Åbn hovedmenuen

Ændringer

3.532 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
lidt mere om handlingen, baseret på læsning af novellen
'''"Præsten i Vejlbye"''' fra [[1829]] er en [[novelle]] af [[Steen Steensen Blicher]].
Handlingen er baseret på virkelige begivenheder, med udgangspunkt i præsten [[Søren Jensen Qvist]] fra [[Vejlby (Norddjurs Kommune, tidligere Grenaa Kommune)|Vejlby]] ved [[Grenaa]]. De centrale dele af handlingen berettes af herredsfoged Erik Sørensen i [[dagbog]]sform, men den endelige opklaring af denne kriminalhistorie finder sted gennem ''tvende Optegnelser af Præsten i [[Ålsø]]''.<ref> Blicher brugerbrugte selv betegnelsen ''Criminalhistorie'' i tekstbladet til novellen, der bl.a. er optrykt i ''Arkiv for dansk litteratur''<ref name="arkiv">[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?p_udg_id=193&p_sidenr=5&hist=udg&nnoc=adl_pub Arkiv for Dansk Litteratur, ''Præsten i Vejlby, Arkiv for dansk litteratur], Hentet den 18. december 2016</ref>
 
Novellen er blevet omsat til film tre gange, heriblandt Danmarks første tonefilm. Derudover betragtes den som værende verdens første krimi.
 
== Komposition ==
Novellen er opbygget som en egentlig [[krimi]], selv om den er skrevet længe før denne [[genre]]s regler blev fastlagt og også nogle år tidligere end [[Edgar Allan Poe]] skrev sine første kriminalhistorier.<ref>[https://www.odensebib.dk/print/2840 Odense Bibliotekerne:''På kanten af en krimi''] Hentet den 18. december 2016</ref> Kompositionen omfatter en forbrydelse, en opklaringsfase, nogle tvetydige spor, en domfældelse og en overraskende pointe.<ref group=note>Et skema, som var typisk for de såkaldte klassiske krimier af fx [[Conan Doyle]] og [[Agatha Christie]]</ref> Ved at anvende dagbogsformen med en registrerende fortæller i centrum, får fremstillingen en karakter af pålidelighed, idet fortælleren forventes at fremstille det forløb, han eller hun virkelig har iagttaget. Læseren må derfor være indstillet på, at dagbøger ikke altid er helt troværdige på grund af skribentens begrænsede indsigt eller langsomme opfattelsesevne. Det er imidlertid normalt ikke ”tilladt” direkte at lyve om faktiske hændelser i en [[dagbog]], fordi læseren vil føle sig bedraget, ikke blot af fortælleren, men også af forfatteren. Derimod må læseren acceptere, at selvbedrag kan forekomme.<ref group=note>Et eksempel på en fortæller, der lider af selvbedrag findes i en anden af Blichers noveller,[[Sildig Opvaagnen]]</ref>
 
Novellen er opbygget som en egentlig [[krimi]], selv om den er skrevet længe før denne [[genre]]s regler blev fastlagt og også nogle år tidligere end [[Edgar Allan Poe]] skrev sine kriminalhistorier. Kompositionen omfatter en forbrydelse, en opklaringsfase, nogle tvetydige spor, en domfældelse og en overraskende pointe,<ref>Et skema, som var typisk for de såkaldte klassiske krimier af fx [[Conan Doyle]] og [[Agatha Christie]]</ref>
== Handling ==
{{Spoiler}}
 
Erik Sørensen er forelsket i præstens datter Jomfru Mette og svæver i en rus af lykke, da han opnår at blive forlovet med hende.
 
"Den Dag igaar har været den allerglædeligste i mit Liv; da stod mit Jagilde i Vejlbye Præstegaard. Min tilkommende Svigerfader talte over de Ord: "Jeg har givet min Pige i din Barm." 1ste Mos. Bog 16,5. Han lagde det ret bevægeligt ud, hvorlunde han nu vilde overdrage mig sin kjereste Skat her paa Jorden, og at jeg for alle Ting maatte være god imod hende (Det vil jeg, saa sandt hjælpe mig Gud!)" <ref>[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?p_udg_id=193&p_sidenr=5&hist=udg&nnoc=adl_pub Præsten i Vejlbye hos Arkiv for Dansk Litteratur], s. 271</ref>
Fra dette øjeblik går tingene dog skævt for herredsfogeden, der nødtvunget må efterforske, om hans kommende svigerfader har dræbt en karl, Niels Bruus.<ref>Da det er en krimi, skal de nærmere omstændigheder i opklaringen ikke afsløres her.</ref> En stor del af handlingen er herefter koncentreret om, hvorledes Erik Sørensen forsøger at løse sit dilemma.
Fra dette øjeblik går tingene dog skævt for herredsfogeden, der nødtvunget må efterforske, om hans kommende svigerfader har dræbt en karl, Niels Bruus, som er forsvundet sporløst. En stor del af handlingen er herefter koncentreret om, hvorledes Erik Sørensen forsøger at løse sit dilemma. Men blot tre uger før brylluppet skal stå, tager det hele en fatal drejning, da præsten bliver anklaget for at have slået Morten Bruus bror, Niels, ihjel. Præsten indrømmer, at han har slået Niels under et skænderi, men han fastholder, at slaget ikke dræbte karlen. En af egnens storbønder, Morten Bruus, som er bror til Niels, blander sig i opklaringen og fremlægger flere [[indicium|indicier]] for præstens skyld. Herredsfogedens dilemma bliver understreget af hans vurdering af de to modstandere:
 
