Versionen fra 22. dec. 2016, 15:07 redigér Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.369 edits m Palnatoke flyttede siden Anskuelsestavler til Anskuelsestavle: ental ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. dec. 2016, 15:07 redigér fjern redigering Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.369 edits retter intro Tag: 2017-kilderedigering Gå til næste forskel →
Linje 2: [[File:Plakat Werdegang des Papiers 2009-08-23.jpg\|thumb\|Tysk anskuelsestavle med papirproduktion.]] [[Fil:Schulmuseum Draget Klassenraum.JPG\|thumb\|Skolestue med anskuelsestavler på ''Dragets skolmuseum'' i [[Sävsjö kommun]], [[Sverige]].]] '''~~Anskuelsesbilleder~~Anskuelsestavler''' eller '''-billeder''' var et [[pædagogik\|pædagogisk]] redskab i 1800-tallets [[skole]][[undervisning]]. Man havde den gang den opfattelse, at børn lærte bedre forstod, hvis de kunne få formidlet viden visuelt. Tavlerne skulle fungere som et udgangspunkt for samtale mellem lærer og børn om emner som f.eks. dyr, planter, kristne fortællinger og historiske begivenheder. Også billeder af hverdagsliv i by og på land var hyppige, ligesom scener fra fremmede og eksotiske lande. Særligt de ældste af anskuelsestavlerne viser i nogle tilfælde et idealiseret billede af verden og var således både opdragende og normdannende. Anskuelsesundervisning fandt sted så tidligt som fra midten af 1800-tallet i danske skoler, det blev et obligatorisk og selvstændigt fag efter skoleloven i 1899, hvor det såkaldte Sthyrske Cirkulære<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/cirkulaere-om-undervisningsplaner-for-de-offentlige-folkeskoler-sthyrske-cirkulaere-6-april-1900/?no_cache=1 Cirkulære om undervisningsplaner for de offentlige folkeskoler (Sthyrske cirkulære) 6. april 1900]</ref> fastlagde retningslinjer for folkeskolens fag og deres indhold. [[Kirstine Frederiksen]], der var lærer, havde kort før udgivet en bog om undervisningsmetoden og dannede grundlag for cirkulæret. Selve anskuelsesmetoden blev anbefalet i andre fag især naturhistorie, historie og håndarbejde. Her blev tavlerne hyppigt suppleret af modeller eller andre genstande som udstoppede dyr og [[oldsag]]er. Efter [[2. Verdenskrig]] gik tavlerne gradvist af mode da det blev stadig billigere at producere undervisningsmaterialer i klassesæt.

Anskuelsestavle: Forskelle mellem versioner