Trehøje (Vistoft Sogn): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m Tilføjede Kategori:Mols ved hjælp af Hotcat |
Rettelser |
||
Linje 21:
''Fra toppen'' af Trehøje er der vid udsigt ned langs Jyllands kyst, til Samsø og Tunø, ned over Molslandet og ind over [[Djursland]] samt til [[Ebeltoft]] og øen [[Hjelm (ø)|Hjelm]] mod øst. Fra højene kan man også se ud over [[Knebel Vig]], [[Begtrup Vig]], [[Aarhusbugten]], halvøen [[Helgenæs]], [[Ebeltoft Vig]] og det sydlige Kattegat.
''De tre bronzealderhøje'' er 5 - 6 meter høje, og er hver især opbygget af cirka 650.000 stykker stablet græstørv. Noget der svarer til afskrælning af græstørv fra et areal på 7 hektar per høj. Et enormt konstruktionsarbejde der indgår i skabelsen af de 60.000 bronzealderhøje, som er registreret i [[Danmark]]. Det er beregnet at der i ældre [[
''Vegetationen'' i de vidstrakte åbne arealer omkring Trehøje er domineret af bølget bunke. Et spinkelt græs, der i juli, august danner en rødviolet bølgende flade, og i vinterperioderne står som gyldne flader i solen, afbrudt af spredte enebærbuske.
''Målrettet [[naturpleje]]'' er grundlaget for den karakter af åbent græsland, som Trehøje og den fredede del af Mols Bjerge har i dag. Her bliver skov, der ellers ville opstå af sig selv, holdt nede. Dels ved afgræsning med får, geder, kvæg og heste, alt efter de aftaler Naturstyrelsen opnår med ejerne af dyrene. Også aktiv fældning indgår i landskabsplejen af Mols Bjerge, herunder rydning af gamle plantager.
Linje 29:
''En udhungret overdrevsagtig landskabstype'' er et centralt mål for områdets naturpleje. Åbne udhungrede overdrev opstod af sig selv i middelalderen ved hård afgræsning og gentagen høhøst, kombineret med at gødning fra fjerntliggende gårde ikke er blevet tilbageført i samme omfang som der er blevet fjernet næringsstoffer fra jorden. I flere beskrivelser af landskabsdannelsen omkring Trehøje er det ikke nævnt, hvorvidt sand- og muldflugt i de vindomsuste og højtliggende områder har været med til at udhungre jorden, selv om dette er tilfældet i mange naboområder på Djursland.
Ideen med naturpleje, der favoriserer et sletteagtig landskab, er også at få det relativt regnfattige område i Mols Bjerge til at ligne de træløse sletter der opstod, da isen forsvandt efter sidste istid, inden [[Danmark]] sprang i skov. Formålet med denne lysåbne landskabstype er også at skabe levesteder for dyreliv, herunder insekter, der ikke ses så ofte andre steder i landet. Desuden er et åben skov- og kratfrit landskab besøgsvenligt for de mange gæster, der bruger området.
== Referencer ==
| |||