overgik [[Søbygård (Ærø)|Søbygårds]] og [[Gudsgave Len]] til kongen, medens den midterste del af øen først kom med i 1750. Marstallernes skibe fik en fortrinsstilling ved at være anerkendt som fartøjer under Kongeriget (en snes år før købstaden [[Ærøskøbing]]s skibe) og kunne derfor sejle under de samme betingelser.▼
* 1825 byggede man med frivillig arbejdskraft en lang stenmole, der senere udbyggedes med havnepladser og kajanlæg på landsiden. Husene i Marstal blev anlagt langs gangstierne, der førte op fra havnens anløbsbroer. Efterhånden som byen voksede, blev der anlagt tværgående ringveje som afsluttende ring omkring byen.
Byens trange pladsforhold bevirkede, at husene ofte blev anbragt vilkårligt.
* 1850 var Marstals handelsflåde på fode igen efter de sløje år efter [[napoleonskrigene]].
* [[1864]]-krigen bevirkede, at forbindelserne med [[Hertugdømmerne]] og [[Sønderjylland]] blev afbrudt. Den omfattende skibsfart i bunden af Østersøen led hermed et knæk. Marstalskipperne anskaffede [[skonnert]]er og fandt en ny levevej ved at sejle på langfart.
* 1867 fik Marstal status som [[Handelspladser i Danmark|handelsplads]]. En by med status som handelsplads havde nogle af de rettigheder der normalt kun tilkom købstæder og blev tildelt byer som havde udviklet sig i købstadslignende retning. Før det havde den ”legale” handel kun foregået i Ærøskøbing, som ikke tillod handel i Marstal.▼
* 1880 gik man over til tremastede skibe, som ofte blev bygget på værfter i Marstal.
* 1890 var der ca. 350 sejlskibe hjemmehørende i Marstal.
* 1911 var Marstals andel af den samlede danske sejlskibsflåde (målt i antallet af skibe) 23,92%
* [[1914]] [[1. verdenskrig]] kostede mange marstalsøfolk livet. Ærø mistede 53 søfolk og 42 skibe, de fleste fra Marstal.
* 1915-1938. Mellemkrigstiden var en bestandig kamp for at overleve. Sejlskibene blev fortrængt fra de sidste pladser af motordrevne, større skibe. Kun Newfoundlands-farten var for urentabel for dampskibene – endnu. Her sejlede en stor del af Marstals tre- og tomastede skonnerter med fiskeladninger ud fra den vidtstrakte [[Newfoundland og Labrador|Labradorkyst]] og [[Newfoundland]].
* [[1939]]. [[2. verdenskrig]] tog over 80 af øens søfarende hovedsagelig fra Marstal og omegn
* 2006. Marstal og Ærøskøbing kommuner blev den 1/1-2006 til [[Ærø Kommune]] der har [[Jørgen Otto Jørgensen]] som borgmester. ▼
En femtedel af den danske [[coaster]]flåde er i dag hjemmehørende i Marstal. Marstal Navigationsskole er i fortsat vækst og er et vigtigt led i byens fremtidige udvikling.▼
Kilde: E. Kroman: Marstals Søfart
 
[[Marstal Kirke]] er opført i [[1738]]. Før den tid benyttedes [[Rise Kirke (Ærø)|Rise Kirke]]. Kirkens tværskib er fra [[1772]] og tårnet fra [[1920]]. 7 kirkeskibe vidner om byens tilknytning til havet og søfartens udvikling fra 1700-tallets jagt til vor tids coaster.▼
[[Fil:Marstal habour.jpg|thumb|200px|Havnen]]▼
 
== Erhvervsliv ==
▲Byen er øens vigtigste handels- og søfartsby med mange forretninger og en navigationsskole, som gennem mere end hundrede år har uddannet navigatører til den danske handelsflåde. [[Søfart]]en er stadig en vigtig del af byens erhvervsliv med [[Danmark]]s største coasterflåde (ca. 50 fragtskibe).
Der er flere rederier, træ- og stålskibsværfter, anløbskajer for charter[[skonnert]]er, fiskerihavn og bådforbindelse til [[Birkholm]].
 
