Erik Seidenfaden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
nye oplysninger, delvis fra den engelske udgave |
||
Linje 1:
'''Erik [[Seidenfaden (slægt)|Seidenfaden]]''' ([[24. april]] [[1910]] i [[Hasle (Bornholm)|Hasle]] – [[13. april]] [[1990]]) var en dansk [[journalist]], [[korrespondent]] og [[avisredaktør]], bror til diplomaten [[Gunnar Seidenfaden]] (1908-2001).
Seidenfadens fader var [[politi]][[direktør]] [[Aage Seidenfaden|Aage Valdemar Seidenfaden]] (1877-1966) og moder Anna Elise Reenberg [[Teilmann]] Harck (1887-1928).
== Karriere ==
Seidenfaden blev [[student]] fra [[Sorø Akademi]] [[1928]]. Derefter læste han til [[journalist]] og fik en del af journalistuddannelsen i [[Frankrig]]. Han begyndte at arbejdede ved ''[[Dagens Nyheder]]'' fra [[1931]], som assistent for avisens udenlandske korrespondent, [[Nicolaj Blædel]] (1882-1943), om hvem der blev sagt, at han havde vaccineret danskerne mod nazismen. Senere, i 1945, kom Erik Seidenfaden til at redigere og udgive Blædels værk ''Forbrydelse og Dumhed''. Senere blev han var korrespondent i [[London]] for ''[[Berlingske Tidende]]'' [[1935]]-[[1937|37]] og når den Spanske borgerkrig brød ud i juli 1936 rapporterede han fra fronten på regeringens side. I 1937 udgav han bogen ''Borgerkrig i Spanien,'' og blev redaktionssekretær ved ''[[Politiken]].''
Når den britiske militære efterretningstjeneste organisation [[Special Operations Executive|SOE-Special Operations Executive]] i deres første mission i Danmark sendte med faldskærm [[Carl Johan Bruhn]] (1904-1941) og [[Mogens Hammer]] (1911-1946) ved [[Haslev]] den 27. december 1941 (Bruhn døde), fik de to kontaktpersoner, de troede, ville være parat til at hjælpe dem. Den ene nægtede, og den anden var Erik Seidenfaden. Under [[besættelsen]] af [[Danmark]] blev han i 1943 pressechef på [[Dansk Pressetjeneste]] i Stockholm, hvor han sørgede for, at nyheder fra Danmark blev videresendt til [[BBC]] i London. Hertil fik han hjælp fra sin bror, [[Gunnar Seidenfaden]] (1908-2001) der arbejdede i Udenrigsministeriet, og hans far, [[Aage Valdemar Seidenfaden]] (1877-1966), som på det tidspunkt var politimesteren i Københavns nordre birk, og i 1944 blev leder af det illegale netværk på omkring 6,000 politifolk, som tilførtes modstandsbevægelsen. I Stockholm, skabte Erik Seidenfaden tætte bånd til SOEs chef [[Ronald Turnbull]] (1914-2004) og blev SOE agent n.4388 med rang af officer. Erik Seidenfadens arbejde under besættelsen med den illegale presse førte til at han blev medstifter af ''[[Dagbladet Information]]'', hvis netværk var en vigtig informationskilde, ''o''g havde kontakt til [[Frihedsrådet]]. I efteråret 1943 i Stockholm udgav Tor Bonnier (1883-1976) ved Albert Bonnier Förlag, bogen ''Hitler Beskyddar Danmark'', hvor Erik Seidenfaden - under pseudonymet Erik Ring - bl.a. forsøgte at forklare til de allierede situationen i det besatte Danmark, hvor den siddende regering ikke var en marionet for den tyske besættelsesmagt, selv om den opførte sig som en. I en forkortet udgave blev bogen ulovligt distribueret i det besatte Danmark.
Han var blevet stillet i udsigt, at han efter [[2.verdenskrig|krigen]] kunne indtage chefredaktørstolen på ''Politiken'', men en afstemning blandt bladets medarbejdere viste mistillid til Seidenfaden og loyalitet over for den siddende redaktør [[Niels Hasager]]. ''Politiken'' havde støttet [[samarbejdspolitikken]], og avisens medarbejdere ønskede ikke en tidligere modstandsmand som chef.<ref>[http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1179585/herbert-pundik-jeg-kunne-ikke-pege-paa-andre-end-toeger/ Herbert Pundik, "Jeg kunne ikke pege på andre end Tøger"], ''[[Politiken.dk]]'', 28. januar 2011.</ref>
Linje 12:
I stedet blev han af [[Børge Outze]] hentet til ''[[Dagbladet Information]]'', hvor han var redaktør [[1946]]-[[1965|65]]. Han var tillige redaktør af tidsskriftet ''Fremtiden'' [[1945]]-[[1968|68]]. I [[1966]] tiltrådte han stillingen som direktør for [[Det danske Studenterhus i Paris]] og var samtidig korrespondent i [[Paris]] for [[Radioavisen]], ''Berlingske Tidende'' (fra [[1967]]) og ''[[The Times]]'' i London.<ref>[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=erikseidenfaden Erik Seidenfaden, Dansk journalist, korrespondent og avisredaktør] – Gravsted.dk 2004</ref> Først i [[1981]] lykkedes det ''Politikens'' daværende chefredaktør, [[Herbert Pundik]], ved [[Erling Bjøl]]s mellemkomst at lokke Seidenfaden tilbage til sin gamle avis som udenrigskorrespondent i [[Frankrig]].
Erik Seidenfaden var medlem af The Council of The International Institute for Strategic Studies, London, af bestyrelsen for [[Det Udenrigspolitiske Selskab]], den selvejende institution Information til 1967 og repræsentantskabet for [[Foreningen Norden]]. Ledende senior i [[Studenterforeningen]] i København [[1964]]-65 samt medlem af administrationsrådet for la Cité Internationale de l'Université de Paris [[1969]]-[[1971|71]] og fra [[1974]]. Udnævnelser: member of the [[Order of the British Empire]] 1946, ridder af [[Dannebrogordenen|Dannebrog]] 1974, ridder af 1 grad 1982.
== Familie ==
Han blev gift den [[11. september]] [[1935]] med [[Jytte Bonnier|Jytte Kaastrup-Olsen]] (19. marts 1913 - 21. december 2007), datter af [[grosserer]] og belysningsarmaturer fabrikant Sophus Kaastrup Olsen (1885-død 1937), ejer af [[Louis Poulsen]], og hustru Ebba f. Poupliér (1884-1968), og parret fik børnene Annelise Seidenfaden (født 1937), [[Snu Seidenfaden|Ebba Merethe "Snu" Seidenfaden]] (1940-1980). Ægteskabet blev ophævet [[1951]]. Hun giftede sig senere med [[Tor Bonnier]] fra den svenske nyhedskoncern.
I sit andet ægteskab, indgået den [[22. oktober]] [[1953]] med teologen Lone Knutzon (20. august 1923 – 25. april 1978), datter af sceneinstruktør [[Per Knutzon]] og hustru Jenny f. Larsen, fødtes sønnen [[Tøger Seidenfaden]].<ref>[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=487562 Erik Seidenfaden] – Geneall.net</ref>
| |||