Præsten i Vejlbye: Forskelle mellem versioner

Blicher mente selv, at hans værker var underkendeunderkendte og misforståede af "det litterære establishment".<ref name="Bor">Boup Jensen (2011), s 66</ref> Kritikernen [[Johan Nicolai Madvig|J.N. Madvig]] karakteriserede de fortællinger, der beskæftiger sig med mindre idylliske temaer, for at være af relativt ringe kvalitet, og han var ikke begejstret for ''Præsten i Vejlbye'', men han var positiv stemt overfor de noveller, der var idylliske egnsfortællinger – en stilart, som senere blev betegnet som [[Biedermeier]]-traditionen. Madvig fremhævede også det jyske lune, der præger disse fortællinger.<ref> Jf. J. N. Madvig: ''Anmeldelse af Blichers Samlede noveller 1-4'' i Maanedsskrift for Litteratur, 13, 1835 </ref> Derfor er det omstridt, hvorvidt samtidens anmeldere generelt var hårde i deres bedømmelse af Blicher som "det dårlige selskab".<ref>[http://adl.dk/adl_pub/forfatter/e_forfatter/e_forfatter.xsql?ff_id=40&nnoc=adl_pub Udvalgte værker online på ''Arkiv for Dansk Litteratur'' Baggesen, Søren: ''Forfatterportræt'']</ref><ref name="Bor66">Borup-Jensen (2011), s. 66</ref> Under alle omstændigheder var han populær blandt læserne, og 1. oplag af førsteudgaven af hans samlede værker fra 1832 blev hurtigt udsolgt.<ref name=holk>[http://www.e-poke.dk/blicher.asp Holk, Iben: Steen Steensen Blicher,1782-1848]</ref>

I en længere periode efter Blichers død blev hovedvægten hos kritikerne lagt på de [[biografi]]ske træk i Blichers forfatterskab.<ref name="rune">[http://runeberg.org/dbl/2/0382.html Steen Steensen Blicher i P. Hansen, ''Illustreret dansk Literaturhistorie'', 1902:282]</ref><ref group="note"> dette gælder fx Evald Tang Kristensen og M.A.S. Lund (1882)</ref> I [[1904]] udkom [[Jeppe Aakjær]]s tre-bindsværk med mere end 1.000 sider om Blicher, hvilket markerede en ændring i tolkningen af Blicher. Aakjær gendrev den biedermeierske læsning af Blicher og fremhævede Blichers evne til at beskrive tragiske menneskeskæbner, med reference til Blichers eget tragiske livsforløb. Hans Brix anskuede derimod de dystre træk ved noveller som Præsten i Vejlbye som udtryk for Blichers indsigt i den menneskelige natur og seksualitet.<ref>Hans Brix:''Blicher Studier'' (Nordisk Forlag 1916) s. 57-63.</ref> Efter 1920, hvor [[Sigmund Freud]]s ''Det ubevidste'' blev oversat til dansk, fremhævede anmelderne i stigende grad det [[psykologi]]ske element i novellerne.