Åbn hovedmenuen

Ændringer

1.911 bytes tilføjet, for 2 år siden
lidt om analyser af sagen
== Historisk baggrund ==
[[File:Kalø castle ruin tower.jpg|thumb|Hovedtårnet på [[Kalø Slot]], hvor Søren Jensen Quist sad fanget, og senere inspirerede [[Steen Steensen Blicher]] til "Præsten i Vejlbye".]]
Historien i "Præsten i Vejlbye" blev inspireret af præsten Søren Jensen Quists [[retssag]], der foregik i [[Grenaa]] i 1626. Sagen omhandlede en landarbejdelandarbejder og kusk ved navn Jesper Hovgaard, som havde arbejdet for Quists [[præstegård]], og som på uforklarligvis var forsvundet i 1607.<ref name="Grenaa">{{cite web|url = http://norddjursarkiver.dk/formidling-2/mindesmaerker-skulpturer-og-udsmykning/sten-over-soren-quist/|title = Sten over Søren Quist|work = Grenaa Egnsarkiv|publisher = Grenaa Egnsarkiv|accessdate = 23. november 2013}}</ref> 15 år senere, i 1622 var der blevet fundet menneskeknogle ved præstegården.<ref name="Grenaa"/> Der var mistanke om at de stammede fra Hovgaard, og der begyndte at versere rygter om, at pastor Quist havde myrdet ham. Der blev kørt en officiel retssag mod Quist på [[Kalø Slot]], hvor han havde siddet fanget.<ref name="menvedmarked">[http://www.kongmenvedsmarked.dk/side/historien-om-kaloe-slot Historien om Kalø Slot]. kongmenvedsmarked.dk. Hentet 18/12-2016</ref><ref name="Kalø">{{cite web | url=http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Beskrivelser/Djursland/Kaloe/lenssaede/ | title=Lenssæde og storgods | language= | date=9. juli, 2012 | accessdate=2013-11-23 | work=The history of Kalø | publisher=[[Naturstyrelsen]]}}</ref> To mænd, der havde en forhistorie med uvilje mod Quist, vidnede mod ham, og bekræftede, at han havde myrdet Hovgaard i et raserianfald mens han var fuld. Quist blev fundet skyldig og blev henrettet ved [[halshugning]] den 20. juli 1626. I 1634 fandt Quists søn, der nu var blevet præst i Vejlby, ud af, at vidnerne var blevet betalt for at givet falsk vidneudsagn<ref name="Kalø"/> og at der således var blevet begået [[justitsmord]] mod hans far.<ref name="menvedmarked"/> De to mænd blev henrettet for [[mened]] i 1634.<ref name="Grenaa"/>
 
== Handling ==
Blichers værker er derfor udtryk for en tragisk realisme. Hans bedste noveller handler om menneskelig ulykke, der er uden for den enkeltes kontrol.<ref> Baggesen (1965), s. 276f </ref> Baggesen påpeger også, som noget nyt i Blicher–fortolkningen, at mange af novellerne indeholder en [[fortællerrollen i litteraturen|fortælleposition]], hvor den, der beretter begivenhederne, enten misforstår, fortrænger eller fortier væsentlige dele af begivenhedsforløbet, hvilket netop karakteriserer både Erik Sørensen og- gennem dennes skildring- præsten. Virkningen er ifølge Baggesen:
:”Men ved at lade denne mand være totalt uforstående over for forløbets egentlige betydning opnår forfatteren at tvinge læserens interesse delvis bort fra personerne og over på begivenhederne selv…” <Ref>Baggesen (1965), s. 66</ref> I løbet af fortællingen opstår der et særligt spændingsfelt, hvor læseren får mulighed for at undersøge tegn på, at fortælleren efterhånden erkender sin rolle. I "Præsten i Vejlbye" kommer denne erkendelse først til udtryk i efterskriftet, og det er uklart, om herredsfogeden selv har indset sin fejltagelse.
{{endspoiler}}
 
== Autencitet ==
I 1982 udgav historikeren Robert Nielsen en bog, hvor han på baggrund af retslige dokumenter og andre kilder konkluderede, at Søren Jensen Quist havde dræbt Jesper Hovgaard, fordi denne havde et forhold til præstefruen.<ref name= "rob">Nielsen, Robert (1982)</ref> I 2016 tog Mogens Møller tråden op i en anden bog, hvor han gennemgår de overleverede dokumenter minutiøst.<ref name="mol">Møller, Mogens: ''Præsten i Vejlby og hans søn - ofre eller mordere? Forlaget BOD, København, 2016''</ref> Han påpeger, at selv om kuskens forsvinden fandt sted 27. eller 28. september [[1607]], var det først i [[1625]], at sagen blev realitetsbehandlet ved retten.<ref name="mol64">Møller (2016), s. 64</ref> Hovedvidnet, Jep Skade, bevidnede, at han havde set præsten overfalde Hovgaard, men præstefamilien satte tvivl om påstanden, fordi han under forhøret var usikker på tidspunktet. Alligevel blev han dømt, men bandt andet på grund af hans embede som præst blev der ført en appelsag, som førtes for [[Rigsrådet]].<ref name="mol84">Møller (2016), s. 84</ref>
At præsten blev dømt og henrettet, selv om vidnerne mod ham var almuefolk, er et indicium for hans skyld.<ref name="mol86">Møller (2016), s. 86</ref> Ved en appelsag, hvor hans søn søgte oprejsning for sin faders "navn og ære". Jep Skade tilstod her, at hans første forklaring havde været falsk, og derfor fik præsten og hans familie oprejsning. Tilståelsen, som førte til dødsdom over Jep Skade blev dog afgivet under tortur, og den er derfor ifølge Møllers rekonstruktion ubrugelig.<ref name="mol84">Møller (2016), s. 84</ref>
 
 
== Kanonisering ==
== Litteratur ==
* Baggesen, Søren: ''Den blicherske novelle'', [[Odense Universitetsforlag]] 1965
* Nielsen, Robert: ''Jalousidramaet i Vejlby : om en af Danmarkshistoriens mest omstridte kriminalgåder'', Forlaget Klerken, 1982,
ISBN 87-88237-00-1
* Møller, Mogens: ''Præsten i Vejlby og hans søn - ofre eller mordere? Forlaget BOD, København, 2016''
== Eksterne henvisninger ==
11.441

redigeringer