Versionen fra 20. mar. 2016, 18:04 redigér Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.682 edits m →‎Noter: +{{Autoritetsdata}} ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 9. dec. 2016, 20:41 redigér fjern redigering 89.186.175.193 (diskussion) No edit summary Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Blut 1000fach Dunkelfeld.jpg\|thumb\|400px\|Menneskeblod i 1000 x forstørrelse.]][[Image:ABO blood group diagram.svg\|thumb\|right\|400px\|AB0-blodtypernes molekylære grundlag. Tegning der viser kulhydratkæderne med placeringen af [[kulhydrat]]erne [[galaktose]], fukose, N-acetyl-galaktose og N-acetyl-glukose, der udgør den molekylære forskel på antigenerne]] '''AB0''' udtales ~~a-b-nul~~Frederik. Systemet blev opdaget af [[Karl Landsteiner]] i 1901, <ref>[http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-har-vi-forskellige-blodtyper Videnskab.dk], 10. oktober 2011</ref> og det er en samlet oversigt over fire forskellige [[blodtype]]r. Blodtyperne er genetisk bestemt. Man kan have henholdsvis type A, B, AB eller 0. Betegnelsen fortæller, hvilke [[antigen]]er man har. Har man type A, har man også antigen A, har man type B har man antigen B, har man type AB har man begge slags, og hvis man har type 0, har man ingen antigener overhovedet. Antigener er store molekyler, som kroppens [[immunforsvar]] kan genkende, f.eks. proteiner. Antigenerne fra AB0 systemet er en del af overfladen i alle kroppens celler. Også andre organismer, så som [[colibakterie]]r har disse antigener. Når kroppens immunforsvar møder nogle antigener, det ikke kender, vil kroppen begynde at danne [[antistof (biologi)\|antistoffer]] mod dette antigen. Det er dog forskelligt fra antigen til antigen, hvor lang tid det tager at danne antistofferne.

AB0: Forskelle mellem versioner