Tryllefløjten: Forskelle mellem versioner

Operaen er filmatiseret af [[Ingmar Bergman]] i 1975 med bl.a. Josef Köstlinger, Irma Urrila, Håkan Hagegård og [[Ulrik Cold]] og af [[Kenneth Branagh]] i 2006 med bl.a. [[Joseph Kaiser]], [[Amy Carson]] og [[René Pape]].

Rollelisten omfatter ''Nattens Dronning'', ''Sarastro'', ''fuglefængeren Papageno'', ''prins Tamino'' samtog ''prinsesse Pamina'', der er datter af Nattens Dronning.

I Sarastros rige erfarer de, at han ikke, som de troede, er ond. Han er en klog, retfærdig og vis ypperstepræst, der har bortført Pamina alene tilfor at beskytte beskyttelsehende mod hendes mor. Sarastro kan se, at Tamino og Pamina er skabt for hinanden, men for at få hinanden, skal Tamino bestå en række prøvelserprøver. De er så vanskelige, at de er tæt på at koste de elskende både kærligheden og livet. Da det ved Paminas hjælp lykkes at bestå prøverne, genvinder de kærligheden, mens historiens virkelig onde person, Nattens Dronning, opsluges af mørket.

Tamino vågner. Papageno gårkommer ind klædt som en fugl. Han beskriver sit liv som fuglefænger, og klager over, at han ingen kone eller kæreste har (arie: "Der Vogelfänger bin ich ja"). Tamino introducererpræsenterer sig selv tilfor Papageno, som han troedetror havde dræbte slangen. Papageno tager glad æren - han hævder stolt, at han kvalte den med de bare næver. De tre damer dukker pludseligt op igen og placerersætter en hængelås overfor hans mund som en advarsel om ikke at lyve. De giver Tamino et portræt af Nattens Dronnings datter Pamina, hvem Tamino øjeblikkeligt forelsker sig i.

Damerne vende tilbage og fortæller Tamino, at Pamina er blevet taget til fange af Sarastro, en angiveligt ond troldmand. Tamino sværger, at han vil redde Pamina. Nattens Dronningen viser sig og lover Tamino, at Pamina vil blive hans kone, hvis han vil redde hende fra Sarastro (Recitativ og arie: "O zittre nicht, mein lieber Sohn" / Åh, bævebæv ikke, min kære søn!). Dronningen beder damerne fjerne hængelåsen fra Papagenos mund med en advarsel om ikke at lyve mere. De giver Tamino en magisk fløjtetryllefløjte. De beder Papageno om at følge med Tamino og giver ham (Papageno) magiskeet klokkerklokkespil til beskyttelse. Damerne indfører tre barneånder, som skal guideføre Tamino og Papageno til Sarastros tempel.

Pamina trækkes ind af Sarastros slaver - tilsyneladende efter at havehun tilsyneladende har forsøgt at flygte. Monostatos, en morian og chef for slaverneoverslave, beordrer slaverne til at lade hamdem være alene med hende. Papageno, der er sendt videre af Tamino for at hjælpe med at finde Pamina, træder ind (Trio: "Du feines Täubchen, Nur heri!"). Monostatos og Papageno er begge rædselsslagne over den andenshinandens mærkelige udseende, og begge flygter. Papageno vender tilbage og meddeler, at Pamina, at hendes mor har sendt Tamino for at redde hende. Pamina fryder sig ved at høre, at Tamino er forelsket i hende. Hun tilbyder sympati oggiver håb til Papageno, der længes efter en kone. Sammen reflektererDe desynger over glæder og hellige pligter i en ægteskabelig kærligheds duet. (duet: "Bei Männern Welche Liebe fühlen").

De tre damer fører Tamino til Sarastros tempel og lover, at hvis han forbliverer tålmodig, klog og standhaftig, vil det lykkes ham at redde Pamina. Tamino nærmer sig den venstre indgang og nægtes adgang af stemmer indefra. Det samme sker, nårda han går til indgangen til højre. Men frai indgangen i midten viser en gammel præst sig og lader Tamino gå ind. (Den gamle præst omtales som "The Speaker" i librettoen, men hans rolle er en syngende rollesangrolle.) Han fortæller Tamino, at Sarastro er velvillig, ikke ond, og at han ikke skulle have vist tillid til Nattens Dronning. Tamino spiller på sin magiske fløjte i et forsøg på at finde Pamina. Dyr flokkes om ham og er begejstrede for hans musik. Tamino hører Papagenos bjælder klinge, og skynder sig ud af scenen for at finde ham.

