Præsten i Vejlbye: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
lidt om analyser af sagen
lidt mere om handlingen-baseret på læsning af novellen
Linje 38:
== Handling ==
{{Spoiler}}
Erik Sørensen er forelsket i præstens datter Jomfru Mette og svæver i en rus af lykke, da han opnår at blive [[Forlovelse|forlovet]] med hende.
 
I indledningen til dagbogen udtrykker Erik Sørensen sin mening om to af de personer, som er helt centrale for handlingen:
"Den Dag igaar har været den allerglædeligste i mit Liv; da stod mit Jagilde i Vejlbye Præstegaard. Min tilkommende Svigerfader talte over de Ord: "Jeg har givet min Pige i din Barm." [[Første Mosebog|1ste Mos. Bog 16,5]]. Han lagde det ret bevægeligt ud, hvorlunde han nu vilde overdrage mig sin kjereste Skat her paa Jorden, og at jeg for alle Ting maatte være god imod hende (Det vil jeg, saa sandt hjælpe mig Gud!)" <ref>[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?p_udg_id=193&p_sidenr=5&hist=udg&nnoc=adl_pub Præsten i Vejlbye hos Arkiv for Dansk Litteratur], s. 271</ref>
Fra dette øjeblik går tingene dog skævt for herredsfogeden, der nødtvunget må efterforske, om hans kommende svigerfader har dræbt en karl, Niels Bruus, som er forsvundet sporløst. En stor del af handlingen er herefter koncentreret om, hvorledes Erik Sørensen forsøger at løse sit dilemma. Men blot tre uger før brylluppet skal stå, tager det hele en fatal drejning, da præsten bliver anklaget for at have slået Morten Bruus bror, Niels, ihjel. Præsten indrømmer, at han har slået Niels under et skænderi, men han fastholder, at slaget ikke dræbte karlen. En af egnens storbønder, Morten Bruus, som er bror til Niels, blander sig i opklaringen og fremlægger flere [[indicium|indicier]] for præstens skyld. Herredsfogedens dilemma bliver understreget af hans vurdering af de to modstandere:
 
:"Den Morten Bruus er mig ret en modbydelig Person - jeg veed neppe selv hvorfor; men naar jeg seer ham, rinder mig Noget, ligesom en slem Drøm, isinde; men saa dunkelt og utydeligt, at jeg ikke engang kan sige, om jeg nogensinde haver drømt om ham."
 
:"I dag var jeg i Besøg hos Præsten i Vejlbye. Det er vist en gudfrygtig og brav Mand; men myndig og opfarende: han taaler ingen Modsigelse; og knap tillige paa Skillingen, det er han."
 
Morten Bruus er en storbonde, som ifølge oplysninger, herredsfogedens har erfaret fra landsbysladderen, har friet til præstens datter Jomfru Mette. Besøget hos præsten skyldes, at Erik Sørensen selv er forelsket i præstedatteren. Han svæver derfor i en rus af lykke, da han erfarer, at hun har nægtet at gifte sig med Morten Bruus. Derfor besøger han flere gange præstegården, og det lykkes ham at blive [[Forlovelse|forlovet]] med hende.
Han finder altså Morten Bruus direkte frastødende, men ser også nogle negative egenskaber hos præsten. Dilemmaet forstærkes, da Mortens Bruus møder frem sammen med to vidner, der har set præsten grave i sin baghave om natten lige efter Niels Bruus' forsvinden. Da præsten bliver konfronteret med materialet, erkender han, at han er [[søvngænger]] og muligvis har begået drabet i søvne. Den stærkt religiøse præst bliver overbevist om, at det er Guds straf for tidligere synder, som han fået ham til (ubevidst) at begå forbrydelsen. Herredsfogeden forsøger flere udveje af dilemmaet, men er tvunget af omstændighederne til sidst nødt til at idømme præsten [[dødsstraf]]. Præsten bliver halshugget, og ægteskabet mellem Erik og Mette bliver aflyst.
 