:"Den Morten Bruus er mig ret en modbydelig Person - jeg veed neppe selv hvorfor; men naar jeg seer ham, rinder mig Noget, ligesom en slem Drøm, isinde; men saa dunkelt og utydeligt, at jeg ikke engang kan sige, om jeg nogensinde haver drømt om ham."
== Fortælleteknik ==
 
:"I dag var jeg i Besøg hos Præsten i Vejlbye. Det er vist en gudfrygtig og brav Mand; men myndig og opfarende: han taaler ingen Modsigelse; og knap tillige paa Skillingen, det er han."
Blicher bruger en jeg-fortæller, der mangler afgørende informationer på vigtige tidspunkter i forløbet. Han fremstår derfor – i alt fald delvis – utroværdig. Teknikken har Blicher benyttet i tidligere noveller, bl.a. "[[Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog]]" og "[[Sildig Opvaagnen]]". Herved overlades mere til læserens fantasi end vanligt på Blichers tid. Efter Søren Baggesens ''Blicher – afhandling''<ref>Baggesen, Søren (1965)</ref> er "Præsten i Vejlbye" – og flere af Blichers andre noveller – anerkendt som en forløber, eller ligefrem en del af [[Det Moderne Gennembrud]].
 
Han finder altså Morten Bruus direkte frastødende, men ser også nogle negative egenskaber hos præsten. Dilemmaet forstærkes, da Mortens Bruus møder frem sammen med to vidner, der har set præsten grave i sin baghave om natten lige efter Niels Bruus' forsvinden. Da præsten bliver konfronteret med materialet, erkender han, at han er [[søvngænger]] og muligvis har begået drabet i søvne. Den stærkt religiøse præst bliver overbevist om, at det er Guds straf for tidligere synder, som han fået ham til (ubevidst) at begå forbrydelsen. Herredsfogeden forsøger flere udveje af dilemmaet, men er tvunget af omstændighederne til sidst nødt til at idømme præsten [[dødsstraf]]. Præsten bliver halshugget, og ægteskabet mellem Erik og Mette bliver aflyst.
== Kanonisering ==
 
21 år senere afslører nogle korte optegnelser fra præsten i Aalsø, at denne havde truffet Niels, som ikke var død af slaget, men sammen med sin bror havde planlagt, at han skulle flygte ud af landet, hvorefter broderen ville anklage præsten for drab. Planen lykkedes altså, men efter de mange års forløb valgte Niels at vende hjem til sit fødeland.
 
== Fortælleteknik ==
Blicher bruger en jeg-fortæller, derog det bliver langsomt afsløret, at han mangler afgørende informationer på vigtige tidspunkter i forløbet. Han fremstår derfor – i alt fald delvis – utroværdig. Teknikken har Blicher benyttet i tidligere noveller, bl.a. "[[Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog]]" og "[[Sildig Opvaagnen]]". Herved overlades mere til læserens fantasi end vanligt på Blichers tid. Efter Søren Baggesens ''Blicher – afhandling''<ref>Baggesen, Søren (1965)</ref> er "Præsten i Vejlbye" – og flere af Blichers andre noveller – anerkendt som en forløber, eller ligefrem en del af [[Det Moderne Gennembrud]]. Der opstår flere dramatiske højdepunkter, når Erik Sørensen på grund af sine følelser, fortrænger betydningen af vigtige informationer. Da præsten erkender, at han slået Niels med en spade under deres skænderi, men nægter at have dræbt ham, vælger herredsfogeden at opfatte drabet som en affekthandling, som er djævelens værk.<ref name="arkiv"/>
{{endspoiler}}
 
== Kanonisering ==
I [[2006]] blev "Præsten i Vejlbye" en del af [[kulturkanon]], bl.a. begrundet i, at ”stilen lyser af elegisk smerte og uhyggeligt fortættet [[drama]], og fortællingen er svær at ryste af sig”:<ref>Kulturministeriet: Kulturkanon, s. 142</ref> Begrundelsen er ledsaget af et citat: ”Blicher er ikke bare den første af den danske litteraturs store fortællere, han er en af de få tragiske digtere , den danske litteratur overhovedet har”.<ref>Citat af Søren Baggesen, ibid. s. 143</ref>
 
* ''[[Præsten i Vejlby (film fra 1972)]]'' – af [[Claus Ørsted]].
 
== Noter referencer==
;noter
{{Reflist|group=note}}
;henvisninger
{{reflist}}
 
11.644

redigeringer