Randers Station: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Opdateret efter køreplansskift |
Udbygget med strækninger, forlægninger og havnebane med tracé samt kilder. Stub fjernet (artikel fra 2008). |
||
Linje 14:
|forbindelser = {{InterCityLyntog}} {{InterCitytog}} {{Regionaltog}}
}}
'''Randers Station''' – eller '''Randers Banegård''' – er en [[Danmark|dansk]] [[jernbanestation]] beliggende i [[Randers]] i [[Østjylland]]. Den blev indviet i [[1862]] som endestation på Jyllands første jernbane, [[Aarhus-Randers-banen]].
== Stationsbygningen ==
Randers Banegård blev indviet i [[1862]] og er tegnet af en ukendt arkitekt, men fremstår i dag meget ombygget. Bygningen blev senest renoveret i [[2007]] og rummer i dag en [[Kort & Godt]]-butik. Tidligere var der både kiosk, billetsalg og restaurant. I dag anvender [[DSB]] dele af stationsbygningen til callcenter.▼
Stationsbygningen er tegnet som almindeligt entreprenørbyggeri af en ukendt arkitekt. Banen blev anlagt af et engelsk konsortium, og lignende stationsbygninger findes i England.<ref>[http://www.nordjyllands-jernbaner.dk Nordjyllands Jernbaner: Stationer Randers-Aalborg]</ref>
▲
Stationen blev i [[2007]] kendt fra [[tv·2]]-sangen ''Randers Station''.
== Historie ==
I [[1869]] blev [[Den østjyske længdebane]] forlænget nordpå med åbningen af [[Randers-Aalborg Jernbane]], og i [[1876]] blev [[Randers-Ryomgård-banen]] åbnet. I [[1883]] blev [[Randers-Hadsund Jernbane]] åbnet, men den havde sin egen "Hadsundbanegård".
{{Commonscat|Randers Station}}▼
Randers var oprindeligt en [[rebroussementsstation]], hvor Aarhus-banen via [[Neder Hornbæk]] gik ind til stationen fra nordvest ligesom den senere Aalborg-bane. Men da Den østjyske længdebane skulle gøres dobbeltsporet, blev Randers i [[1936]] gennemkørselsstation ved at man erstattede det gamle tracé mellem [[Stevnstrup]] og Randers med det nuværende, der slår et stort sving mod øst og krydser Gudenåen to gange – nordøst for Stevnstrup og syd for Randers – så banen går ind i den sydøstlige ende af Randers station.
*[http://www.dsb.dk DSB]▼
Persontrafikken på Randers-Ryomgård-banen blev indstillet i [[1971]], men der var godstrafik Randers-[[Pindstrup]] indtil [[1993]]. I de sidste år blev det et problem, at Strømmensbroen, der førte banen over [[Gudenå]]en, kun havde et tilladt akseltryk på 16 tons. Så i [[1991]] indviede man en omlægning af banen, så den blev sluttet til Den østjyske længdebane ''syd'' for Gudenåen og benyttede længdebanens bro over åen. Den blåmalede Strømmensbro er i dag kun for fodgængere og cyklister, selvom Ryomgård-banens skinner stadig ligger der helt til [[Allingåbro]].
== Randers Havnebane ==
Den første Hadsundbanegård lå hvor der nu er P-hus i Fischersgade, der blev anlagt som adgangsvej til banegården. Allerede sidst i [[1800-tallet]] havde Hadsundbanen et sidespor ned til toldstedet ved åen.<ref>[http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/index.htm?map=dkfor Geodatastyrelsen, Høje målebordsblade 1842-1899]</ref> På kort fra år 1900 ses det færdige forbindelsesspor mellem Hadsundbanen og Randers Station. Først i [[1951]] kom Hadsundbanens persontog til at køre ad dette spor til Randers Station, indtil da var det kun beregnet til udveksling af godsvogne. Men sporet blev også stamspor til Randers Havnebane, som udviklede sig i takt med havnen.
I år 1900 var der ikke meget havn i Randers. Provstholm på åens nordside var blevet landfast, men Kornkajen var ikke anlagt. Og midt i åen lå Tyveholm, Mølleholm, Postholm og flere unavngivne sumpede holme, hvor det inderste af Kulholmen senere blev anlagt med Kulkajen og Energikajen.<ref>{{Runeberg.org|trap|3-4|0825.html Randers (kort)}}</ref> Alle 3 kajer og selve Kulholmen fik havnespor.
Da Hadsundbanen blev nedlagt i [[1969]], overtog DSB den del af sporet, der gik forbi togfabrikken [[Scandia]] og [[mejetærsker]]fabrikken [[Dronningborg Industries|Dronningborg]], så man stadig kunne betjene disse to store godskunder. Dronningborgs produktion blev i [[2010]] flyttet til Italien, og Scandia kom i [[2001]] under den canadiske Bombardier-koncern, som i oktober [[2015]] forlod Randers og satte fabriksgrunden til salg. Lokalerne er delvis udlejet, bl.a. til DSB, så der kan en sjælden gang blive kørt et tog til reparation ad det 2½ km lange industrispor, der altså ikke er nedlagt, men ikke længere kan betegnes som en [[havnebane]] efter at alle havnesporene er lukkede.
<gallery>
Fil:RandersHavnebane05RandersRegnskovTrinbræt.jpg|Havnebanens trinbræt ved Randers Regnskov – i baggrunden Strømmensbro
Fil:RandersHavnebane07RandersbroØ.jpg|Øst for Randersbro grenede 3 havnespor fra, men de er alle afbrudt
Fil:RandersHavnebane19Kornkajen.jpg|Havnesporet til Kornkajen er også afbrudt
Fil:RandersHavnebane44ToldbodgadeOverskæring.jpg|Det gamle Hadsundbanespor går over Toldbodgade til Scandia/Bombardier
Fil:RandersHavnebane46Bombardier.jpg|Kig gennem hegnet til Bombardier med et IC4-tog i 2015
Fil:RandersHadsund07UdbyhøjvejN.jpg|Det tilgroede spor langs Dronningborg Maskinfabrik
</gallery>
{{Commonscat|Randers Havnebane|Randers Havnebane}}
== Noter ==
{{Reflist|2}}
== Eksterne kilder/henvisninger ==
* [http://www.havnebaner.dk/home/stroemmen Havnebaner: Randers]
▲* [http://www.dsb.dk DSB]
== Se også ==
* [[Strømmen Station (Danmark)]] – hvorfra der gik industrispor til virksomheder syd for Gudenåen
* [[Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark]]
* [[Danske jernbaner]]
{{s-start}}
Line 38 ⟶ 73:
[[Kategori:Stationer på Den østjyske længdebane]]
[[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Randers|Station]]
| |||