Abbed Vilhelm: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Småret
Linje 7:
og da han ønskede at reformere det lille samfund af kanniker på
[[Eskilsø]], tænkte han, at den fyrige franskmand vilde være manden.
Han fik udvirket, at Vilhelm, der havde problemer med kirken i Frankrig, og 3 andre
[[Augustinerordenen|Augustinerkanniker]] sendtes til Danmark (1165). [[Valdemar den Store]] og
Absalon modtog dem i [[Ringsted]], og Vilhelm blev nu abbed for
klosteret på Eskilsø. Sult og det nordiske klima fik dog hurtigt hans følgesvende til at vende tilbage til Frankrig, og de andre kannikkerkanniker var også stærkt utilfredse med sparsom grønsagsmad og Vilhelms strenge klostertugt.
 
Absalon havde imidlertid skænket Eskilsø Kloster anseligt
Linje 19:
Vilhelm var en utrættelig forkæmper for kirkelige fremskridt,
især klostertugt. Snart opildner han sine egne kanniker,
snart beskytter han [[Cisterciensercistercienser]]ne i [[Guldholm]] mod de mere verdslige
[[Cluniacenserecluniacensere]] i [[Slesvig by]], snart våger han over
tugten i andre kannikesamfund , og to klostergivne
kongedøtre advarer han mod det almindelige drikkeri. Med sine
naboer, Cisterciensernecistercienserne i [[Esrum Kloster]], stod han sig godt. Klostrenes privilegier håndhævede
han med lidenskab imod hvem som helst; da den [[pavelig legat|pavelige legat]],
[[Kardinal (katolske kirke)|Kardinalkardinal]] [[Fidentius]], krævede afgifter, nægtedebekæmpede han heftigt en sådan «[[simoni]]». I Æbelholt fandt [[ærkebiskop]]
[[Erik af Trondhjem]] og flere [[Norge|norske]] [[Biskop|bisper]] beskyttelse formod kong [[Sverre Sigurdsson]]
mod en sådan «[[Simoni]]». I Æbelholt fandt [[ærkebiskop]]
vrede; Vilhelm talte deres sag hos [[Pavenaven]], bidrog til [[Baglerpartiet]]s
[[Erik af Trondhjem]] og flere [[Norge|norske]] [[Biskop|bisper]] beskyttelse for kong [[Sverre Sigurdsson]]
vrede; Vilhelm talte deres sag hos [[Paven]], bidrog til [[Baglerpartiet]]s
dannelse og sendte efter baglernes fremgang nogle af sine kanniker
til [[Konghelle]], hvor de grundlagde [[Kastelle Klosterkloster]] omkring [[1196]].
 
Vilhelm udførte
også en betydelig lærervirksomhed.
Til sine lærlingers tarv foranstaltedeoprettede han en samling af Brevebreve,
mest fra ham selv; de er den bedste kilde til hans historie,
enten han meddeler ungdomserindringer og skildrer sit klosters
Line 45 ⟶ 44:
og fransk høflighed; betegnende er hans overstrømmende
venskabsforsikringer, således over for [[Peder Sunesen]], hvem han
kalder sit «andet Jegjeg», og [[Abbedabbed Valbert]] af [[Esrom]]. <ref>Der er uddrag af Vilhems breve på kildelisten til [http://www.oresundstid.dk/kap/baggrund.aspx?forsideid=571,566&id=4 www.oresundstid.dk's] side om Æbelholt Kloster</ref>
 
Efter Abbedabbed Vilhelms død i 1203 taltes der snart om undere ved hans grav. Nogle år senere udarbejdedes der en, i biografisk henseende
mangelfuld, levnedsbeskrivelse af ham, og [[Anders Sunesen]] bad
Pavenpaven om at [[kanonisere]] Vilhelm. Det skete endelig [[1224]], og især efter
at hans [[relikvie]]r var overflyttede til klosterets nye stenkirke i [[1238]], blev Æbelholt et yndet [[valfartssted]].