Papageno og Pamina leder efter Tamino. De fanges igen af Monostatos og hans slaver. Papageno spiller sinepå sit magiske klokkerklokkespil, og Monostatos og hans slaver begynder at danse og afslutter scenen, stadigmed dansendeat danse, hypnotiseret af skønheden i musikken ("Das klinget såso herrlich"). Papageno og Pamina hører lyden af Sarastros følge nærme sig. Papageno er bange og spørger Pamina, hvad de skulleskal gøre. Hun svarer, at de skal sige sandheden. Sarastro kommer ind med en flok tilhængere.

Pamina falderknæler for Sarastros fødderSarastro og indrømmer, at hun forsøgte at flygte, fordi Monostatos havde påtvunget hende sin opmærksomhed. HanSarastro modtager hende venligt og forsikrer hende om, at han kun ønsker hendes lykke. Men han nægter at sende hende tilbage til hendes mor, som han beskriver som en stolt, stædig kvinde, men med en dårlig indflydelse på hende. Pamina, siger han, skal være styretstyres af en mand.

Monostatos bringer Tamino ind. De to elskende ser hinanden for første gang, og omfavner hinanden, og det forårsagervækker harme blandt Sarastros tilhængere. Monostatos fortæller Sarastro, at han fangede Papageno og Pamina i etunder flugtforsøg og kræver en belønning. Men Sarastro straffer dog Monostatos for hans lystne adfærd over Pamina, og sender ham væk. Han meddelersiger, at Tamino skal gennemgå forsøg med visdom for at blive værdig som Paminas mand. Præsterne erklærer, at dyd og retskaffenhed vil helliggøre liv og gøre dødelige til guder ("Wenn Tugend und Gerechtigkeit").

Præsterne ledet af Sarastro træder ind til lyden af en højtidelig march. Sarastro fortæller præsterne, at Tamino er klar til at gennemgå de prøvelser, der vil føre til vurderingenklarhed afom, om han er en værdig mand fortil Pamina. Han påkalder guderne Isis og Osiris og beder dem at beskytte Tamino og Pamina (Aria:Arie "O Isis und Osiris").

Tamino og Papageno ledes ind af to præster for den første prøvelseprøve. De to præster advarer Tamino og Papageno om farerne, de står overfor, men også om kvinders list og beder dem sværge tavshed (Duetduet: "Bewahret euch von Weibertücken"). De tre damer viser sig og lokker Tamino og Papageno til at tale. (Quintetkvintet: "Wie, wie, wie") Papageno kan ikke modstå damerne, men Tamino er stadig udenfor, og vredt instruererbyder han Papageno om ikke at lytte til damernes trusler og tie stille. daDa dedamerne ser, at Tamino ikke vil tale til dem, trækker damernede sig i forvirring.

Monostatos stirrer på hende med henrykkelse. (AriaArie: "Alles fühlt der Liebe Freuden"). Han erskal vedtil at kysse den sovende Pamina, da Nattens Dronning viser sig. Hun giver Pamina en dolk og beordrer hende til at dræbe Sarastro med den og truer med at fornægte hende, hvis hun ikke gør det. (AriaArie: "Der Hölle Rache kocht i meinem Herzen" / Helvedes hævn koger i mit hjerte). Nattens dronningDronning forlader scenen. Monostatos forsøger at afpressetvinge Pamina til at elske sig ved at true med at afsløre dronningens plotplan. Sarastro kommer ind og Monostatos flygter og lader os vide, at han nu vil tjene nattensNattens dronningDronning. Pamina tigger Sarastro om at tilgive hendes mor, og han beroliger hende og siger, at hævn og grusomhed ingen plads har i hans domænerige. (AriaArie: "I diesen heil'gen Hallen").

Tamino og Papageno ledes ind af præster, der minder dem om, at de skal tie. Papageno klager over tørst. En gammel kvinde kommer ind og tilbyder Papagenoham en kop vand. Han drikker og drillende spørger hende drillende, om hun har en kæreste. Hun svarer, at hun har en, og at hans navn er Papageno. Hun forsvinder, somda Papageno beder om hendes navn, og de tre barneånder bringer tryllefløjten og, klokkerne fra Sarastro, samtog mad. Tamino begynder at spille fløjtepå fløjten, og det tilkalder Pamina. Hun forsøger at tale med ham, men Tamino, kan bundet af sit løfte om tavshed, kan ikke svare hende. Hun beder i fortvivlelse Papageno om at forklare, hvorfor hendes elskede ikke vil tale til hende. Men Papageno formår for en gangs skyld at tie, da han har munden fuld af den lækre mad. Pamina er overbevist om, at Pamino ikke længere elsker hende, og at hun derfor må vælge døden. (AriaArie: "Ach, ich fühl 's, es ist verschwunden"). Nedtrykt går hun bort, til Paminos store smertesorg.

