Gustaf Åkerhielm: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 3:
 
Efter endte [[Uppsala Universitet|Uppsalastudier]] blev han ansat i [[Indenrigsministeriet]]. 1856—63 var han i [[diplomati]]ets tjeneste i [[Paris]], [[Sankt Petersborg]], [[Wien]] og de sidste 3 år i [[København]]. Som [[adelig]] deltog han i et par [[Sveriges riksdag|rigsdage]], deraf den sidste [[stænderrigsdag]], hvor han
hørte til [[repræsentationsreform]]ens tilhængere. 1870—75 sad han i [[Andra kammaren|Andet Kammer]], 1873 og 74 som tingets næstformand. Han gjorde sig i de år særlig fortjent af den skandinaviske [[mønt]]konventions tilblivelse 1873. September 1874 indtrådte han som [[finansminister]] i det [[Eduard Carleson|Carlesonske]]ske ministerium, men afgik allerede i maj 1875 på grund af uenighed om et [[værnepligt]]sforslag. Åkerhielm blev nu et virksomt medlem af [[Första kammaren|Første Kammer]]. Sommeren 1889 blev han [[udenrigsminister]] i det [[protektionist]]iske ministerium [[Gillis Bildt|Bildt]] og i oktober samme år
Medlem af Første Kammer. Sommeren 1889 blev han Udenrigsminister i det protektionistiske Ministerium Bildt og i Oktbr s. A.
Statsminister. Hans Ministerium var særdeles virkedygtigt: Forsvaret og Mellemrigsloven reformeredes, Hypoteksvæsenet ligesaa, og det vigtige
Arbejde paa den nordlige Stambane fremskyndedes, ligesom Kolonisationen i det folketomme Norrland fremmedes. Nogle løsrevne Ord (»tala