"Den Dag igaar har været den allerglædeligste i mit Liv; da stod mit Jagilde i Vejlbye Præstegaard. Min tilkommende Svigerfader talte over de Ord: "Jeg har givet min Pige i din Barm." [[Første Mosebog|1ste Mos. Bog 16,5]]. Han lagde det ret bevægeligt ud, hvorlunde han nu vilde overdrage mig sin kjereste Skat her paa Jorden, og at jeg for alle Ting maatte være god imod hende (Det vil jeg, saa sandt hjælpe mig Gud!)" <ref>[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?p_udg_id=193&p_sidenr=5&hist=udg&nnoc=adl_pub Præsten i Vejlbye hos Arkiv for Dansk Litteratur], s. 271</ref>
Kort efter begynder tingene dog at gå skævt for herredsfogeden, da en ansat hos præsten, Niels Bruus forsvinder sporløst ifølge forlydender i landsbyen efter et skænderi med præsten. Blot tre uger før brylluppet skal stå, tager det sagen en fatal drejning, da præsten bliver anklaget for at have slået Morten Bruus bror, Niels, ihjel. Nu må han udføre sin embedspligt og nødtvunget efterforske, om hans kommende svigerfader virkelig har har dræbt sin karl. En stor del af handlingen er herefter koncentreret om, hvorledes Erik Sørensen forsøger at løse sit dilemma. Præsten indrømmer, at han har slået Niels under et skænderi, men han fastholder, at slaget ikke dræbte karlen. En af egnens storbønder, Morten Bruus, som er bror til Niels, blander sig i opklaringen og fremlægger flere [[indicium|indicier]] for præstens skyld. Herredsfogedens dilemma bliver understreget af hans vurdering af de to modstandere. Han finder Morten Bruus direkte frastødende, men ser også nogle negative egenskaber hos præsten. Dilemmaet forstærkes, da Mortens Bruus møder frem sammen med to vidner, der har set præsten grave i sin baghave om natten lige efter Niels Bruus' forsvinden. Nogen tid senere fremtvinger Morten Bruus, at der graves efter liget, og der findes nær præstegården et lig i forrådnelse. Da præsten bliver konfronteret med fundet, erkender han, at han er [[søvngænger]] og muligvis har begået drabet i søvne. Den stærkt religiøse præst bliver overbevist om, at det er Guds straf for tidligere synder, som han fået ham til (ubevidst) at begå forbrydelsen. Herredsfogeden forsøger flere udveje af dilemmaet, men føler sig tvunget af omstændighederne til sidst nødt til føre en sag mod præsten. Han er igen i et dilemma, da hans forlovede indtrængende beder ham om at redde sin far fra straf. Herredsfogeden vælger at gøre sin pligt og gennemføre en sag, som fører til at præsten idømmes [[dødsstraf]]. Præsten bliver halshugget, og ægteskabet mellem Erik og Mette bliver aflyst.
 
21 år senere afslører nogle korte optegnelser fra præsten i Aalsø, at denne netop havde truffet Niels, som ikke var død af slaget, men sammen med sin bror havde planlagt, at han skulle flygte ud af landet, hvorefter broderen ville anklage præsten for drab. Planen lykkedes altså, men efter de mange års forløb valgte Niels at vende hjem til sit fødeland, således at sandheden om "drabet" blev afsløret.
 
== Fortælleteknik ==
Line 61 ⟶ 62:
 
== Autencitet ==
I 1982 udgav historikeren Robert Nielsen en bog, hvor han på baggrund af retslige dokumenter og andre kilder konkluderede, at Søren Jensen Quist havde dræbt Jesper Hovgaard, fordi denne havde et forhold til præstefruen.<ref name= "rob">Nielsen, Robert (1982)</ref> I 2016 tog Mogens Møller tråden op i en anden bog, hvor han gennemgår de overleverede dokumenter minutiøst.<ref name="mol">Møller, Mogens: ''Præsten i Vejlby og hans søn - ofre eller mordere? Forlaget BOD, København, 2016''</ref> Han påpeger, at selv om kuskens forsvinden fandt sted 27. eller 28. september [[1607]], var det først i [[1625]], at sagen blev realitetsbehandlet ved retten.<ref name="mol64">Møller (2016), s. 64</ref> Hovedvidnet, Jep Skade, bevidnede, at han havde set præsten overfalde Hovgaard, men præstefamilien satte tvivl om påstanden, fordi han under forhøret var usikker på tidspunktet. Alligevel blev han dømt, men bandtblandt andet på grund af hans embede som præst blev der ført en appelsag, som førtes for [[Rigsrådet]].<ref name="mol84">Møller (2016), s. 84</ref>
At præsten blev dømt og henrettet, selv om vidnerne mod ham var almuefolk, er et indicium for hans skyld.<ref name="mol86">Møller (2016), s. 86</ref> Ved en appelsag, hvor hans søn søgte oprejsning for sin faders "navn og ære". Jep Skade tilstod her, at hans første forklaring havde været falsk, og derfor fik præsten og hans familie oprejsning. Tilståelsen, som førte til dødsdom over Jep Skade blev dog afgivet under tortur, og den er derfor ifølge Møllers rekonstruktion ubrugelig.<ref name="mol84">Møller (2016), s. 84</ref>