Varde-Nørre Nebel Jernbane: Forskelle mellem versioner

Sidebanen fra Billum til Esbjerg var blevet droppet, fordi Varde by frygtede at miste sit opland og fordi koncessionshaverne mente, at det ville være urentabelt at drive en "gaffelbane". I [[1915]] dukkede ideen op igen, nu som en bane fra [[Oksbøl]] til Esbjerg med stationer i [[Tarp (Esbjerg Kommune)|Tarp]], ''Kokspang'', [[Hjerting]], [[Sædding (Esbjerg)|Sædding]] samt et trinbræt ved ''Vognsbøl'' og tilslutning til statsbanen ved ''Boldesager''. Herfra skulle en anden banelinje gå mod nordøst til [[Agerbæk]]. Dette forslag kom med i den sidste store [[Jernbaneloven af 20. marts 1918|jernbanelov fra 1918]], men i to dele: Esbjerg-Oksbøl og [[Esbjerg-Agerbæk Jernbane|Esbjerg-Agerbæk]]. Dog var der ingen, der søgte eneretsbevilling til disse baner.

Under [[Besættelsen]] blev VNJ's trafik syvdoblet. Banen blev benyttet meget til at transportere materialer og danske arbejdere til deres arbejdspladser, hvor de byggede [[bunker]]e og andre forsvarsanlæg for tyskerne. Tyskerne begyndte straks på en kraftig udvidelse af [[Oksbøllejren]], der var oprettet af dansk militær i [[1929]]. Til forsyning af lejren blev ''Baunhøj Sidespor'' oprettet 1 km nord for Oksbøl. Det var en rangerbanegård med 6 læssespor og smalsporsbane til lejrområdet.

Så kom der endelig bane fra Nørre Nebel til Nymindegab, hvor tyskerne [[1941]]-[[1943|43]] anlagde en hel fæstning med hærkystbatteri, kystradarstation og [[Flak (krig)|flak]]skydeplads samt ''Nymindegablejren'' til indkvartering af det enorme personel. Sporet havde en samlet længde på 12 km inkl. sidespor og var anlagt med gamle skinner på 33,4 kg/m fra [[1897]]-[[1914]]. Det var færdigt i august [[1942]] og fik status af "privat sidespor for den tyske Værnemagt", så det ikke kunne bruges til andre transporter end tyskernes. Ved Houstrupvej tæt på [[Lønne Kirke]] var der et trinbræt for lokale arbejdere frem til [[1945]]. 6 km fra Nørre Nebel kom stationen ''Kragelund'' eller ''Tresporet'', hvor der var depotspor på begge sider af hovedsporet. I km 6,65 delte hovedsporet sig. Sporet mod nord gik til ''Lejrbanegården'', der havde 5 opstillingsspor med omløb mellem to af dem. Herfra fortsatte det midterste spor til en remise (opført i 1943) og ammunitionsdepoter med 2 spor. Sporet mod vest passerede kort efter et sidespor til en gruppe ammunitionsdepoter i ''Nyminde Plantage''. Derefter gik det helt ud i klitterne til en rangerbanegård med to parallelle spor med omløb. Så kunne man ad jernbanen føre mobilt antiluftskyts ud til ''Flaklejren'', hvor der var skydestandpladser, ildlederbunkers og tilkørselsveje af beton. Snart kom der hver uge lukkede tog fra Berlin med nye luftværnsbatterier, der skulle afprøves. Efter endt indskydning kørte de igen, formodentlig til fronten.

I slutningen af Besættelsen kom mange tyske flygtninge til Oksbøllejren, og efter Besættelsen blev den også brugt som flygtningelejr indtil 1. maj [[1949]], hvor den blev [[militærnægter]]lejr. De militære transporter steg i løbet af [[1950'erne]], og der kunne være samlet op mod 100 godsvogne på Oksbøl Station. For at aflaste stationen blev der igen anlagt et 550 m langt krydsningsspor ved Baunhøj trinbræt. Fra 1. juli [[1959]] blev lejren anvendt af ''Panserskolen'', senere ''Hærens Kampskole'', indtil den i maj [[1982]] flyttede til nye bygninger i Oksbøl Sydlejr. Allerede i [[1974]] var der planer om et sidespor til øvelsesområdet, så man undgik omlæsning på Oksbøl Station og tung trafik gennem byen. 20. januar [[1979]] kunne man indvie det 6 km lange spor fra Hesselmed trinbræt til ''Oksbøl Syd'', der er en lille stationsbygning og 2 læssespor med hver sin enderampe og læssevej.

Nymindegablejren var også flygtningelejr efter Besættelsen, men den blev i november 1946 overtaget af [[Forsvarsministeriet]]. Sporet fra Nørre Nebel til lejren blev stort set kun brugt til militære transporter. I [[1976]] overvejede VNJ at starte persontrafik til Nymindegab, men opgav det hurtigt efter en analyse af den forventede trafik. I [[1984]], hvor sporet i flere år ikke havde været trafikeret, fik det en renæssance, da reparation af bælterne på Forsvarets bæltekøretøjer blev placeret i Nymindegablejren, og transporten af køretøjerne skulle foregå med banen. I [[1990]] blev det overvejet at udskifte det gamle spor ved genbrug af skinner fra Varde-Nørre Nebel, men det ønskede Forsvaret ikke at finansiere. I sommeren [[2001]] blev det muligt at køre på skinnecykel på dage, hvor der ikke var anden trafik på sporet. I de følgende år blev der kørt veterantog af [[Dansk Jernbane-Klub]]s ''Veterantog Vest'', men sporet er nu afskåret fra omverdenen, da skinnerne er taget op i den vestlige del af Nørre Nebel.

* [[Arnbjerg]] trinbræt i km 0,4 mens ''Varde Sommerland'' eksisterede [[1991]]-[[2002]].

* Jegum trinbræt i km 19,6 fra maj [[1992]] ved ''Jegum Ferieland''.

* [[Nørre Nebel]] station i km 37,3.

<gallery mode=packed heights=150px>

9½ km af tracéet er bevaret og tilgængeligt. Mellem Nørre Nebel og Nymindegab kan der køres med skinnecykler på en 6½ km lang strækning. Sidesporet ud i klitterne kan følges helt ud til rangerbanegården, hvor vestsporets tracé for det meste er dækket af klitter mens østsporets tracé kan følges over flere hundrede meter.