Præsterne fejrerglæder Taminossig succesover hidtil,Paminos held og beder til, at det vil lykkedeslykkes ham at blive værdig til deres orden (Kor: "O Isis und Osiris"). Pamina bringeskommer ind, og Sarastro beder Pamina og Tamino byde hinanden farvel, inden de større prøvelserprøver begynder. (Trio: Sarastro, Pamina, Tamino - "Soll ich dich, Teurer, nicht mehr Sehnsehn?" Bemærk: For at bevare kontinuiteten i Paminas selvmordstanker er denne trio undertiden opført tidligere i akt 2, forud for eller umiddelbart efter Sarastro arie "O Isis und Osiris". [20] [21]) De går ud, og Papageno kommer ind. Præsterne efterkommer hans anmodning om et glas vin, og han udtrykker sit ønskebeder om en hustru. (AriaArie, Papageno: "Ein Mädchen Oder Weibchen"). Den ældreældgamle kvinde kommer igen og advarer ham om, at medmindre han lover straks at gifte sig med hende, vil han blive fængslet for evigt. Da Papageno lover at elske hende trofast (han mumler dog, at han kun vil gøre dettedet, indtiltil der dukker noget bedre kommerop), bliver hun forvandlet til den unge og smukke Papagena. Papageno forsøger at omfavne hende, men præsterne fører ham tilbage, og fortæller ham, at han endnu ikke er værdig til hende.

Tamino og Pamina gennemgår deres endelige prøvelseprøve;

De tre barneånder hylder daggryet. (Terzet: "Bald prangt, den Morgen zu verkünden"). De ser Pamina, der overvejer selvmord, fordi hun mener Tamino har opgivet hende. Barneånderne stopper hende og beroliger hende med, at Tamino stadig elsker hende. De må ikke forklare hans tavshed, men de vil føre hende til Pamino (Kvartet: "Zwei Herzen die von Liebe brennen").

To mænd i rustning møder Tamino. De reciterer en af Isis og Osiris' formelle trosbekendelser og lover den højeste oplysning til dem, der kan overvinde frygten for døden ("Der, Welcher wandert diese Strasse voll Beschwerden"). (Dette recitativ har former som en barok koral til tonerne af Martin Luthers salme "Ach Gott, vom Himmel Sieh darein" (Oh Gud, se ned fra himlen). ) Tamino erklærer, at han er klar til at blive prøvet. Pamina kalder på ham fra scenen. Mændene i rustning forsikrer ham om, at prøvelsen om tavshed er forbi, og at han erfrit fri til atkan tale med hende. Pamina kommer ind og erklærer, at hun vil gennemgå de resterendeandre prøvelserprøver med ham. Hun rækker ham den magiske fløjtetryllefløjten for at hjælpe ham igennem prøvelserne. ("Tamino mein, o Welch ein Glück!"). Beskyttet af musikken fra den magiske fløjtefløjten går de uskadt gennem ild og vand. Bag ved scenen fejrer præsterne deres triumf og inviterer parret til at træde ind i templet.

Papageno er fortvivlet over at have mistet Papagena og beslutter sig for at hænge sig (AriaArie / Quartet: "!!! Papagena Papagena Papagena") De tre barneånder viser sig og stopperstandser ham. De anbefaler ham at spille på de magiske klokker for at tilkalde Papagena. Hun hører dem og parret forenes,. detDet lykkelige par stammer af overraskelse. De planlægger deres fremtid og drømmen om de mange børn de vil have sammen. (Duet: "Pa ... pa ... pa ...") [23]

Den forræderiske Monostatos viser sig med Nattens Dronning og hendes tre damer. De planlægger at ødelægge templet ("Nur stille, stille"), og dronningen bekræfter, at hun har lovet sin datter Pamina til Monostatos. Men før de sammensvorne kan komme ind i templet, kastes de på magisk vis ud i den evige nat.

Operaens iørefaldende musik gør den til en af verdenen mest populære operaer både hos den erfarne operaelsker og hos begyndere.