[[Marstal Fjernvarme]] har siden 1996 og indtil 2001 været kendt for at have verdenset størstestort [[termisk-solfanger]]anlæg. [[Solen]] stod dog kun for 15% af forsyningen, mens den øvrige forsyning var baseret på spildolie. Anlægget blev i december 2002 udvidet med yderligere 10.000 m2 solfangerpaneler og har dermed genvundet sin mangeårige position som verdens største solfangeranlæg til fjernvarme, og solen står nu for 30% af forsyningen.
[[Fil:Marstal.powerplant.1.jpg|thumb|200px|left|Solfangeranlægget]]
:''Se også artiklen [[Vedvarende energi på Ærø]]''
▲== Historie ==
{{uddybende|Marstals historie}}
▲* 1634 I læ af Ærøs Hale Ærøs Hale boede i 1634 en ikke ubetydelig fiskerbefolkning. [[Hertug]]en, der havde fået denne del af øen, lod forpagteren af sin gård "Gudsgave" sælge landbrugsprodukter til Marstals fiskere. Handelen foregik i begyndelsen med stedets egne produkter, som man afhændede dels i Kongeriget, dels i Hertugdømmerne, hvortil man havde let adgang gennem et løb ud til [[Østersøen]]. På den tid skulle al handel gå over de privilegerede købstæder. Marstalskipperne og oplandets bønder drev derfor [[smughandel]], og Marstals flåde voksede eksplosivt. Smughandelen var nødvendig, fordi ærøskibene blev anset som tilhørende Kongeriget, når de kom til Hertugdømmerne, og omvendt i Kongeriget blev de anset for Hertugdømmets skibe, og blev derfor ramt af ekstra told og havneafgift. Smughandelen var en anerkendt og accepteret levevej i Marstal i den periode.
 
▲* 1729 overgik [[Søbygård (Ærø)|Søbygårds]] og [[Gudsgave Len]] til kongen, medens den midterste del af øen først kom med i 1750. Marstallernes skibe fik en fortrinsstilling ved at være anerkendt som fartøjer under Kongeriget (en snes år før købstaden [[Ærøskøbing]]s skibe) og kunne derfor sejle under de samme betingelser.
 
▲[[Marstal Kirke]] er opført i [[1738]]. Før den tid benyttedes [[Rise Kirke (Ærø)|Rise Kirke]]. Kirkens tværskib er fra [[1772]] og tårnet fra [[1920]]. 7 kirkeskibe vidner om byens tilknytning til havet og søfartens udvikling fra 1700-tallets jagt til vor tids coaster.
 
▲* 1867 fik Marstal status som [[Handelspladser i Danmark|handelsplads]]. En by med status som handelsplads havde nogle af de rettigheder der normalt kun tilkom købstæder og blev tildelt byer som havde udviklet sig i købstadslignende retning. Før det havde den ”legale” handel kun foregået i Ærøskøbing, som ikke tillod handel i Marstal.
 
1880 gik man over til tremastede skibe, som ofte blev bygget på værfter i Marstal, og i 1890 var der ca. 350 sejlskibe hjemmehørende i Marstal. I 1911 var Marstals andel af den samlede danske sejlskibsflåde (målt i antallet af skibe) 23,92%
▲* 2006. Marstal og Ærøskøbing kommuner blev den 1/1-2006 til [[Ærø Kommune]], der har [[Jørgen Otto Jørgensen]] som borgmester.
▲En femtedel af den danske [[coaster]]flåde er i dag hjemmehørende i Marstal. Marstal Navigationsskole er i fortsat vækst og er et vigtigt led i byens fremtidige udvikling.
▲[[Fil:Marstal habour.jpg|thumb|200px|Havnen]]
[[File:Marstal Schifffahrtsmuseum.JPG|thumb|200px|[[Marstal Søfartsmuseum]]]]
 
== Skoler ==
Line 83 ⟶ 77:
[[Fil:Marstal-badehus.jpg|thumb|200px|right|Badehus på Eriks hale ved Marstal]]
Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn.
Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder i 1825. Der er mange restauranter og cafeer i de hyggelige gader og stræder. Desuden findes [[Marstal Søfartsmuseum]] med mange minder fra Marstal by og dens søfartsliv.
 
Der er campingplads, vandrerhjem og hoteller. Man kan besøge stranden (syd for byen) på ''Eriks Hale'' med de maleriske badehuse.▼
[[Marstal Søfartsmuseum]] råder i dag over fire udstillingsbygninger med mere end 30 udstillingslokaler, hvor søfarten er rigt repræsenteret. Her findes over 200 skibsmodeller, mere end 130 flaskeskibe, flere hundrede [[skibsportræt]]ter, styrehus og kahytter fra coaster, kabys og kahytter fra sejlskibe, andet større skibsgrej og meget mere. Der endvidere samlinger af gamle dragter, fajance og malerisamlinger bl.a. af marine- og grønlandsmaler [[Carl Rasmussen (maler)|Carl Rasmussen]]. I museets gårdhave er indrettet en maritim legeplads. I umiddelbar nærhed af museet ligger den [[Restaurering|restaurerede]] New Foundlands-sejler, marstalskonnerten ''[[Bonavista (skonnert)|Bonavista]]''. Indtil ”Bonavista” kan stå til søs for sejl, er den et overdækket udstillings-skib ved Marstal Søfartsmuseums historiske skibsbyggeri på Eriksens Plads.
 
▲Der er campingplads, vandrerhjem og hoteller. Man kan besøge stranden (syd for byen) påved ''Eriks Hale'' med de maleriske badehuse.
 
== Kendte Bysbørn ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Marstal"