Forskel mellem versioner af "Heil"

517 bytes fjernet ,  for 5 år siden
oversat
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
(oversat)
[[Fil:Bundesarchiv Bild 101III-Weill-096-27, Deutschland, Vereidigung von Dänen.jpg|thumb|Medlemmer af [[Frikorps Danmark]] står under en modificeretderes udgave af [[Dannebrog]] og heiler i 1941.]]
'''Heil''' er det tyske ord for helbredelse, men efter Hitlers [[2. verdenskrigmagtovertagelse]] blev det mest kendt somfra delden aftyske hilsenenhilsen "'''Heil Hitler'''" eller "'''Sieg Heil'''", som [[nazisme|nazisterne]] brugte tilfor at understrege deres underdanighed i forhold tilære føreren, [[Adolf Hitler]]. I denneDenne [[hilseform]] harsvarer til det mere noget at gøre med den engelske hilsen, "Hail", eller det romerske og af fascisterne brugtefascisternes "Hil".
 
Nazisternes mål var at indføre hilsenen så grundigt, at "Heil Hitler" skulle overtageerstatte hverdagshilsenerandre oghilsener. sågarDen brevhilsener.blev Dettepåbudt lykkedesved ikke heltlov, men fra officielt hold blev alleog breve i denne tid afsluttetafsluttedes med et "Heil Hitler".
 
Samtidigt med ordene løftedes højre hånd. Nazisterne påstod, at urgermanere havde gjort sådan. Nazisterne efterlignede nu bare [[fascismen]]s "romerske hilsen" og [[kommunisme]]s hævede knytnæve, fællesskabets signatur.
Når man sagde hilsenen til andre skulle man samtidig hæve den højre arm, dette mente nazisterne var noget gamle urgermanere havde praktiseret. Det er dog mere sandsynligt at det var en del af en mere generel tendens i tiden, hvor sammenholdets kraft blev symboliseret ved en voldsom armbevægelse. Både [[kommunisme|kommunistiske]] og [[fascisme|fascistiske]] bevægelser i denne tid benyttede sig af en hilsen med strakte arme, ofte med knyttede næver.
 
Det danske parti [[DNSAP]], som havde sit forbillede i tyske [[NSDAP]], brugte den tyske hilsen. I stedet forikke "Heil Hitler", brugte det danske partimen hilsnensagde DNSAP[[Dansk Front|"Dansk Front"]].
[[Konservativ Ungdom]] brugte også hilseformen med at heile, dogheilen uden den verbale delord.<ref>Margit Værum: ''Og landsforræderne fik deres velfortjente straf'' (s. 30-31), ISBN 978-87-994256-0-0</ref>
 
== Ekstern henvisning ==
Anonym bruger