Østalperne: Forskelle mellem versioner

'''Østalperne''' er betegnelsen for de dele af [[Alperne]], som ligger øst for linjen [[Bodensøen]]–[[Rhinen]]–[[Splügenpasset]]–[[Comosøen]]. [[Schweiz]], [[Italien]], [[Liechtenstein]], [[Østrig]], [[Tyskland]] og [[Slovenien]] har andele af Østalperne. Afgrænsningen ligger ikke helt fast, hvilket ses, når man i Italien kun refererer til delene øst for [[Brennerpasset]] som «Østalperne» (resp. ''Alpi Orientali''). Østalperne kan på grundlag af [[geologi]]ske og [[geomorfologi]]ske forhold videre inddeles i de [[nordlige Kalkalper]], [[Centralalperne]] og de [[Sydlige Kalkalper]]

Østalpernes eneste bjergtop over 4.000 [[meter over havet|moh.]] er [[Piz Bernina]] (4.049 moh.). De er dermed noget lavere end [[Vestalperne]], (som når 4.808 moh. i [[Mont Blanc]]), men gennemgående bredere (op til 250 km) end disse. Østalperne består af en række bjergkæder, som strækker sig i øst–vestlig retning, og som adskilles af flere større floder ([[Inn]], [[Salzach]], [[Enns (flod)|Enns]]; [[Rienz]], [[Drau]], [[Mur (flod)|Mur]]). Dalene på tværs af denne hovedretning (dvs. mod nord eller syd) er stort set forholdsvis korte, trange og bratte.

I øst opdeler de forskellige bjergkæder sig vifteformet: Dede nordlige Kalkalper bøjer af mod nord, hvor de næsten møder [[Böhmerwald]]. Centralalpernes, [[Alpernes hovedkam|hovedkam]] bøjer af mod nordøst i retning af [[Karpaterne]]. En del mindre kæder med bl.a. [[Fischbach Alperne]] slutter i det [[Den ungarske slette|ungarske sletteland]] ([[Den pannoniske slette|Det pannoniske bækken]]) i øst, mens De sydlige Kalkalper vender sig mod syd og fortsætter i de [[Dinariske Alper]] og deres [[karst]]plateauer.