Passiv (grammatik): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Former: Uddybelse af regler for passivbrug
Linje 15:
== Former ==
På dansk dannes passiv på to forskellige måder:
# med endelsen ''-ess'' ([[datid]] ''-edes, -tes'' ved svage verber og ''-(e)s'' til stamformen ved stærke verber; f. eks. ''toges'')
# med en omskrivelseomskrivning med ''blive, bliver, blev'' + [[Participium|participiet]] (analytisk passiv)
DenPassivkonstruktionen førstemed passiv er generelt mere højtidelig og kan ikke bruges i alle former. Dens er ikke almindelig i datid og slet ikke af stærke verber, hvor ''s''-former næsten kun bruges, når der ikke er tale om en egentlig passiv (se nedenfor).
 
Mens s-passiven i uformelt talesprog stort set udelukkende bruges i forbindelse med modalverber (se nedenfor), samt i faste vendinger, er formen ganske hyppig i formelt talesprog, samt i skriftsproget. I opskrifter og brugsanvisninger anvendes stort set udelukkende s-passiv, da disses formål er at instruere folk i noget, dog uden at komme med ordrer: fx passer ''løgene brunes på panden'' bedre i en opskriftskontekst end ''du/De skal brune løgene på panden'', idet man med sidstnævnte sætning direkte befaler modtageren at gøre som der står.
 
=== Passiv i forbindelse med modalverber ===
I forbindelse med modalverber ses den hyppigste brug af s-passiv i moderne dansk.
 
I forbindelse med modalverberne ''måtte'', ''skulle'' og ''burde'' er s-passiven den eneste rigtige form, med mindre, man klart udtrykker fremtid: ''maden skal nok blive spist'', men ellers bruges s-passiv: ''livet skal leves, det bør siges klart, én ting må aldrig glemmes.''
 
I forbindelse med modalverbet ''kunne'' er der egentlig valgfrihed, men s-passivformen høres langt hyppigst: ''det kan siges på mange forskellige måder'' (eller ''det kan blive sagt på mange forskellige måder'')
 
Det mest finurlige modalverbum i forhold til passiv er dog verbet ''ville'', hvor der ligger en semantisk forskel (betydningsforskel) i valget af s-passiv hhv. analytisk passiv. Eftersom ''at ville'' på dansk både kan betyde vilje (''eng. want to, ty. willen'') og forløb (''eng. will, ty. werden''), ligger den semantiske forskel i, at hvis man bruger s-passiv efter ville, udtrykker det vilje, mens man ved brug af analytisk passiv antyder, at der er tale om et forløb og ikke en vilje. Eksempel: ''han vil skydes'' betyder, at personen har lyst til at blive skudt, hvorfor modtageren opfatter det som lyst til enten selvmord eller aktiv dødshjælp. Dette står i kontrast til ''han vil blive skudt'', hvilket snarere lyder som en trussel, idet det altså ikke udtrykker personens vilje til at blive skudt, men derimod en forudsigelse af, at subjektet vil blive skudt (hvis ikke han gør, som der bliver sagt).
 
== Andre anvendelser ==