Vorarlberg: Forskelle mellem versioner

 

=== Bjerge ===

I det sydøstlige hjørne af Vorarlberg, ligger delstatens højeste bjerg [[Piz Buin]] (3.312 m) på grænsen til Schweiz i bjergkæden [[Silvretta]]. Nordvest for Silvretta ligger bjergkæden [[Rätikon]], der udgør den geologiske grænse mellem [[Østalperne]] og [[Vestalperne]], og nord for Silvretta ligger bjergkæden [[Verwall]] på grænsen til [[Tyrol (delstat)|Tyrol]].

 

 

=== Floder og søer ===

[[Rhinen]] er Vorarlbergs største flod, som danner statsgrænse til Schweiz og Liechtenstein. [[Ill (Østrig)|Ill]] er delstatens næstvigtigste flod, der flyder gennem [[Montafon]] og [[Walgau]] inden den munder ud i Rhinen ved [[Meiningen (Vorarlberg)|Meiningen]] nordøst for Feldkirch. [[Bregenzer Ach]] og [[Dornbirner Ach]], der afvander store dele af [[Bregenzerwald]], er også vigtige floder. [[Lech]] udspringer i Lechquellengebirge og flyder mod øst til Tyrol, hvorefter floden fortsætter gennem Bayern og udmunder i [[Donau]].

 

Greverne af Bregenz og Klosteret i St. Gallen udviklede sig til bitre rivaler, der nåede et højdepunkt i 1170'erne, da Klosteret i St. Gallen under [[investiturstriden]] tog kejser [[Henrik 4., tysk-romersk kejser|Henrik IV.]]'s parti, mens greverne i Bregenz stod på pave [[Pave Gregor 7.|Gregor VII.]]'s side. Den [[Schwaben (stammehertugdømme)|schwabiske]] [[Welf]]-slægt stod i forbund med pavemagten, og da [[Welf 1. af Bayern|Welf IV.]] gennemførte et felttogt langs Rhinen i [[1079]] annekterede han Klosteret i St. Gallens besiddelser og underlagde dem sine klostre [[Weingarten Kloster]] og [[Kloster Hofen]] (det nuværende [[Friedrichshafen]]).

 

I [[1150]] døde greve Rudolf af Bregenz og dermed den sidste mandlige gren af Udalrichinger-slægten. Grevskabet fordeltes mellem svigersønnen Pfalzgreve [[Hugo 1. af Thübingen|Hugo I. af Thübingen]] og den fjernere slægtning [[Rudolf von Pfullendorf]]. Da Pfalzgreve Hugo døde i [[1182]] overlod han Pfalzgrevetitlen og alle Tübinger-besiddelserne til den ældste søn Rudolf. Hans anden søn [[Hugo von Montfort|Hugo]] overtog i stedet Bregenzer-arven. Hugo grundlagde omkring år 1200 byen Feldkirch og opførte omkring år 1260 borgen [[Schattenburg]].<ref>[http://feldkirch.at/stadtmarketing/tourismus/historisches/stadtgeschichte-feldkirchs www.feldkirch.at, Stadgescichte Feldkirch]</ref> Han tilegnede sig i [[1206]] adelsnavnet [[Montfort (adelsslægt)|von Montfort]].<ref name=autogeneret1>[http://www.aeiou.at/aeiou.encyclop.v/v885304.htm Austria-Forum aeiou, Vorarlberg]</ref>

 

 

== Politik ==

Vorarlbergs [[Landdag (Østrig)|landdag]] har 36 medlemmer, der vælges for en 5-årig periode. [[Delstatsregering (Østrig)|Delstatsregeringen]] består af 7 medlemmer og sammensættes efter majoritet, dvs. at det største parti eller en koalition danner regeringen.

 

 

== Administrativ inddeling ==

Bregenz er delstatens hovedstad, hvor Landdagen og delstatsregeringen har sæde. Bregenz har et indbyggertal på 28.157 (2012).

 

 

== Infrastruktur ==

Hovedtrafikårene i Vorarlberg fører gennem [[Rhinen|rhindalen]], [[Walgau]] og [[Klostertal]] til [[Arlberg]], hvorfra Vorarlberg trafikalt er forbundet til resten af Østrig. De to vigtigste vejforbindelser er motorvej A 14 [[Rheintal/Walgau Autobahn]] samt [[Arlberg Schnellstrasse]] S 16.

 

Den største sektor i Vorarlberg er tjenesteydelser, hvor 62 % er beskæftiget. 35 % er beskæftiget indenfor industri og produktion, mens kun 3 % er beskæftiget inden for landbrug.<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k07_054406.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 203</ref>

 

Udviklingen i andelen af beskæftigelsen i Vorarlbergs industriproduktion ser således ud:<ref name=autogeneret2>[http://portal.wko.at/wk/dok_detail_file.wk?angid=1&docid=2183480&conid=722908 Wirtschaftskammer Österreich], Vorarlberger Wirtschaftgrafiken</ref>